Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Hasselurt
Hasselurt
Hasselurt, Asarum europaeum

Når bedet skal have et lavt bunddække, er hasselurt, Asarum sp., et fint valg til de mere præsentable, skyggefulde steder, som gerne må se lidt kønt ud, og ikke må kræve den store pleje. Planten tilhører slangerodfamilien, hvor den har sin egen slægt asarum-slægten, hvoraf flere dyrkes som prydplanter.

Det er primært for bladenes skyld, at hasselurt anvendes som prydplante, men også fordi den udfylder rollen som bunddækker ved at sprede sig via underjordiske udløbere. Frøformering finder dog også sted, her kan planter dukke op andetsteds i haven, efter at frøene er spredt af myrer.

Alle de her nævnte arter af hasselurt bør plantes relativ tæt, da væksten afhængig af vækstforholdene kan være lidt langsom. Der plantes almindelig 16 planter pr. m², hvilket svarer til en indbyrdes afstand på ca 25 cm, men under fugtige forhold med optimale vækstbetingelser er 10–12 planter ofte tilstrækkeligt.

Planterne er udprægede skovbundsplanter. For alle arter gælder, at de er kønnest i større flader, sammen med højere planter og buske; også gerne som bund eller forgrund i surbundsbedet. Selve blomsterne er uanselige og brunlige, de sidder skjult under bladdækket, så det er ikke meget, man ser til dem under blomstringen i maj. Blomsterne kan minde lidt om en lille hasselnød, hvilket har medført navnet hasselurt. De nævnte arter kan formeres ved deling i det tidlige forår.

Slægten Asarum er middel giftig og hudirriterende. Det er derfor en fordel at bære handsker under formeringsarbejdet, da kontakt ellers kan fremkalde svien og kløe på hudoverfladen.

Den mest velkendte og plantede art af hasselurt, Asarum eupaeum, kendes især på sine ca. 5 cm brede, rundeagtige og skinnende blade. Som artsnavnet hentyder, stammer planten fra Mellemeuropa, hvor den findes vildtvoksende i et bredt bælte fra Frankrig til det vestlige Sibirien.

Planten er taknemmelig og nem at dyrke, den egner sig fint til bunddække i forgrunden på skyggefulde steder under træer, buske eller stauder, hvor jorden ikke tørrer ud og gerne er lidt humusrig og kalkholdig. I stærk solskin bliver bladene lysere, hvilket dog modvirkes, såfremt jorden er fugtig nok. Asarum eupaeum spreder sig forholdsvis langsomt på voksestedet, men kan ved god vækst og rigtig planteafstand dække jorden fuldstændig, så ukrudt vanskeligt får fodfæste. Planten er almindeligvis hårdfør i Danmark, men ved hård barfrost i det sene forår kan løvet dog svides. Planten er stedsegrøn.

En flerårig, 5-15 cm høj stedsegrøn urt med krybende jordstængel, der danner et sammenhængende bunddække. Skællede, op til 10 cm lange skud med 2 stive, helrandede blade 2,5-10 cm i diameter på hårede stilke. Skjult under bladene findes de endestillede, enlige, nikkende, klokkeformede brune blomster med 12 støvdragere. Frugten er en lille kapsel med mange frø, der åbner sig uregelmæssigt. Urten blomstrer i maj-juni og findes i Danmark hovedsageligt i haver på fugtige, skyggefulde steder.

Hasselurt stammer oprindelig fra Middelhavslandene og Mellemeuropa og er bragt til Danmark af munkene, som anvendte den medicinsk, især som brækmiddel.

Giftig stærkt irriterende æterisk olie, der smager skarpt peberagtigt, harpiks og garvesyre.

Planten er lettere giftig og må ikke indtages.

Hildegard af Bingen (o. 1150) advarer mod brugen af hasselurt. Hun skriver, at planten har farlige kræfter i sig og derfor bør behandles med frygtsomhed. Den har en ondskabsfuld og ustabil natur, ligesom en storm. En person, som lider af gigt og får denne urt serveret vil få større smerter. En gravid kvinde, der spiser den, dør eller aborterer, og en pige, der ikke er begyndt at menstruere, og som spiser planten vil blive plaget grusomt.
Henrik Harpestreng (død 1244) anvender hasselurt som brækmiddel og finder den desuden urindrivende og rensende. Han bruger den tillige mod gulsot og vattersot.
Henrik Smid (1546) bruger desuden afkog af roden mod slim på lungerne, og skriver ydermere, at "den fremkalder den månedlige renselse" og uddriver moderkagen. Ligeledes ifølge Smid skal hasselurt kogt i lud styrke hjernen og hukommelsen, hvis man vasker hovedet med det.
Simon Paulli (1648) anbefaler ydermere hasselurt mod koldfeber. Han mener, at bladene bedre end rødderne fremkalder opkastning og forhindrer forstoppelse, men at både blade og rødder uddriver "alle slags onde, seje og slimagtige væsker".
Efter de store opdagelsesrejser, hvor man begyndte at indføre brækrod (Ipecacuanha) fra Brasilien, forsvandt hasselurt næsten helt fra apotekernes krukker. Urten har dog beholdt noget af sin stilling inden for folkemedicinen.

Udvalgte artikler
Galnebær
Atropa bella-donna, hører til i Natskygge-familien. Planten bliver i folkemunde også kaldt Belladonna efter dens latinske artsnavn.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Seljerøn / Bornholmsk Røn
Selje-Røn er et løvfældende træ med en kegleformet, senere rundagtig krone. Hovedgrenene er godt fordelt, men noget spidsvinklede. Barken er først gråbrun med spredte hår og lyse korkporer.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Miljøplanter
Naturen dækker lynhurtigt al bar jord med ukrudt. Men det er bedre at vi kommer ukrudtet i forkøbet og så jorden til med miljøplanter, som kan dække og beskytte den med et grønt og blomstrende plantetæppe.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Ranunkel - Hepatica
Slægten Hepatica hører til Ranunkelfamilien. Den var tidligere henregnet til Anemone, men blev udskilt herfra grundet de grønne bægerbladlignende højblade, som sidder lige under de farvede kronblade.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser