Hydrangea arborescens, træagtig hortensia, som bliver 1,5 m høj og forholdsvis bred. Sorten ’Annabelle’ er almindelig brugt.
Hydrangea aspera, kan i modsætning til de andre hortensia bedst lide at vokse i surbundsbedet.
Hydrangea macrophylla, almindelig hortensia som findes i mange sorter med farver fra blå, røde og hvide nuancer.
Hydrangea paniculata, havehortensia eller syrenhortensia. Adskiller sig fra andre hortensia ved at blomstre på et år gamle skud.
Jordbunden og blomsternes varierende farver.
Hortensia skal vokse i en dybmuldet, luftig, humusrig jord. Det betyder at plantehullet skal graves, så jorden er godt løs og jorden fra hullet skal iblandes 20 – 40 % spagnum inden planten sættes i jorden. Det er især den almindelige hortensia, Hydrangea macrophylla som skifter farve afhængig af jordens surhedsgrad.
Blå blomster: Let sur jord med lavt pH øger evnen til at optage aluminium i jorden og blomsterne bliver blå. Strø pulver af alumiuniumsulfat 1 g pr. m2 om efteråret. Udvand ligeledes 1 g pr. m2 om foråret.
Rosafarvede blomster: På mere basisk jord (mest almindeligt) vil blomsterne blive hvide, rosa eller røde.
Blomsterne hos hortensia bliver dannet i sidste års endeknopper. Dvs. at skud, som er dannet i indeværende vækstsæson indeholder næste års blomstring.
Beskæring.
Beskæring af havehortensie skal foregå med omhu. Udtynding af skud er ok, men en reduktion af højden ødelægger næste års blomstring.
Der er dog en undtagelse. Hydrangea paniculata, havehortensia eller syrenhortensie blomstrer på de nye årsskud. Inden løvspring klippes de enkelte skud tilbage til 2 – 4 knopper på hver gren. Det resulterer i et væld af nye skud med smukke aflange og ofte duftende blomster.
Som noget helt nyt, har man i Amerika opdaget og udvalgt en helt ny type havehortensia. Den hedder ’Endless Summer’ og ligner Hydrangea macrophylla, men blomstrer på de nye årsskud.
Meget giftig: hele planten kan være meget giftig og indtagelse af dele af planten kan give åndenød, opkast, smerter, diarre, koma
Skrevet af Kjeld
d. March 07 2013
8051 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Stauder og 2-Ã¥rige.
Intet er mere fredfyldt end at gå i haven mellem blomstrende bede og potter fyldt med et flor af dejlige blomster i smukke farver. Stauder og to-årige er de planter der giver flest farver og blomster i haven, år efter år. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Etårige blomster
Man køber nogle forkultiverede planter eller henter sig nogle poser med blomsterfrø, og straks har man garanti for at kunne nyde en strålende blomsterpragt hele sommeren, i hvert fald i et år. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Ildkrone
Ildkrone har fået sit danske navn efter de farvestrålende gule og røde blomster. Planten hører hjemme i Brasilien og Vestindien, hvor den bliver en 2-3 m høj busk. Planten er stærktlugtende; kvistene er firkantede, har små torne og sidder vinkelret udspærrede fra grenene. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Soldug
Planteslægt med ca. 150 arter af oftest spinkle, kødædende urter i soldugfamilien. Der findes både rosetplanter, klatreplanter og knoldplanter. Artikel kategori:Plantebeskrivelser