Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Kartofler
Kartofler
Kartofler - Solanum tuberosum

Kartoflen kom til Europa i det 16. årh. med spanske opdagelsesrejsende fra Sydamerika. Her havde kartoffelarter allerede været dyrket i adskillige år­hundreder. I starten blev kartoflen ikke anvendt meget i Europa, og først i begyndelsen af det 17. årh. mener man, at den dukkede op i Danmark, hvor fordrevne huguenotter fra Frank­rig havde den med. Der gik dog endnu et halvt århundrede, før danskerne lærte at dyrke og anvende planten.

Vækstkrav og pleje: De bedste kartof­ler dyrkes på sandmuldet jord, der er velgødet og har et reaktionstal mellem 5 og 6. De tidlige kartofler, der især har interesse for den private haveejer, kan lægges i jorden i april-maj, eller så snart risiko for nattefrost er overstået. De bedste læggekartofler er de middel­store. Disse lægges til forspiring i marts i højst to lag i flade kasser, der stilles i et lyst rum med høj luftfugtighed og med 14-. Når spirerne er tilstræk­kelig faste og store, lægges knoldene i ca. 's dybde med mellem knoldene og mellem rækkerne. Når planterne viser sig over jorden, hyppes jord op omkring dem, og dette gentages 2-3 gange i løbet af somme­ren. Herved undgås grønfarvning af de unge knolde. Man kan høste knoldene i løbet af eftersommeren og opgrave resten i oktober. Kartoffelbedet kan beskyttes mod nattefrost ved dækning med halmmåtter, hvorved sæsonen af »nye kartofler« kan forlænges til om­kring jul.

Sorter: Kartoffelplanten formeres ved stængelknoldene, kartoflerne - såkaldt vegetativ formering - eller klonforme­ring, hvilket vil sige, at de nye planter og knolde bliver identiske med moder­planten. På kartoffelknoldens overfla­de findes små knopper, »øjne«, hvor­fra den nye plante udvikles. Nye sorter kan kun udvikles, når forskellige sorter krydsbestøves, hvorefter frøet af de nye planter sås og videreudvikles. Der er i de senere år fremelsket en række nye sorter, såvel tidlige som sildigere, hvor der er lagt vægt på smag, ydeev­ne, modstandsdygtighed over for syg­domme m.m. Sorterne adskilles fra hinanden ved bl.a. stængelhøjde. antal stængler, blomsterfarve, antal blom­ster, duft, knolden s form, farve, smag, stivelsesindhold og fasthed.

Af tidlige sorter kan nævnes 'Minea' og 'Primula', der begge er højtydende og tidlige, samt 'Sydens Dronning', der er knap så tidlig. Af sildigere sorter kan nævnes 'Bintje', der er en fast, gul kartoffel med middelstore, rundovale knolde, samt 'Aspargeskartoffel', der har lange, ret slanke knolde og er fast, men ikke så yderig. En gammel sort, 'King Edward', er igen dukket op på markedet; sorten er ikke så yderig, men har velsmagende, faste, rundova­le knolde, der er gullige med rødfarv­ning omkring »øjnene«.

Sygdomme og skadedyr: Kartoffel­skurv danner brunlige skurvpletter på knoldenes overflade. Viser sig mest i tørre somre og på kalkholdig jord. Kartoffelbrok viser sig ved blomkåls­lignende knuder på stængler og knol­de. Angreb skal anmeldes til Statens Plantetilsyn; sygdommen er meget smitsom. Undgåkartoffeldyrkning i en længere årrække på smittet jord. Kartoffelskimmel er en svamp, som danner grålige, senere sorte pletter på bladene, der hurtigt visner ned. Hyp­ning kan hindre, at svampen føres ned til knoldene. Sprøjtes med maneb eller kobbermidler.

Kartoffelål (nematoder eller rundorm) bevirker standsning i væksten og nedvisnen af toppen. Angreb skal meldes til Statens Plantetilsyn.

Giftig: Alt grønt kan ved indtagelse give kvalme, koliksmerter, opkast , blodig diarré, sløvhed, savlen, åndedrætsbesvær, kramper, lammelse, kollaps og bevidstløshed

Udvalgte artikler
Plantning og pasning af Staudepæoner.
Staudepæoner, til denne gruppe hører Silkepæoner (Paeonia lactiflora), Bonderoser (Paeonia officinalis), Balkanpæoner (Paeonia peregrina), Trådpæoner (Paeonia tenuifolia), Itoh hybrider (Paeonia Intersectional) og hybrider af alle disse sorter er generelt nemme og meget taknemlige stauder. Man kan have glæde af sine pæoner mange årtier, hvis man overholder nogle få regler.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Let lugearbejdet
Med et tæppe af bunddækkeplanter i havens bede kan man spare mange timer med hakkejernet og få en smukkere have oven i købet
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Murbier
Begrænsede angreb af murbier er normalt uskadelige for murværket. Kraftige angreb kan dog medføre, at der trænger vand ind i muren, hvilket igen kan give frostskader, opfugtede vægge og nedbrudt træværk. I værste fald kan murværkets bæreevne blive nedsat.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Japansk Zen have
Ifølge zenbuddismen skal mennesket forsøge at leve i harmoni med sig selv. Meditation er en måde at finde denne harmoni på, og en have, der er planlagt efter en nogle særlige retningslinier, er det perfekte sted. En zenhave er et fremragende sted at finde ro og harmoni med sine omgivelser uden forstyrrelser.
Artikel kategori: Planer og tegninger