Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Seljepil
Seljepil
Seljepil, Salix caprea ’Kilmarnock’ er et sødt, lille træ med mange anvendelsesmuligheder. Men egentlig ligger der et større bedrag bag. Seljepil er i virkeligheden en lav busk. Når den til forveksling ligner et lille, velformet træ, hænger det sammen med, at busken er podet på en stamme.

På stammen kommer den hængende vækstform rigtigt til sin ret, og der dannes en tæt, regelmæssig krone. Bedraget er fuldkomment men ikke til at stå for. Samtidig betyder podningen, at man har styr på sit træ. Det bliver ikke højere med alderen men bevarer den højde, der passer til voksestedet. Normalt podes seljepil på stammer, der er 1-1 1/2 meter høje.

Sorten ’Kilmarnock’ danner et charmerende, lille træ, der egner sig godt ved terrassen, i forbindelse med en stenhøj eller i en stor, smuk krukke. Træet er så lille, at der altid er plads nok. Det er vigtigt, at det får godt med lys, og det kommer absolut bedst til sin ret, hvis der er plads og luft omkring det. Det bliver hurtigt klemt mellem buske og træer, men ser smukt ud i en lav, bunddækkende beplantning.

Med den tætte krone skabt af de stærkt hængende grene, er det lille piletræ smukt hele året rundt. Det er skulpturelt, når det i vinterens løb står med de tætte nøgne grene, der har en smuk, gulbrun lød. Det er fornøjeligt og frodigt sommeren igennem, når det grågrønne løv fylder kronen. Bladene er aflange og smalle med en mat grøn overside og en grågrøn underside dækket af et filtet hårlag, der giver et fint farvespil i løvet.

Men allermest charmerende er træet nok i sin blomstringsperiode. Den begynder for alvor, når de små dunede rakler, der kaldes gæslinger, begynder at folde sig ud. De er silkebløde og næsten ikke til at lade være med at røre ved. Det sker allerede i marts. Som forårsdagene mildnes, udvikler raklerne sig. De rummer hundredevis af bittesmå blomster med støvdragere, der titter forsigtigt frem. Støvdragerne har guldgule støvknapper, der lyser op på de første forårsdage.

Sorten ’Kilmarnock’ er hanlig. Det har betydning, for det er pilens hanplanter, der får de smukkeste og mest farverige rakler. I det tidligste udviklingsstadie er "gæslingerne" alletiders dekorationsmateriale, der ikke mindst passer perfekt til påskens forårsglade blomsterdekorationer inden døre.


Udvalgte artikler
Styrketræning håndvægte - Sådan træner du effektivt for styrke og muskler
Træning af styrketræning kan laves på mange forskellige måder. En af de bedste måder er at bruge vægte som modstand. I de mange træningscentre, der efterhånden findes overalt, har de et væld af styrketrænings maskiner, der kan bruges til at træne alle kroppens muskler med.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Beskæring af vin
Vindruer tilhører vinrankefamilien og et af kendetegnene ved denne familie er at de har et kraftigt rodsystem og en kraftig tilvækst. Beskærer man derfor ikke sin vinplante, vil den kunne vokse 10 meter eller mere hvert år. Når planten bruger alle sine kræfter på at sætte lange skud og mange blade,
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Gifttyde
Hele planten er ekstremt giftig når den bliver spist, og er kendt for at have forårsaget død.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Kokardeblomst
Kokardeblomster har store blomster i en tiltalende gul/rødbrun kombination med mørkebrunt centrum. Glimrende som kontrast i staudebedet, flot og holdbar som snitblomst.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser