Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Kartofler
Kartofler
Kartofler - Solanum tuberosum

Kartoflen kom til Europa i det 16. årh. med spanske opdagelsesrejsende fra Sydamerika. Her havde kartoffelarter allerede været dyrket i adskillige år­hundreder. I starten blev kartoflen ikke anvendt meget i Europa, og først i begyndelsen af det 17. årh. mener man, at den dukkede op i Danmark, hvor fordrevne huguenotter fra Frank­rig havde den med. Der gik dog endnu et halvt århundrede, før danskerne lærte at dyrke og anvende planten.

Vækstkrav og pleje: De bedste kartof­ler dyrkes på sandmuldet jord, der er velgødet og har et reaktionstal mellem 5 og 6. De tidlige kartofler, der især har interesse for den private haveejer, kan lægges i jorden i april-maj, eller så snart risiko for nattefrost er overstået. De bedste læggekartofler er de middel­store. Disse lægges til forspiring i marts i højst to lag i flade kasser, der stilles i et lyst rum med høj luftfugtighed og med 14-. Når spirerne er tilstræk­kelig faste og store, lægges knoldene i ca. 's dybde med mellem knoldene og mellem rækkerne. Når planterne viser sig over jorden, hyppes jord op omkring dem, og dette gentages 2-3 gange i løbet af somme­ren. Herved undgås grønfarvning af de unge knolde. Man kan høste knoldene i løbet af eftersommeren og opgrave resten i oktober. Kartoffelbedet kan beskyttes mod nattefrost ved dækning med halmmåtter, hvorved sæsonen af »nye kartofler« kan forlænges til om­kring jul.

Sorter: Kartoffelplanten formeres ved stængelknoldene, kartoflerne - såkaldt vegetativ formering - eller klonforme­ring, hvilket vil sige, at de nye planter og knolde bliver identiske med moder­planten. På kartoffelknoldens overfla­de findes små knopper, »øjne«, hvor­fra den nye plante udvikles. Nye sorter kan kun udvikles, når forskellige sorter krydsbestøves, hvorefter frøet af de nye planter sås og videreudvikles. Der er i de senere år fremelsket en række nye sorter, såvel tidlige som sildigere, hvor der er lagt vægt på smag, ydeev­ne, modstandsdygtighed over for syg­domme m.m. Sorterne adskilles fra hinanden ved bl.a. stængelhøjde. antal stængler, blomsterfarve, antal blom­ster, duft, knolden s form, farve, smag, stivelsesindhold og fasthed.

Af tidlige sorter kan nævnes 'Minea' og 'Primula', der begge er højtydende og tidlige, samt 'Sydens Dronning', der er knap så tidlig. Af sildigere sorter kan nævnes 'Bintje', der er en fast, gul kartoffel med middelstore, rundovale knolde, samt 'Aspargeskartoffel', der har lange, ret slanke knolde og er fast, men ikke så yderig. En gammel sort, 'King Edward', er igen dukket op på markedet; sorten er ikke så yderig, men har velsmagende, faste, rundova­le knolde, der er gullige med rødfarv­ning omkring »øjnene«.

Sygdomme og skadedyr: Kartoffel­skurv danner brunlige skurvpletter på knoldenes overflade. Viser sig mest i tørre somre og på kalkholdig jord. Kartoffelbrok viser sig ved blomkåls­lignende knuder på stængler og knol­de. Angreb skal anmeldes til Statens Plantetilsyn; sygdommen er meget smitsom. Undgåkartoffeldyrkning i en længere årrække på smittet jord. Kartoffelskimmel er en svamp, som danner grålige, senere sorte pletter på bladene, der hurtigt visner ned. Hyp­ning kan hindre, at svampen føres ned til knoldene. Sprøjtes med maneb eller kobbermidler.

Kartoffelål (nematoder eller rundorm) bevirker standsning i væksten og nedvisnen af toppen. Angreb skal meldes til Statens Plantetilsyn.

Giftig: Alt grønt kan ved indtagelse give kvalme, koliksmerter, opkast , blodig diarré, sløvhed, savlen, åndedrætsbesvær, kramper, lammelse, kollaps og bevidstløshed

Udvalgte artikler
Sommerasters
Meget velegnet som snitblomst, og man skal endelig plukke løs, for sommerasters bliver ved med at forny sig selv med nye blomster, efterhånden som man klipper.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Indsamling i skoven
At tage en tur i skoven er i sig selv en rigtig skøn fornøjelse, og hvis man så samtidig kan indsamle noget nyttigt, som man kan tage med hjem, så er det jo bare helt perfekt. Men i hvilke skove må du egentlig indsamle? Hvad må du indsamle? Og hvor meget? Det kan du få svar på lige her:
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Høstasters
Polulær høstasters, der passer perfekt til staudebedet og til beskæring.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Fuglefodring
Vinteren er nu over os igen, og mange fugle er fløjet sydpå. De fugle, som overvintrer her, overvintrer ofte i nærheden af byerne og i vore haver. De har lært, at de i svære tider ofte har nemmere ved at finde føde der end i skoven eller på marken.
Artikel kategori: Alt om Haven