Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Japansk blåregn
Japansk blåregn
Japansk blåregn, Wiseria floribunda, er ikke altid blå. Der er mange sorter med forskellige blom-sterfarver at vælge imellem. Purpurblå og blålilla er de mest udbredte farvetoner, men sorten 'Ro-sea' har sarte, rosa blomster, og sorten 'Alba' har elegante, snehvide blomster i de lange hængende klaser, der er plantens adelsmærke. Japansk blåregn har meget lange blomsterklaser. Helt op til 30 cm lange kan klaserne blive. De er fyldt med de sødeste små, duftende ærteblomster i maj-juni og, hvis man er heldig, kommer der en spredt genblomstring i august-september. Japansk blåregn adskiller sig fra almindelig blåregn, Wisteria sinensis, ved at have knapt så kompakte men mere åbne og lette blomsterklaser.

Blade og blomsterknopper vågner samtidig i april-maj, hvor det er hyggeligt at følge deres kapløb. Blomsterknopperne minder lidt om kogler og det er altid dem, der vinder kapløbet. De spæde blade danner en yndig kulisse for blomstringen og vokser til i takt med at blomstringen skrider frem. Den japanske blåregns løv er et dejligt kapitel for sig. Bladene er finnede og sammensat af 13-19 småblade. Et let og kønt blad, der giver planten karakter også uden for blomstringsperioden. Det samme gælder de dekorative "ærtebælge", der følger efter blomstringen. De flade bælge er blø-de som fløjl og bliver helt op til 15 cm lange. I parentes bemærket skal man afholde sig fra at spise dem, da de indeholder mavepinefremkaldende stoffer.

Japansk blåregn er en kraftigt voksende slyngplante, der bliver 5-6 meter høj. Planten slynger sine skud omkring stolper, nedløbsrør og træstammer og kan hurtigt komme til vejrs. Den kan også klat-re i et espalier, men husk at klatrestativet skal have en vis dimension, for at appellere til planten. Tynde tråde kan den ikke slynge sig om ved egen hjælp.

Japansk blåregn elsker sol og varme og udvikler sig allerbedst på en beskyttet vokseplads for ek-sempel i en lun krog på terrassen. Skal den dække en pergola, bør den plantes på pergolaens solside. Planten foretrækker en varm og veldrænet jord og tager ikke skade, hvis der fra tid til anden bliver lidt tørt omkrig rødderne. Forhold der netop findes nær husmuren på terrassen, hvor andre slyng- og klatreplanter kan have svært ved at klare forholdene. Jorden skal helst være næringsrig og gerne lidt kalkholdig.

Det er nødvendigt at have tålmodighed med japansk blåregn umiddelbart efter plantning. Rødderne søger i dybden og kræver lidt tid for at etablere sig. Derefter tager planten imidlertid revanche og vokser hastigt til. Det er en god ide at beskære den årligt, dels for at holde de lange ranker lidt i ave, dels for at fremme blomstringen. I august beskæres sideskud til cirka 20 cm og om vinteren en gang til ind til 5-10 cm, så er der garanti for en god blomstring fra sideskuddenes basis igen til næste år.


Udvalgte artikler
Avnbøg
Avnbøg, Carpinus betulus, hører sammen med Hassel til Hasselfamilien og er ikke, som navnet kunne antyde, nært beslægtet med bøg.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Græsflue
Nogle år forekommer de i meget stort antal og kan om efter-året i enorme sværme søge ind i huse og bygninger for at overvintre.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Pampasgræs
Pampasgræs er en kraftigt voksende tue med lange smalle, overhængende, blågrønne blade med meget skarpe kanter. Den bliver omkring 1 m høj, stråene med blomst godt et par meter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Blomkål
Blomkål udvikles hurtigt og kan derfor dyrkes overalt. Bedst trives den dog i mildt, fugtigt, ikke for varmt klima. Tørre og varme omgivelser forringer kvaliteten.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser