Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Vildvin
Vildvin
Vildvin, Parthenosissus

Vildvinen runder sommeren af med en eksplosion af farver. Ved de første strejf af efterår farves de grønne blade glødende røde og giver fantastiske effekter.

Vildvin skal ikke plantes i forventning om overdådig druehøst. Nok er vildvinen i familie med vinen, men slægtskabet er fjernt, og vildvinen sætter desværre ikke druer. Til gengæld har den mange andre gode egenskaber, der nok gør den et bekendtskab værd.

Vildvin er en smuk, frodig og effektiv klatreplante, der hurtigt klæder selv store murflader på med et flot dække af taglagte blade. Ved udspring kan farverne være rødlige, men snart bliver de glinsende mørkegrønne og danner en smuk, diskret baggrund. Når efteråret melder sig, skifter sceneriet til et væld af glødende røde farver, der til gengæld påkalder sig al opmærksomhed.

Der findes forskellige arter og sorter af vildvin, der har hver deres farvetoner i bladene både sommer og efterår. Men et festfyrværkeri af høstfarver kan de alle præstere.

Almindelig vildvin, Parthenocissus inserta, har blade med glinsende mørkegrøn overside og lysere underside. Høstfarven er lysende rød. Almindelig vildvin har klatretråde men danner normalt ikke hæfteskiver, og må derfor hjælpes på vej med opbinding. Klatrevildvin, Parthenocissus quinquefolia, danner derimod effektive hæfteskiver, der nærmest klæber planten fast til muren. Den klatrer højt til vejrs med fem-koblede blade, der er mat mørkegrønne på oversiden og mat bleggrønne på undersiden som en flot kontrast. Høstfarverne er orangerøde.

Rådhusvin, Parthenocissus tricuspidata, er den kraftigste af arterne. Med effektive hæfteskiver kan den dække store murarealer og danne meget flotte flader. Bladene er glinsende grønne sommeren igennem og bliver skarlagenrøde ved høst.

Vildvinene sætter uanselige blomster og af og til også små, blåsorte bær, men det er først og fremmest for bladenes skyld, man skal plante vildvin.

Planterne er ganske nemme at dyrke og stiller meget små krav til deres omgivelser. Bedst trives de i god, muldrig havejord, der ikke er alt for tør. Beskæring er ikke nødvendig, men hvis planten bliver for stor, kan man roligt gå løs på den med beskæresaksen, uden at den lider overlast af den grund. Høstfarverne bliver flottest, hvis vildvinen plantes mod en sydvendt væg, men planten trives i både sol og skygge. Plant vildvin ved muren, hegnet eller pergolaen og oplev årstidernes skiften på nærmeste hold i takt med bladenes forunderlige farveskift.


Udvalgte artikler
Bryllupsdagene
De forskellige bryllupsdage
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Såning og prikling
At se et frø spire og gro op og blive en stor og stærk plante er en af de sjoveste processer at følge. Når først man har fundet ud af,
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Sølvblad
Sølvbladfamilien (Elaeagnaceae) består af buske og træer med meget små blomster. De har torne og skjoldhår og bladene er udelte uden fodflige. Sølvbladfamiliens arter bestøves med vinden
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Ahorn
Ahorn er et kønt træ til park og alle, men den får ikke samme intense, kønne efterårsfarve som andre nærtbeslægtede løn.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser