Kartoflen kom til Europa i det 16. Ã¥rh. med spanske opdagelsesrejsende fra Sydamerika. Her havde kartoffelarter allerede været dyrket i adskillige Ã¥rÂhundreder. I starten blev kartoflen ikke anvendt meget i Europa, og først i begyndelsen af det 17. Ã¥rh. mener man, at den dukkede op i Danmark, hvor fordrevne huguenotter fra FrankÂrig havde den med. Der gik dog endnu et halvt Ã¥rhundrede, før danskerne lærte at dyrke og anvende planten.
Vækstkrav og pleje: De bedste kartofÂler dyrkes pÃ¥ sandmuldet jord, der er velgødet og har et reaktionstal mellem 5 og 6. De tidlige kartofler, der især har interesse for den private haveejer, kan lægges i jorden i april-maj, eller sÃ¥ snart risiko for nattefrost er overstÃ¥et. De bedste læggekartofler er de middelÂstore. Disse lægges til forspiring i marts i højst to lag i flade kasser, der stilles i et lyst rum med høj luftfugtighed og med 14-. NÃ¥r spirerne er tilstrækÂkelig faste og store, lægges knoldene i ca. 's dybde med mellem knoldene og mellem rækkerne. NÃ¥r planterne viser sig over jorden, hyppes jord op omkring dem, og dette gentages 2-3 gange i løbet af sommeÂren. Herved undgÃ¥s grønfarvning af de unge knolde. Man kan høste knoldene i løbet af eftersommeren og opgrave resten i oktober. Kartoffelbedet kan beskyttes mod nattefrost ved dækning med halmmÃ¥tter, hvorved sæsonen af »nye kartofler« kan forlænges til omÂkring jul.
Sorter: Kartoffelplanten formeres ved stængelknoldene, kartoflerne - sÃ¥kaldt vegetativ formering - eller klonformeÂring, hvilket vil sige, at de nye planter og knolde bliver identiske med moderÂplanten. PÃ¥ kartoffelknoldens overflaÂde findes smÃ¥ knopper, »øjne«, hvorÂfra den nye plante udvikles. Nye sorter kan kun udvikles, nÃ¥r forskellige sorter krydsbestøves, hvorefter frøet af de nye planter sÃ¥s og videreudvikles. Der er i de senere Ã¥r fremelsket en række nye sorter, sÃ¥vel tidlige som sildigere, hvor der er lagt vægt pÃ¥ smag, ydeevÂne, modstandsdygtighed over for sygÂdomme m.m. Sorterne adskilles fra hinanden ved bl.a. stængelhøjde. antal stængler, blomsterfarve, antal blomÂster, duft, knolden s form, farve, smag, stivelsesindhold og fasthed.
Af tidlige sorter kan nævnes 'Minea' og 'Primula', der begge er højtydende og tidlige, samt 'Sydens Dronning', der er knap sÃ¥ tidlig. Af sildigere sorter kan nævnes 'Bintje', der er en fast, gul kartoffel med middelstore, rundovale knolde, samt 'Aspargeskartoffel', der har lange, ret slanke knolde og er fast, men ikke sÃ¥ yderig. En gammel sort, 'King Edward', er igen dukket op pÃ¥ markedet; sorten er ikke sÃ¥ yderig, men har velsmagende, faste, rundovaÂle knolde, der er gullige med rødfarvÂning omkring »øjnene«.
Sygdomme og skadedyr: KartoffelÂskurv danner brunlige skurvpletter pÃ¥ knoldenes overflade. Viser sig mest i tørre somre og pÃ¥ kalkholdig jord. Kartoffelbrok viser sig ved blomkÃ¥lsÂlignende knuder pÃ¥ stængler og knolÂde. Angreb skal anmeldes til Statens Plantetilsyn; sygdommen er meget smitsom. UndgÃ¥kartoffeldyrkning i en længere Ã¥rrække pÃ¥ smittet jord. Kartoffelskimmel er en svamp, som danner grÃ¥lige, senere sorte pletter pÃ¥ bladene, der hurtigt visner ned. HypÂning kan hindre, at svampen føres ned til knoldene. Sprøjtes med maneb eller kobbermidler.
Kartoffelål (nematoder eller rundorm) bevirker standsning i væksten og nedvisnen af toppen. Angreb skal meldes til Statens Plantetilsyn.
Japansk blåregn
Japansk blåregn, Wiseria floribunda, er ikke altid blå. Der er mange sorter med forskellige blom-sterfarver at vælge imellem. Purpurblå og blålilla er de mest udbredte farvetoner, men sorten 'Ro-sea' har sarte, rosa blomster, og sorten 'Alba' har elegante, snehvide blomster i de lange hængende klaser, der er plantens adelsmærke. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
