Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Primula
Primula
Primula er meget lavtvoksende, tuedannende, letdyrket og hårdfør.

Pottedyrkede planter sættes på 20 cm. afstand.

Primula, som tilhører Primulaceae, er en af de største og mest udbredte planteslægter, og det er da nok også de færreste haver hvor man ikke kan finde mindst een og ofte flere forskellige arter eller sorter.
Primula er en nem plante at dyrke, hvis man blot holder sig til de almindelige arter som f. eks. P. vulgaris, P. veris, P. elatior m.v. Det bliver straks værre hvis man giver sig i kast med de mere sjældne arter som f.eks. P. reidii, P. muscarioides, P. capitata o.s.v., dem ved man aldrig om man også har næste år.

Der er ca. 430 arter, som alle vokser på den nordlige halvkugle. Dertil kommer et væld af hybrider.
Den største koncentration af Primula findes i Himalayaområdet og det vestlige Kina, men også i USA og Europa, herunder Danmark, er de repræsenteret.
Primula opdeles i 8 underslægter, som igen er opdelt i 40 sektioner.
Hvis man ønsker at få mere viden om Primula kan det anbefales at læse Birthe Høeghs bog, som indeholder mange nyttige oplysninger.

De allerfleste Primula foretrækker en fugtig, humusrig, veldrænet, næringsrig, neutral til sur jord med vægten lagt på det fugtige. Der er dog også Primula til den mere tørre jord lige som der er Primula til mere kalkholdig jord.
De fleste Primula foretrækker skygge til halvskygge afhængig af jordens fugtighed. Jo mere fugtig planten står, jo mere sol tåler den. Ofte ses Primula ligge hen ad jorden og "sove" på en varm sommerdag, men den rejser sig igen når det bliver køligere og den får lidt vand.

Vil man selv dyrke primula skal man give dem en humusrig og fugtighedsbevarende jord i let skygge. Bladmuld eller spagnum skulle være optimalt som jordforbedring. Jorden skal være fugtig. Man kan hurtigt se på planterne om de mangler vand, da bladene begynder at hænge. En placering ved en sø eller bæk, eventuelt i et sumpbed, vil være ideelt, men absolut ikke et krav.

Opformering kan ske enten ved deling eller ved frø. Deling skal helst ske i fugtige perioder uden for blomstringstiden og mens rødderne er i god vækst. Frø har den fordel, at den virus ældre primula ofte lider under ikke overføres. Frøplanter er derfor generelt sundere end planter der fås ved deling.

Det siges at primula som samleobjekt kun overgås af roser og rododendron. I forhold til disse plantegrupper har primula den fordel, at de ikke fylder helt så meget. Og så er de langt nemmere at opformere.


Udvalgte artikler
Pollen
Pollensæsonen i Danmark kan inddeles i tre perioder. Foråret, hvor løvtræerne blomster, sommeren med græspollen samt sensommeren/efteråret, hvor det er gråbynke sæson. Hver fjerde dansker lider af allergier, som påvirker øjne og luftveje. Halvdelen af disse er forårsaget af græspollen.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Erantis
En af årets første blomster i haven er erantis. De buttede blomster kan brede sig som et gult tæppe under buskene, hvis de ellers har det fugtigt og ikke bliver forstyret. Vidste du i øvrigt, at der også findes dobbelte, gule erantis og sågar hvide erantis.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Engblomme
Engblomme findes i talrige gule nuancer. Engblomme findes vildtvoksende mange steder her i landet i fugtige enge. Ved krydsning med udenlandske arter er der opstået en lang række havesorter metl smukt fliget løv og pragtfulde guldgule blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bidende Stenurt
Bidende Stenurt, er en flerårig saftplante. Det er vanskeligt at klarlægge den oprindelige udbredelse af denne plante, da den ofte bliver plantet i klippehaver
Artikel kategori: Plantebeskrivelser