Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Hasselurt
Hasselurt
Hasselurt, Asarum europaeum

Når bedet skal have et lavt bunddække, er hasselurt, Asarum sp., et fint valg til de mere præsentable, skyggefulde steder, som gerne må se lidt kønt ud, og ikke må kræve den store pleje. Planten tilhører slangerodfamilien, hvor den har sin egen slægt asarum-slægten, hvoraf flere dyrkes som prydplanter.

Det er primært for bladenes skyld, at hasselurt anvendes som prydplante, men også fordi den udfylder rollen som bunddækker ved at sprede sig via underjordiske udløbere. Frøformering finder dog også sted, her kan planter dukke op andetsteds i haven, efter at frøene er spredt af myrer.

Alle de her nævnte arter af hasselurt bør plantes relativ tæt, da væksten afhængig af vækstforholdene kan være lidt langsom. Der plantes almindelig 16 planter pr. m², hvilket svarer til en indbyrdes afstand på ca 25 cm, men under fugtige forhold med optimale vækstbetingelser er 10–12 planter ofte tilstrækkeligt.

Planterne er udprægede skovbundsplanter. For alle arter gælder, at de er kønnest i større flader, sammen med højere planter og buske; også gerne som bund eller forgrund i surbundsbedet. Selve blomsterne er uanselige og brunlige, de sidder skjult under bladdækket, så det er ikke meget, man ser til dem under blomstringen i maj. Blomsterne kan minde lidt om en lille hasselnød, hvilket har medført navnet hasselurt. De nævnte arter kan formeres ved deling i det tidlige forår.

Slægten Asarum er middel giftig og hudirriterende. Det er derfor en fordel at bære handsker under formeringsarbejdet, da kontakt ellers kan fremkalde svien og kløe på hudoverfladen.

Den mest velkendte og plantede art af hasselurt, Asarum eupaeum, kendes især på sine ca. 5 cm brede, rundeagtige og skinnende blade. Som artsnavnet hentyder, stammer planten fra Mellemeuropa, hvor den findes vildtvoksende i et bredt bælte fra Frankrig til det vestlige Sibirien.

Planten er taknemmelig og nem at dyrke, den egner sig fint til bunddække i forgrunden på skyggefulde steder under træer, buske eller stauder, hvor jorden ikke tørrer ud og gerne er lidt humusrig og kalkholdig. I stærk solskin bliver bladene lysere, hvilket dog modvirkes, såfremt jorden er fugtig nok. Asarum eupaeum spreder sig forholdsvis langsomt på voksestedet, men kan ved god vækst og rigtig planteafstand dække jorden fuldstændig, så ukrudt vanskeligt får fodfæste. Planten er almindeligvis hårdfør i Danmark, men ved hård barfrost i det sene forår kan løvet dog svides. Planten er stedsegrøn.

En flerårig, 5-15 cm høj stedsegrøn urt med krybende jordstængel, der danner et sammenhængende bunddække. Skællede, op til 10 cm lange skud med 2 stive, helrandede blade 2,5-10 cm i diameter på hårede stilke. Skjult under bladene findes de endestillede, enlige, nikkende, klokkeformede brune blomster med 12 støvdragere. Frugten er en lille kapsel med mange frø, der åbner sig uregelmæssigt. Urten blomstrer i maj-juni og findes i Danmark hovedsageligt i haver på fugtige, skyggefulde steder.

Hasselurt stammer oprindelig fra Middelhavslandene og Mellemeuropa og er bragt til Danmark af munkene, som anvendte den medicinsk, især som brækmiddel.

Giftig stærkt irriterende æterisk olie, der smager skarpt peberagtigt, harpiks og garvesyre.

Planten er lettere giftig og må ikke indtages.

Hildegard af Bingen (o. 1150) advarer mod brugen af hasselurt. Hun skriver, at planten har farlige kræfter i sig og derfor bør behandles med frygtsomhed. Den har en ondskabsfuld og ustabil natur, ligesom en storm. En person, som lider af gigt og får denne urt serveret vil få større smerter. En gravid kvinde, der spiser den, dør eller aborterer, og en pige, der ikke er begyndt at menstruere, og som spiser planten vil blive plaget grusomt.
Henrik Harpestreng (død 1244) anvender hasselurt som brækmiddel og finder den desuden urindrivende og rensende. Han bruger den tillige mod gulsot og vattersot.
Henrik Smid (1546) bruger desuden afkog af roden mod slim på lungerne, og skriver ydermere, at "den fremkalder den månedlige renselse" og uddriver moderkagen. Ligeledes ifølge Smid skal hasselurt kogt i lud styrke hjernen og hukommelsen, hvis man vasker hovedet med det.
Simon Paulli (1648) anbefaler ydermere hasselurt mod koldfeber. Han mener, at bladene bedre end rødderne fremkalder opkastning og forhindrer forstoppelse, men at både blade og rødder uddriver "alle slags onde, seje og slimagtige væsker".
Efter de store opdagelsesrejser, hvor man begyndte at indføre brækrod (Ipecacuanha) fra Brasilien, forsvandt hasselurt næsten helt fra apotekernes krukker. Urten har dog beholdt noget af sin stilling inden for folkemedicinen.

Udvalgte artikler
Oktober

Artikel kategori: Havekalender
Udvalgte artikler
Lav en ny græsplæne
Du kan så i foråret, hvor risikoen for tørke er minimal. Græsset spirer dog allerbedst i eftersommer og efterår, hvor jorden er lun og fugtig.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Stedsegrønne
Stedsegrønne beholder nåle eller blade, dog ikke for evigt. Der er en løbende udskiftning, hvor de ældste blade eller nåle droppes pø om pø.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Basilikum
I Indien er basilikum en hellig plante, der ofte vokser i nærheden af templerne. De gamle grækere og romere forbandt planten med katastrofer, fattigdom og had, mens italienerne så urten som et kærlighedssymbol. Unge kvinder, som søgte en partner, anbragte en basilikumplante i deres soveværelsesvindue.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser