Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Humle
Humle
Humle er en gammel kulturplante, der bl.a. har været brugt som aromagiver i øl siden middelalderen. I 1446 blev det påbudt ved lov, at bønderne hvert år skulle plante et antal humleplanter i deres haver.

Humle udgør sammen med hamp (Cannabis sativa) Hamp-familien, Cannabaceae.

Der findes to arter af humle

Humulus scandens (scandens = klatrende), japansk humle, er en etårig prydplante, som formeres med frø, der sås på blivestedet eller i potter i april-maj.
Frøet er længe om at spire, men i næringsrig jord bliver planten hurtigt 4-6 m., og er velegnet til at dække raftehegn, stakitter og åbne lysthuse.

Humulus lupulius (lupulus = lupulinholdig) er en flerårig, frodig, hurtigtvoksende, slyngende urt med kraftige underjordiske stængler og udløbere.
Blade, med bladstilk der er kortere end bladpladen, 3-lappede, ru og med klatrehår, nær blomsterstanden oftest hele og hjerteformede.


Særkønnede (Tvebo) blomster. Hunblomster i en koglelignende stand (humlekopper) dannet af udvoksende støtte- og forblade. Humlekopperne er efter bestøvning rige på bitterstoffet lupulin, der dels giver øllet smag og dels medvirker til, at øllet holder sig.

Tidligere blev lupulin også anvendt som et mildt virkende nervemedicin.

Hanplanterne udvikler gulgrønne blomster.

Formering sker ved deling af jordstænglen, og planten trives bedst på fugtig, næringsrig jord.

Humle findes vildtvoksende i Danmark, oftest i skovbryn og hegn ved landsbyer. Den slynger sig op i buske og træer og kan blive 6 m. høj på en sommer, planten breder sig villigt ved rodskud og kan undertiden blive et generende ukrudt.

I Prydhaven skal man være opmærksom på besværet med at fjerne de visne planter om efteråret.

Udvalgte artikler
Ampler
Ampler er et muntert og rummeligt indslag. Du kan hænge en ved fordøren som en farverig velkomst eller på mure eller pergolaer,
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Sådan irriterer du dine omgivelser.
Brug briller med tykke glas. Påstå, at du ikke kan se noget som helst. Gå ind i væggen, vælt stole, snubl i gulvtæppet. Når du ikke har brillerne på, lader du som om, du ser helt fint
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Ægte Kastanie
Stort træ 10-20 m højt. Bred pyramidal krone, med kraftige grene. Løvet er tandet, lancetformet. Skinnende mørkegrønt med gule høstfarver. Spiseslige kastanier, samlet i dekorative frøkapsler.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Solsorten i haven
Har du ofte undret dig over, hvorfor solsorten tit er så synlig i haven? Har den ikke nogen fjender, den skal passe på? Og hvorfor slås solsorte så voldsomt og jager andre fugle væk fra foderbrættet? Det er der alt sammen en naturlig forklaring på.
Artikel kategori: Alt om Haven