Kartoflen kom til Europa i det 16. Ã¥rh. med spanske opdagelsesrejsende fra Sydamerika. Her havde kartoffelarter allerede været dyrket i adskillige Ã¥rÂhundreder. I starten blev kartoflen ikke anvendt meget i Europa, og først i begyndelsen af det 17. Ã¥rh. mener man, at den dukkede op i Danmark, hvor fordrevne huguenotter fra FrankÂrig havde den med. Der gik dog endnu et halvt Ã¥rhundrede, før danskerne lærte at dyrke og anvende planten.
Vækstkrav og pleje: De bedste kartofÂler dyrkes pÃ¥ sandmuldet jord, der er velgødet og har et reaktionstal mellem 5 og 6. De tidlige kartofler, der især har interesse for den private haveejer, kan lægges i jorden i april-maj, eller sÃ¥ snart risiko for nattefrost er overstÃ¥et. De bedste læggekartofler er de middelÂstore. Disse lægges til forspiring i marts i højst to lag i flade kasser, der stilles i et lyst rum med høj luftfugtighed og med 14-. NÃ¥r spirerne er tilstrækÂkelig faste og store, lægges knoldene i ca. 's dybde med mellem knoldene og mellem rækkerne. NÃ¥r planterne viser sig over jorden, hyppes jord op omkring dem, og dette gentages 2-3 gange i løbet af sommeÂren. Herved undgÃ¥s grønfarvning af de unge knolde. Man kan høste knoldene i løbet af eftersommeren og opgrave resten i oktober. Kartoffelbedet kan beskyttes mod nattefrost ved dækning med halmmÃ¥tter, hvorved sæsonen af »nye kartofler« kan forlænges til omÂkring jul.
Sorter: Kartoffelplanten formeres ved stængelknoldene, kartoflerne - sÃ¥kaldt vegetativ formering - eller klonformeÂring, hvilket vil sige, at de nye planter og knolde bliver identiske med moderÂplanten. PÃ¥ kartoffelknoldens overflaÂde findes smÃ¥ knopper, »øjne«, hvorÂfra den nye plante udvikles. Nye sorter kan kun udvikles, nÃ¥r forskellige sorter krydsbestøves, hvorefter frøet af de nye planter sÃ¥s og videreudvikles. Der er i de senere Ã¥r fremelsket en række nye sorter, sÃ¥vel tidlige som sildigere, hvor der er lagt vægt pÃ¥ smag, ydeevÂne, modstandsdygtighed over for sygÂdomme m.m. Sorterne adskilles fra hinanden ved bl.a. stængelhøjde. antal stængler, blomsterfarve, antal blomÂster, duft, knolden s form, farve, smag, stivelsesindhold og fasthed.
Af tidlige sorter kan nævnes 'Minea' og 'Primula', der begge er højtydende og tidlige, samt 'Sydens Dronning', der er knap sÃ¥ tidlig. Af sildigere sorter kan nævnes 'Bintje', der er en fast, gul kartoffel med middelstore, rundovale knolde, samt 'Aspargeskartoffel', der har lange, ret slanke knolde og er fast, men ikke sÃ¥ yderig. En gammel sort, 'King Edward', er igen dukket op pÃ¥ markedet; sorten er ikke sÃ¥ yderig, men har velsmagende, faste, rundovaÂle knolde, der er gullige med rødfarvÂning omkring »øjnene«.
Sygdomme og skadedyr: KartoffelÂskurv danner brunlige skurvpletter pÃ¥ knoldenes overflade. Viser sig mest i tørre somre og pÃ¥ kalkholdig jord. Kartoffelbrok viser sig ved blomkÃ¥lsÂlignende knuder pÃ¥ stængler og knolÂde. Angreb skal anmeldes til Statens Plantetilsyn; sygdommen er meget smitsom. UndgÃ¥kartoffeldyrkning i en længere Ã¥rrække pÃ¥ smittet jord. Kartoffelskimmel er en svamp, som danner grÃ¥lige, senere sorte pletter pÃ¥ bladene, der hurtigt visner ned. HypÂning kan hindre, at svampen føres ned til knoldene. Sprøjtes med maneb eller kobbermidler.
Kartoffelål (nematoder eller rundorm) bevirker standsning i væksten og nedvisnen af toppen. Angreb skal meldes til Statens Plantetilsyn.
Jord og ukrudt
Tænk engang på skovbunden. Jorden her er blød, fugtig, smuldrende, muldrig, duftende og fuld af liv, ja man kan godt forestille sig, at det må være dejligt for en plante at stå med tæerne i det. Ser jorden i dine bede sådan ud? Nej vel? Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Atlasceder
En stedsegrøn solitærplante eller et mindre træ til haven. En atlasceder er en kær og helt speciel plante, som kræver noget plads i haven Artikel kategori:Plantebeskrivelser
