Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Lyng
Lyng
De bordeaux, lilla og rosa farver er lyngens varemærke. Det er nu, de lyngblomstrende planter sætter farve på haven. Og det på et tidspunkt, hvor andre planter smider deres blade og står lidt triste og vinterberedte tilbage.

Lyng er en surbundsplante, og for at lykkes i haven skal du købe planteskolens forædlede sorter. Planter, du har samlet i naturen, vil ikke overleve i et havebed.


Lyng er en fællesbetegnelse for en mængde stedsegrønne, lave buske, hvoraf nogle er bjergplanter, mens andre trives bedre på fugtige hedestrækninger. Lyngfamilien, Ericacea, omfatter bl.a. Calluna, der blomstrer i efteråret, og Erica, der ofte er den lyng, du køber i foråret.

Hedelyng hedder Calluna vulgaris, og navnet Calluna kommer af det græske ord "kallyno" som betyder "at feje ud", for de tørre lyngris blev brugt som koste. Desuden blev lyngen også brugt som krydderi i vikingernes mjød.

Forårslyng er også kendt som Erica carnea. Det botaniske navn Erica betyder "lyng" på græsk, og slægten tæller hundreder af arter. Den er vildtvoksende i Jylland på fugtig hedejord og i moser.

Lyng er især velegnet til at plante i efterårets krukker. Den smider nemlig ikke sine blomster, men står tilbage med tørre, farverige blomsterstængler.

Desuden tåler lyngen den første nattefrost, så selv når vinteren sætter ind, kan du nyde godt af din farverige lyng-krukke.


I haven kan lyng anvendes som bunddække i surbundsbedet, fx under eller rundt om rododendronbusken, hvis den står lyst og solrigt. Du kan også sætte lyng i stenbedet eller et specielt lyngbed.

For at få glæde af lyng hele året skal du huske at vælge forskellige arter af lyng. Et godt miks ville være at plante en kombination af lyng med bronzefarvet løv, sent knopblomstrende lyng og forårslyng med gult og bronze samt traditionelt grønt bladløv.


Jorden til lyngplanter bør være let og luftig. Beregn 1⁄3 sandjord eller god havejord og 2⁄3 grov spagnum. Husk at vande rigeligt i starten.

Alle lyng vil helst stå lyst og luftigt. Så tørrer regn og dug hurtigere, og planten er mindre udsat for svampeangreb. Sørg for at fjerne nedfaldne blade fra træer, så mindskes risikoen for svamp

Hedelyng eller efterårslyng, Calluna vulgaris, findes i mange sorter i handelen. Der kan skelnes mellem almindelig blomstrende, fyldt blomstrende samt knopblomstrende Calluna.
Af sorter kan bla anbefales:

‘Alicia’ med hvide blomster og lysgrønne løvblade.

‘Dark Beauty’ med rubinrøde blomster og kompakt vækst.

‘Wickwar Flame’ får violette blomster og gult løv, der senere bliver bronzefarvet at se på.

‘Alportii’ har røde blomster, mørkegrønt løv og høj vækst.

Forårslyng, Erica carnea, kan blomstre allerede i februar.

‘Isabell’ får hvide blomster med lyst, grønligt løv.

‘Rosalie’ får rosa blomster og mørkegrønt løv med bronzeskær.

Klokkelyng, Erica tetralix, blomstrer juni til september:

‘Alba Mollis’ får hvide blomster

‘Con Underwood’ får magentarøde blomster og grågrønt løv.

Grålyng, Erica cinerea, har 5 mm lange nåle, og er især kendt for sin overdådige blomstring.

‘Alba Major’ har hvide blomster og grønt løv.

‘Katinka’ får rubinrøde blomster og blågrønligt løv.

Lyng, Erica x darleyensis, er en krydsning, der blomstrer sent på efteråret eller tidligt i foråret.

‘Silberschmelze’: hvid.

‘Kramers Rote’: magentarød.

Sådan beskæres lyng
Klip de visne og tørre blomsterstande af, så lyngtuen bliver tæt, så undgår du, at lyngen bliver ranglet. Du må ikke skære helt tilbage til hårdt træ uden blade, da lyngplanterne sjældent bryder med nye skud herfra.

Lyng bør beskæres hvert år efter blomstring. Men du kan godt vente til primo april (før de går rigtigt i vækst). Forårslyngen skal også klippes efter blomstring, hvilket vil sige i slutningen af maj


Udvalgte artikler
Fersken
Stor busk eller lille træ 4-6 m. højt. Lyserøde blomster i april-maj. Frugten har en rødlig dækfarve og hvidt frugtkød. Den er saftig med god aromatisk smag. Modner fra slutningen af august til midt i september.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Nellikerod
Nellikerod har enkle femtalsblomster, som meget ligner blomsterne hos jordbær og potentil, som den er i slægt med. Det mærkelige danske navn nellikerod har planten fået, fordi dens tykke rodstok ved knusning lugter omtrent som kryddernelliker. Rodstokken vokser ofte halvt over og halvt under jordoverfladen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Haveterapi
Haven (parken, skoven, naturen) er et terapeutisk sted, hvor vi får det bedre, og hvor vi holder op med at være stressede. Undersøgelser viser, at haveterapi er dobbelt så virksomt mod stress som almindelig terapi og meget bedre end piller, og mange mennesker har gennemlevet store livskriser ved at bruge haven aktivt.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Mursten
Mursten er et af de smukkeste materialer til havegange.
Artikel kategori: Sten og fliser.