Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Så sommerblomster
Så sommerblomster
Næsten ethvert barn har prøvet at så en morgenfrue eller en tallerkensmækker. Det er nemt, hurtigt og der er smæk for skillingen: i løbet af få måneder udvikler frøene sig til kimplanter, voksne planter, sætter blomster og frø ..... og dør. Et liv på en sommer! Etårige blomster er det, der i frøsprog kaldes sommerblomster. De vokser og udvikler sig hurtigt, fordi de – i modsætning til de flerårige stauder – skal nå hele deres liv fra spire til frøsætning i løbet af blot en enkelt kort sommersæson. De fleste kan sagtens nå det i løbet af en dansk sommer, hvis man sår dem på friland i april-maj. Men nogle enkelte er lidt længere om at udvikle sig, og dem kan man give et forspring ved at forspire dem indendørs i løbet af foråret og plante dem ud i haven på friland eller i krukker senere.

Med langt de fleste sommerblomster vinder man ikke noget ved at sætte forspiringen i gang for tidligt. Hvis de får et for langt liv i vindueskarmen eller i minidrivhus, bliver de lange og ranglede, inden temperaturen udenfor er lun nok til at sætte småplanterne ud. Og planter, der begynder deres barndom som ranglede og blegsottige, bliver aldrig til sunde, voksne planter.

Hvad enten man forspirer eller sår direkte på friland, er tre ting essentielle: jord, vand og lys. Frø kan ikke spire uden vand og de små kimplanter tåler simpelthen ikke udtørring – få timer i udtørret jord er nok til at slå de nye kimplanter ihjel. Og så snart frøet er spiret, kræves der lys til den videre udvikling. Det er altid en god ide at putte frøene i så- og priklejord. Almindelig pottemuld er for det meste tilsat gødning og det er for hård kost for de helt unge, nyspirede planter.

Hvor dybt skal frø sås? Tommelfingerreglen siger, at et frø skal have lige så meget jord over sig, som frøet er tykt. Bittesmå frø kan være svære at håndtere – eventuelt kan man blande dem med lidt fint sand, drysse blandingen ud på jorden og blot trykke let til. Er der tale om store, hårde frø, som fx lathyrus eller måneblomst, kan man fremme spiringen ved at lægge dem i blød i vand natten over, inden de sås. Men lad dem ikke ligge længere end max otte timer: Ligger de i vand for længe, kan frøene rådne.
Husk navneskilt, hvad enten man forspirer inde eller sår ude: småplanter er rigtig svære at skelne fra hinanden, idet det første sæt blade, kimbladene, ligner hinanden meget fra plante til plante.

Når frøene har spiret og fået deres første sæt rigtige blade, skal de prikles eller tyndes ud. Ingen planter tåler at stå for tæt, så bruger de energien på at slås indbyrdes i stedet for at gro sig store og stærke. Enten prikles planterne i hver sin potte, på hvert sit voksested, eller man fjerner simpelthen nogle af dem. Udfra devisen: Hellere fem store og sunde planter end 20 svæklinge.

Hvis man forspirer sine planter inde, står de lunt og i læ og er med den beskyttede barndom blevet temmelig sarte. Derfor skal man være forsigtig, når man sætter dem udenfor i den store verden. Det må tidligst ske, når faren for frost er drevet over – i slutningen af maj. Og selv da kan det være nødvendigt at hærde dem ved at sætte dem ud om dagen og tage dem ind om natten i den første uges tid. Det er lidt besværligt og ansporer til kun at forspire de frø, hvor det er nødvendigt. Så mange som muligt kan lige så godt sås direkte på friland, når temperaturen er passende – der er meget nemmere og giver generelt sundere og stærkere planter.


Lavet med tilladelse fra Albinus Frø
Udvalgte artikler
Guldribs
Guld-Ribs (Ribes aureum) er en løvfældende busk med en åben, tragtformet til opstigende vækstform. Blomsterne vækker altid opmærksomhed både ved deres usædvanligt rene, gule farve og ved deres sødt krydrede duft
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Er køb af ødegård i Sverige sagen?
Mange danskere, især fra Østdanmark, har købt en ødegård i Sverige. Gennem 60’erne og 70’erne kunne ødegårde fås meget billigt. Til gengæld manglede de ofte alle moderne bekvemmeligheder. I dag ligger priserne på ødegårde i et helt andet prisleje, men til gengæld er mange ødegårde til salg også blevet moderniseret. Er en ødegård i dag stadig et godt køb?
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Skovflåten
Skovflåten (Ixodes ricinus) kaldes ofte for en tæge. Den er imidlertid ikke noget insekt, men hører til blod-miderne, som lever af at suge blod. Skovflåten har to par munddele med effektive modhager. Overkæberne er dannet som skarpe stiletter, og underkæberne danner et rør, gennem hvilket blodet suges op
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Jordbærsorter

Artikel kategori: Køkkenhaven