Ædelgran kendes let fra den almindeliÂge gran (Picea) ved til forskel fra denne ikke at efterlade et fremsprinÂgende bladar (bladpude), nÃ¥r nÃ¥lene falder af. Veddet har ofte en lysebrun kerne uden harpiksgange. Grenene sidder i klart adskilte etager vandret ud fra stammen. De unge træer har den smukkeste vækst, mens ældre træer ofte mister de nederste grene, Han- og hunblomsterne udvikles pÃ¥ samme eksemplar; hanblomsterne er rakleligÂnende, sidder mange sammen og efterÂlader forveddede knopskæl, hunblomÂsterne udvikles oftest nær træets top, sidder enkeltvis og danner opretstÃ¥enÂde kogler til forskel fra almindelig gran, som har hængende kogler. Efter frømodningen falder bÃ¥de skæl og frø af og efterlader den træagtige midterÂakse, Ædelgran er udbredt i de tempeÂrerede zoner pÃ¥ den nordlige halvkugÂle; men ingen af slægten hører hjemme i Norden, Flere af arterne dyrkes som værdifulde skovtræer, andre som soliÂtærtræer i parker og store haver, hvor der er god plads til deres udvikling, AfskÃ¥rne grene anvendes som pynteÂgrønt ved juletid og er en betydelig indtægtskilde og eksportvare for skovÂbruget.
Vækstkrav: Nogle af arterne er frostsarte i Danmark, og alle er følsomme over for sen nattefrost efter løvspring. Træerne bør stÃ¥ i læ; hvis de udsættes for stærk og vedholdende blæst, især pÃ¥ vestvendte kyster, fÃ¥r kronen ofte en uskøn faneform, og toppen kan helt ødelægges, Træerne tÃ¥ler skygge bedre end de almindelige graner, og de udÂvikles smukkest pÃ¥ ikke for næringsrig jord; men de tÃ¥ler ikke beskadigelse af rodnettet. Ved omplantning af blot halvstore planter varer det flere Ã¥r, før rodnettet bliver retableret og væksten igen kommer i gang,
Pleje: Ædelgran formeres ved frøudÂsæd, mens sorterne podes. De bør købes som potte- eller containerplanÂter, og i de første vækstsæsoner mÃ¥ man sørge for at undgÃ¥ afbrydelse i væksten, De skal vandes i tørre perioÂder. Beskæring bør ikke foretages, medmindre træerne er plantet med henblik pÃ¥ afskæring af pyntegrønt. NÃ¥r træerne er 40-50 Ã¥r gamle, er de tjenlige til udskiftning. Bladlusangreb kan skæmme deres udseende, og nogle af arterne angribes af rodfordærver og andre svampe. Sen nattefrost giver vanskabte skud og en uskøn, knudret forgrening.
Anvendelse: Ædelgran er bedst egnet til skovbrug som leverandør af tømmer og pyntegrønt og som solitærtræer i parker; i småhaver bør man advare mod anvendelse af dem, medmindre man kun vil have dem en kort årrække og rydder dem, før de bliver grimme eller optager for megen plads.
Arter:
Almindelig ædelgran (Abies alÂba) fra Sydeuropas bjerge kan her i landet blive indtil 47 m høj. Den har grønne nÃ¥le med to hvidgrÃ¥ spalteÃ¥bÂningsstriber pÃ¥ undersiden og, især i skygge, ret flade skud. Knopperne er tørre og uden harpiks. Koglerne er cylinderformede, 12-15 cm lange, og spidsen af dækskællene er svagt udraÂgende. Uegnet til mindre haver.
Balsamgran (Abies balsamea) fra Nordamerika har en slank stamme og en spidst kegleformet krone. Barken er askegrÃ¥ med harpikskirtler, og knopperne har et overtræk af harpiks. NÃ¥lene danner en V-formet fure langs kvistene og er dybgrønne med to hvide striber pÃ¥ undersiden; gnider man pÃ¥ dem, afgiver de en fin balsamduft. Koglerne er ret smÃ¥, oprette og purÂpurviolette før modningen.
