Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Finansiering af: hus, lejlighed og sommerhus
Er du førstegangskøber, og har du nogle gange lidt svært ved at hitte rede i, hvordan en boligfinansiering strikkes sammen, så kommer der her en opskrift på den “typiske” model.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Kalmia
Kalmia hører til gruppen af stedsegrønne buske med et yderst attraktivt blomsterflor. I mange år har Kalmia være omtalt som en vanskelig haveplante, og sådan et ry har det med at hænge ved.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bekæmp ukrudtet
Ukrudtet myldrer op, det skal bekæmpes og der er heldigvis flere måder at gøre det på
Artikel kategori: Alt om Haven
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Bøgegalmyg
Bøgegalmyg
Mange har sikkert med undren, betagelse eller skræk betragtet de mystiske galler, som man fra tid til anden kan finde på bøgetræersblade. De kan lejlighedsvis optræde i stort antal, men bare roligt, det er ikke farligt og ”det går over”.

To typer af galler kan normalt findes: Store citronformede glatte galler med en spids ende, og en mindre type, hvor gallen er besat af en ulden behåring. Begge galtyper er et resultat af bøgegalmyg af forskellig art. Ingen af gallerne er et problem for træets vækst og kan betragtes som et af naturens små mirakler.

Gallerne opstår når en galmyg i det tidlige forår har lagtet æg ind i bladkødet. Ægget klækkes og den nyfødte galmyglarve udskiller hormoner, der får bladets celler til at udvikle sig til en galle. De første symptomer kan typisk ses som små grønne ”høje” kort efter løvspring. Med tiden udvikles en tydelig gal med farver fra gul til rød.

Galmyg af arten: ”Mikiolafagi” danner glatte galler. De er citronformede med en skarp spids og størrelsen varierer fra ca. 5 mm til 12 mm. Gallen bliver forbløffende hård - som en nød.

Galmyg af arten: ”Hartigiola annulipes” danner mindre iøjnefaldende galler. De er behårede og kun ca. 5 mm høje. De voksne galmyg ses sjældent, de optræder idet tidlige forår og suger ikke blod.

Bekæmpelse

At iværksætte kemisk bekæmpelse af disse dyr/galler må betragtes som hovedløst. Fra naturens side reguleres bestanden effektivt af snyltehvepse; faktisk overlever kun ca. 5 procent af galmyggene i naturen.

Flest galmyg ædes af insektparasitter som: ”Torymus cultriventris” og”Aprostocetus elongatus”. Insektparasitter æder ca. 80 % af bestanden, og nogle galmyg dræbes af træets eget forsvar. Snyltehvepse lægger deres æg i gallerne i løbet af sommeren, og deres larver æder galmyggen i gallen. Parasitten overvintrer som larve eller puppe i resten af gallen og falder med bladet til jorden. I begyndelsen af næste sommer er en ny generation af snyltehvepse klar til at starte galmyg bekæmpelsen.

Sprøjter man er der større risiko for, at man forstyrrer den naturlige bekæmpelse end at man får ram på galmyggene, der sidder godt beskyttet i gallen og som konstant kan flyve ind fra omgivelserne, så man hvert år skal begynde forfra. Så brug pengene på noget andet og nyd de sjove galler, som er ufarlige for dit bøgetræ og din bøgehæk.



Teksten er venligst udlånt af www.nyttedyr.dk - © Borregaard BioPLant
Nyttedyr kan købes onnline på www.nyttedyr.dk

Udvalgte artikler
Muldvarpen
Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Vårfloks
Phlox divaricata, er en staude til stenbedet. Den trives i tørveblandet muld og gerne i let skygge. Den bliver op til 40 cm og blomstrer i maj/juni.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Såtid
I begyndelsen af marts er der kommet så meget lys på himlen, at man kan begynde at så blomster og grønsager inden døre og derved få afløb for sin kriblen i de grønne fingre. For mange tages der hermed hul på en ny sæson i haven.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Uldpil
Uld-Pil (Salix lanata) er en lille, løvfældende busk med en lav og nedliggende vækstform. Grenene er udspærrede og tykke. De grå, brede blade er gode kendetegn på Uld-Pil.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Indlæg fra læser - store kiwier
Jeg var lige inde og læse om mini kiwi, og der læste jeg, at det er meget svært at få de store kiwi planter til at blive store og bære frugt her i danmark. Nu er jeg så heldig at min er så stor og bærer frugt i stor stil.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Beskæring af fyr
Vækstpunkterne i fyr sidder for enden af skuddene og kaldes for knopper. Det er disse knopper, der om foråret strækker sig til lange ”lys” og efter nogle uger får mørkegrønne nåle, som danner de nye skud. Afhængigt af, hvilken art og sort man har valgt af fyr, vil længden af disse lys være korte eller lange.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Let lugearbejdet
Med et tæppe af bunddækkeplanter i havens bede kan man spare mange timer med hakkejernet og få en smukkere have oven i købet
Artikel kategori: Alt om Haven