Røn er en vidt udbredt planteslægt på den nordlige halvkugles tempererede område. Den almindelige røn er udbredt i hele Europa med undtagelse af de varme middelhavsregioner og Arktis. Den findes forvildet i Nordamerika. I Danmark ses almindelig røn i alle områder, og findes også helt ude mod Nordsøen.
Udseende
Almindelig røn er et lavt – middelhøjt træ, sjældent over 10-12 m. Den er ofte flerstammet eller lavt forgrenet. Vækstformen er først opret og senere buskagtigt forgrenet. Den unge bark er rødbrun og dunet. Ældre bark er grålig og glat med korkporer og gammelt bark er gråt og furet. Bladknopperne er spredte, store, kegleformede, hårede og sorte.
Blad
Bladene er uligefinnede med 6-9 par stive, linieformede, smalle og savtakkede småblade, med mørk overside og lys underside.
Blomst
Blomsterne er tvekønnede, små og hvide samt samlede i store skærmagtige blomsterstande. Blomstringen begynder allerede i maj.
Frugt
Frugterne er ærtestore orange-røde bær, som har en sur og besk smag. Frugterne/bærrene modnes i september.
Voksested
Planten er ukræsen m.h.t. jordbund. Den kan gro på mager sandjord til fed lerjord. Den trives bedst, hvor jorden er relativt fugtig men med god dræning, og den tåler ikke permanent oversvømmelse. I eftersommeren kan arten ofte angribes af rust. Den synes her at se mest sund ud på nærringsfattig, sur og moragtig jordbund. Den er lyskrævende og er hårdfør overfor såvel vårfrost som saltsprøjt. Den tåler vind, men formes let af vinden.
Anvendelse
Røn er et meget hårdført træ, som kan klare både vind, kulde og dårlig jord. Den er derimod skyggefølsom og gror kun, hvor den får tilstrækkelig lys, f.eks. i hegn og skovbryn.Den bør helst anvendes i blanding med andre arter eller som solitær træ.
De store bær ædes af mange bærædende fugle, f.eks. solsorte, sjaggere og andre drosler samt silkehaler.
Rønnearter er populære prydtræer i haver og parker p.g.a. deres smukke bær og høstfarver.
Skrevet af Kjeld
d. March 07 2013
3905 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Den frodige have Med denne bog ved hånden bliver det langt lettere for den ikke-kyndige haveejer at få sig den frodige drømmehave, som står øverst på mange haveejeres ønskeliste. Artikel kategori:Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Svaleurt
Svaleurt er egentlig en vild plante, men holder man af smukke, smørgule blomster, er den absolut også velegnet i haven. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Vinterklargøring - hold insekterne ude
Du kan allerede nu begynde at forberede dit hjem på det kolde vintervejr. Når du gør det, så husk at inkludere nogle tiltag, der hjælper med at forebygge invasionen af insekter og tænk over, at du ikke ubevidst gør noget, der inviterer dem indenfor.
Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Sommercypres
Sommercypres kan plantes rundt omkring i blomsterbedene for at få lidt grønt ind mellem de mange farvestrålende blomster i sommerhalvåret. I efteråret giver de så omvendt farve til de afblomstrede blomsterbede. Artikel kategori:Plantebeskrivelser