Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Jordskok
Jordskok
Jordskok, Helianthus tuberosus L. tilhører Asteraceae familien, og er således langt ude i familie med havesalat og skorzonerrod. Det kan man svagt fornemme, hvis man ser blomsten på en af de jordskoksorter, der blomstrer. Det nære slægtskab med solsikken, fornægter sig derimod ikke, når jordskokkens stængler løber i vejret.

Jordskokkens engelske navn er Jerusalem Artichoke, men den kommer næppe fra Jerusalem. Dens oprindelse er uklar, da den vokser vildt i store dele af Nordamerika. Jordskokken kom til Europa i 1500-tallet. I Danmark er den nævnt i et af Ole Worms breve i 1620 som en næsten ny plante, og den er senere i 1600-tallet omtalt i forskellige håndskrevne bøger. Jordskokken havde sin storhedstid, inden kartoflen for alvor fik sin udbredelse.

Under jorden danner jordskokken spiselige knolde, der i størrelse varierer fra en bordtennisbold til en knytnæve. Over jorden vokser en stængel, der minder meget om solsikkens stængel. Den er omkring samme tykkelse som et riveskaft, og kan for nogle sorter nå op på 2½-3 meter i højden. Andre sorter bliver kun omkring en meter.

Knoldene dannes på tynde jordstængler eller udløbere, der lidt ligner kartoflernes udløbere. Knoldene er noget forskellige fra sort til sort. Nogle er forholdsvis glatte, mens andre er noget knudrede. De fleste sorter har gulligt eller lysebrunt skind, men der findes også enkelte sorter med rødligt skind. Det sprøde kød er dog altid sådan cirka flødefarvet.

Jordskok er en dejlig og stærkt undervurderet rodfrugt. Den er utrolig let at dyrke, og smager fantastisk, når den tilberedes ordentligt. Men den er næsten overset i det etablerede system. Man kan ikke købe læggeknolde i havecentrene eller hos frøhandlere. Det skyldes muligvis, at ingen jordskokker er opført på EU's sortsliste over godkendte sorter, og som sådan kan den formelt set ikke sælges lovligt. Heldigvis kan man af og til få fat i den på torvet og hos velassorterede grønthandlere, for mange småavlere har fået øjnene op for denne herlige rodfrugt. Disse knolde kan sagtens bruges til at lægge.

Selv de sorter, der blomstrer, producerer ikke spiredygtige frø, så jordskok må formeres vegetativt ved at lægge knolde til dyrkning året efter.

Dyrkning

Jordskok er en taknemmelig og letdyrket afgrøde. Den tåler frost, og kan ligge i jorden hele vinteren. På et selvvalgt tidspunkt mellem sidst i oktober og sidst i februar, når jorden er frostfri og ikke alt for smattet, lægges knoldene. Der skal luges lidt i starten, og af og til skal der tilføres lidt næring, f.eks. i form af god kompost. Når først jordskokkerne vokser til, giver det meste ukrudt op, så der er ikke brug for megen pasning.

Jordskok vokser bedst i fuld sol, men kan også klare sig i halvskygge.

Man kan sagtens have dem i samme bed i mange år, det anbefales ganske vidst flere steder, at jordskok skal indgå i sædskifte, men da jordskok stort set aldrig får sygdomme, er det bekvemt at overse denne anbefaling. Det er nemlig sådan, at jordskok er temmelig voksevillig, og selv en ganske lille glemt knold i jorden, bliver i løbet af kort tid til en god portion jordskokker.

Hvis man beslutter sig for, at man ikke længere ønsker at dyrke jordskokker, kan der derfor godt gå et par år, inden de sidste spor er slettede.

Høstes i løbet af vinteren, når det er til at komme i jorden, og når foråret er ved at nærme sig, graves så mange som muligt af knoldene op. Jorden iblandes en pæn portion næsten omsat kompost, og der laves 3 ca. 10-15 cm dybe riller i bedet, og pæne knolde lægges med 25-30 cm afstand.

Når de første spirer er ved at kigge op, luges for ukrudt, og der fyldes 2-3 cm. halvomsat kompost på, så der er madpakke med til den første tid. Om sommeren kan man så fylde lidt mere kompost ind mellem planterne igen. Det giver næring og holder på fugten. Det er hvad der er af pasning. Der er sjældent brug for at vande, så alt i alt er jordskok en nem plante.

Høst og anvendelse

Jordskok er klar til høst i det sene efterår. Der kan høstes hele vinteren igennem, når blot jorden er frostfri. Jordskok er en af de rodfrugter, der bedst opbevares på voksestedet. Hvis den tages op og lægges i kule eller sand, tørrer den let ind og bliver kedelig. Man kan dog opbevare jordskok et par uger i køleskab i en tætlukket plasticpose.

Jordskok har et højt indhold af sukkerstoffet inulin, og kan derfor ifølge en række kilder anvendes i en diabetikerdiæt. Inulin giver en sød smag, men går ufordøjet gennem fordøjelsessystemet, og giver således ikke en stigning i blodsukkeret. Derfor tåles dette sukkerstof af diabetikere. Til gengæld oplever mange lidt ekstra luft i maven, da inulinen angribes af bakterier i tyktarmen, når den når frem dertil.

Jordskok er en af vinterhalvårets dejligste grønsager. Den kan anvendes rå i salater, og giver da en næsten nøddeagtig smag. Den kan også anvendes kogt, bagt eller stegt i mange forskellige slags retter.

Udvalgte artikler
Beskæring af vin
Vindruer tilhører vinrankefamilien og et af kendetegnene ved denne familie er at de har et kraftigt rodsystem og en kraftig tilvækst. Beskærer man derfor ikke sin vinplante, vil den kunne vokse 10 meter eller mere hvert år. Når planten bruger alle sine kræfter på at sætte lange skud og mange blade,
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Bambus – En eftertragtet plante
Bambus er et materiale med stort set ubegrænsede muligheder. Bambus har været et anvendt græsmateriale i mange tusinde år, hvor både dyr og mennesker stadig lever af bambus på flere måder den dag i dag.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bonsaidyrkning
Bosaidyrkning er en meget gammel kunstform med rødder i det fjerne østen. Fra Indien er der vidnesbyrd om træer dyrket i krukker før kristi fødsel, men det er i Kina bonsaikunsten, som vi kender den i dag, tog sin begyndelse.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Sarte planter om vinteren
De subtropiske planter trives bedst ved en temperatur på ca. +5 grader vinteren igennem. Falder temperaturen yderligere til 0 grader eller derunder, begynder planterne for alvor at lide.
Artikel kategori: Alt om Haven