Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Trompetblomst
Trompetblomst
Trompetblomst, Campsis radicans, stammer fra Nordamerika. Derfor er den hårdfør under danske himmelstrøg, sin eksotiske fremtoning til trods. Dog kræver planten en lille smule særlig omsorg og bør plantes på en beskyttet vokseplads, hvor der er lunt og varmt. Netop derfor er trompetblomst en oplagt terrasse- eller gårdhaveplante, hvor beskyttende mure og varme fra huset giver temperaturer, der er et par grader højere end ude i haven. Trompetblomst er samtidig en solelsker, så en solbeskinnet, syd- eller vestvendt mur er det ideelle voksested.

Trompetblomst er en kraftigtvoksende, løvfældende klatreplante. Den klatrer ved hjælp af særlige luftrødder, men er ikke så god til at holde sig fast, når planten bliver stor. Derfor er det en god ide at hjælpe den på vej med opbinding. Under danske forhold kan den klatre 6-8 meter til vejrs og er et imponerende syn, når den frodige vækst dækker muren.

De finnede blade har en smuk mørkegrøn overside, der danner en fornem kontrast til den lysere underside, når lette sommerbriser skaber bevægelse i løvet. Farvespillet akkompagneres flot af blomsterne, der er et helt kapitel for sig selv. Store, besnærende orangerøde trompeter dukker op over hele planten i endestillede toppe fra juli til september. Op til ti sammen sidder de og bidrager spontant til sommerstemningen.

Trompetblomst blomstrer fra træagtige sideskud. Derfor må sideskuddene ikke beskæres, det vil gå ud over blomstringen. Skal plantens omfang alligevel begrænses, bør det ske ved at beskære forrige års blomstrende sideskud til 10-15 cm.

Trompetblomst foretrækker en næringsrig, fugtighedsbevarende jord. Jorden nær husmuren er ofte dårlig og bør derfor skiftes ud, når der plantes. Husk at vande grundigt efter plantning og husk at vande med jævne mellemrum, hvis regnen har svært ved at nå planten under tagets udhæng. De første år efter plantning vil det være en god ide at vinterdække plantens basis, for at beskytte den ekstra godt mod eventuelle frostgrader. Men når først rødderne har fundet godt ned i jorden, er der ingen grund til den slags anstalter. En veletableret trompetblomst er hvert år rammen om mange dejlige stunder på terrassen.


Udvalgte artikler
Mynte
Mynte dyrkes i krukker, én sort i hver krukke. Det er den eneste måde hvorpå man kan styre deres agressive vækst.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Ø-mærket
Den økologiske statsgaranti (det røde Ø) er en succes. Stort set alle slags fødevarer findes i en økologisk version. (oktober 2008)
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Atlasceder
En stedsegrøn solitærplante eller et mindre træ til haven. En atlasceder er en kær og helt speciel plante, som kræver noget plads i haven
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Dorthealilje
I sammenligning med vintergækkernes blågrønne bladfarve har Dorthealilje lysere grønne blade. Blomsterne er større end vintergækkens, og de seks hvide bægerblade har en karakteristisk grøn spids.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser