Ædelgran kendes let fra den almindeliÂge gran (Picea) ved til forskel fra denne ikke at efterlade et fremsprinÂgende bladar (bladpude), nÃ¥r nÃ¥lene falder af. Veddet har ofte en lysebrun kerne uden harpiksgange. Grenene sidder i klart adskilte etager vandret ud fra stammen. De unge træer har den smukkeste vækst, mens ældre træer ofte mister de nederste grene, Han- og hunblomsterne udvikles pÃ¥ samme eksemplar; hanblomsterne er rakleligÂnende, sidder mange sammen og efterÂlader forveddede knopskæl, hunblomÂsterne udvikles oftest nær træets top, sidder enkeltvis og danner opretstÃ¥enÂde kogler til forskel fra almindelig gran, som har hængende kogler. Efter frømodningen falder bÃ¥de skæl og frø af og efterlader den træagtige midterÂakse, Ædelgran er udbredt i de tempeÂrerede zoner pÃ¥ den nordlige halvkugÂle; men ingen af slægten hører hjemme i Norden, Flere af arterne dyrkes som værdifulde skovtræer, andre som soliÂtærtræer i parker og store haver, hvor der er god plads til deres udvikling, AfskÃ¥rne grene anvendes som pynteÂgrønt ved juletid og er en betydelig indtægtskilde og eksportvare for skovÂbruget.
Vækstkrav: Nogle af arterne er frostsarte i Danmark, og alle er følsomme over for sen nattefrost efter løvspring. Træerne bør stÃ¥ i læ; hvis de udsættes for stærk og vedholdende blæst, især pÃ¥ vestvendte kyster, fÃ¥r kronen ofte en uskøn faneform, og toppen kan helt ødelægges, Træerne tÃ¥ler skygge bedre end de almindelige graner, og de udÂvikles smukkest pÃ¥ ikke for næringsrig jord; men de tÃ¥ler ikke beskadigelse af rodnettet. Ved omplantning af blot halvstore planter varer det flere Ã¥r, før rodnettet bliver retableret og væksten igen kommer i gang,
Pleje: Ædelgran formeres ved frøudÂsæd, mens sorterne podes. De bør købes som potte- eller containerplanÂter, og i de første vækstsæsoner mÃ¥ man sørge for at undgÃ¥ afbrydelse i væksten, De skal vandes i tørre perioÂder. Beskæring bør ikke foretages, medmindre træerne er plantet med henblik pÃ¥ afskæring af pyntegrønt. NÃ¥r træerne er 40-50 Ã¥r gamle, er de tjenlige til udskiftning. Bladlusangreb kan skæmme deres udseende, og nogle af arterne angribes af rodfordærver og andre svampe. Sen nattefrost giver vanskabte skud og en uskøn, knudret forgrening.
Anvendelse: Ædelgran er bedst egnet til skovbrug som leverandør af tømmer og pyntegrønt og som solitærtræer i parker; i småhaver bør man advare mod anvendelse af dem, medmindre man kun vil have dem en kort årrække og rydder dem, før de bliver grimme eller optager for megen plads.
Arter:
Almindelig ædelgran (Abies alÂba) fra Sydeuropas bjerge kan her i landet blive indtil 47 m høj. Den har grønne nÃ¥le med to hvidgrÃ¥ spalteÃ¥bÂningsstriber pÃ¥ undersiden og, især i skygge, ret flade skud. Knopperne er tørre og uden harpiks. Koglerne er cylinderformede, 12-15 cm lange, og spidsen af dækskællene er svagt udraÂgende. Uegnet til mindre haver.
Balsamgran (Abies balsamea) fra Nordamerika har en slank stamme og en spidst kegleformet krone. Barken er askegrÃ¥ med harpikskirtler, og knopperne har et overtræk af harpiks. NÃ¥lene danner en V-formet fure langs kvistene og er dybgrønne med to hvide striber pÃ¥ undersiden; gnider man pÃ¥ dem, afgiver de en fin balsamduft. Koglerne er ret smÃ¥, oprette og purÂpurviolette før modningen.