Græsk ædelgran (Abies cephalonica) kan i sit hjemland blive 30 m høj. NÃ¥lene er meget stikkende, 2 cm lange med blank overside og hvidlige spalteÂÃ¥bningsbÃ¥nd pÃ¥ undersiden. Koglerne er gyldenbrune, slanke og spidse med synlige dækskæl. Fritvoksende eksemÂplarer danner en bred krone med greÂne helt ned til jorden.
Japansk ædelgran (Abies firma) vokser hurtigt til i de unge Ã¥r og danner en kegleformet krone med opadrettede grene; senere bliver væksthastigheden mindre, og kronen bliver bred med udadrettede grene. NÃ¥lene er læderagÂtige, toradet udspærrede og med to spidser, som gør især de unge nÃ¥le meget stikkende. Koglerne er indtil 15 cm lange med synlige, ikke-tilbagebøÂjede dækskæl. Træet er kun egnet til plantning i større haver, og om somÂmeren skal det have megen væde.
Klippegran (Abies lasiocarpa) fra det vestlige Nordamerika er ikke meget kendt og plantet her i landet. Den kan minde om balsamgran, men har en langt smukkere vækst. NÃ¥lene er dels udstÃ¥ende, dels fremadrettede, 2-3 cm lange og har som de øvrige arters et indhak i spidsen. Knopperne er harÂpiksklædte. Koglerne er 10 cm lange, men udvikles kun sjældent i Danmark.
Koreagran (Abies koreana) er en ædelgran med langsom og lav vækst. Den udvikler smukke kogler i en ung alder og er velegnet til smÃ¥haver. Koreagran har en meÂget langsom, næsten dværgagtig vækst, og den har en værdifuld evne til at sætte kogler i en ung alder.
Kæmpegran (Abies grandis) er et meget stort træ, uegnet til mindre haver.
LangnÃ¥let ædelgran (Abies concolor) hører hjemme i Colorado, SydcaliforÂnien og det nordlige Mexico. Væksten er kegleformet og ret Ã¥ben. NÃ¥lene er udbredte eller opad krummede og savÂner skilning (midterlinje); de er grÃ¥Âgrønne eller skinnende mørkegrønne, 3-6 cm lange med but spids med et indhak og med en fure pÃ¥ oversiden. Koglerne er aflangt ægformede og 10 cm lange. Træet er mest dekorativt, nÃ¥r det stÃ¥r enligt pÃ¥ en Ã¥ben plæne. Grenene er ikke egnet til afskæring, da nÃ¥lene sidder for spredt. Denne art er meget nøjsom og klarer sig godt pÃ¥ selv tørre sandjorder.
Nordmannsgran (Abies nordmanniana) har en frodig og fyldig vækst og er bedst egnet til større haver.
Spansk gran (Abies pinsapo) fra SydÂspanien er let at kende pÃ¥ de elegante blÃ¥grÃ¥ eller blÃ¥grønne, stive nÃ¥le, som stÃ¥r vinkelret ud fra kvisten i næsten hele kvistens omkreds; de er svagt afrundeÂde i spidsen og mangler indhak. KnopÂperne har et let overtræk af harpiks, og koglerne er smÃ¥, knap 10 cm lange. Den grÃ¥nÃ¥lede sort 'Argentea' er den smukkeste; den kan plantes i lidt større haver, bedst i fuld sol.
Sølvgran (Abies procera) kaldes oftest »Nobilis«,
Skrevet af Kjeld
d. March 07 2013
4434 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Simpel havelatin
Det latinske navn er ikke sværere end det danske.
Det latinske navn er fuldstædig entydigt og betyder det samme i alle lande. Artikel kategori:Nyttig viden
Udvalgte artikler
GÃ¥sebillen
Gåsebillen (Phyllopertha horticola) er i familie med oldenborren. Den er dog primært et skadedyr på græsarealer og forekommer hyppigst i Jylland og Fyn på sandede arealer. Den voksne gåsebille er ca. 10 mm lang, rødbrun på bagkroppen og blågrøn metallisk på hoved og bryst. Artikel kategori:Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Køb af fliser til udendørs brug
fliser en som bekendt en betegnelse der bruges både om fliser til haven og fliser til badeværelset og køkkenet, så det er en god ide at bruge betegnelsen udendørs fliser når du ringer til fx. byggemarkedet. På den måde undgår du, at der er den mindste tvivl om hvad du ønsker. Artikel kategori:Sten og fliser.