Græsk ædelgran (Abies cephalonica) kan i sit hjemland blive 30 m høj. NÃ¥lene er meget stikkende, 2 cm lange med blank overside og hvidlige spalteÂÃ¥bningsbÃ¥nd pÃ¥ undersiden. Koglerne er gyldenbrune, slanke og spidse med synlige dækskæl. Fritvoksende eksemÂplarer danner en bred krone med greÂne helt ned til jorden.
Japansk ædelgran (Abies firma) vokser hurtigt til i de unge Ã¥r og danner en kegleformet krone med opadrettede grene; senere bliver væksthastigheden mindre, og kronen bliver bred med udadrettede grene. NÃ¥lene er læderagÂtige, toradet udspærrede og med to spidser, som gør især de unge nÃ¥le meget stikkende. Koglerne er indtil 15 cm lange med synlige, ikke-tilbagebøÂjede dækskæl. Træet er kun egnet til plantning i større haver, og om somÂmeren skal det have megen væde.
Klippegran (Abies lasiocarpa) fra det vestlige Nordamerika er ikke meget kendt og plantet her i landet. Den kan minde om balsamgran, men har en langt smukkere vækst. NÃ¥lene er dels udstÃ¥ende, dels fremadrettede, 2-3 cm lange og har som de øvrige arters et indhak i spidsen. Knopperne er harÂpiksklædte. Koglerne er 10 cm lange, men udvikles kun sjældent i Danmark.
Koreagran (Abies koreana) er en ædelgran med langsom og lav vækst. Den udvikler smukke kogler i en ung alder og er velegnet til smÃ¥haver. Koreagran har en meÂget langsom, næsten dværgagtig vækst, og den har en værdifuld evne til at sætte kogler i en ung alder.
Kæmpegran (Abies grandis) er et meget stort træ, uegnet til mindre haver.
LangnÃ¥let ædelgran (Abies concolor) hører hjemme i Colorado, SydcaliforÂnien og det nordlige Mexico. Væksten er kegleformet og ret Ã¥ben. NÃ¥lene er udbredte eller opad krummede og savÂner skilning (midterlinje); de er grÃ¥Âgrønne eller skinnende mørkegrønne, 3-6 cm lange med but spids med et indhak og med en fure pÃ¥ oversiden. Koglerne er aflangt ægformede og 10 cm lange. Træet er mest dekorativt, nÃ¥r det stÃ¥r enligt pÃ¥ en Ã¥ben plæne. Grenene er ikke egnet til afskæring, da nÃ¥lene sidder for spredt. Denne art er meget nøjsom og klarer sig godt pÃ¥ selv tørre sandjorder.
Nordmannsgran (Abies nordmanniana) har en frodig og fyldig vækst og er bedst egnet til større haver.
Spansk gran (Abies pinsapo) fra SydÂspanien er let at kende pÃ¥ de elegante blÃ¥grÃ¥ eller blÃ¥grønne, stive nÃ¥le, som stÃ¥r vinkelret ud fra kvisten i næsten hele kvistens omkreds; de er svagt afrundeÂde i spidsen og mangler indhak. KnopÂperne har et let overtræk af harpiks, og koglerne er smÃ¥, knap 10 cm lange. Den grÃ¥nÃ¥lede sort 'Argentea' er den smukkeste; den kan plantes i lidt større haver, bedst i fuld sol.
Sølvgran (Abies procera) kaldes oftest »Nobilis«,
Skrevet af Kjeld
d. March 07 2013
4340 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Chrysanthemum
Pottedyrkede Chrysanthemum findes lave og kompakte i dag. Der findes også adskillige sorter at vælge imellem.
De varierer i både farve og blomsterform. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Stedsegrønne
Stedsegrønne beholder nåle eller blade, dog ikke for evigt. Der er en løbende udskiftning, hvor de ældste blade eller nåle droppes pø om pø. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Rødklokkebusk
Rødklokkebusk er en roÂbust busk, der tÃ¥ler en del vind og ret megen skygge, ogsÃ¥ uden at det gÃ¥r ud over blomstringen Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Flamingoblomst
Planterne udmærker sig enten ved stærkt farvede højblade, der omgiÂver blomsterkolberne, eller ved store smukke blade. Højbladene opfattes ofte som blomster, Artikel kategori:Plantebeskrivelser
