Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Hanesporetjørn
Hanesporetjørn
Hanesporetjørn, Crataegus crus-galli. Et lille tjørnetræ med meget lange torne. Får specielt smukke høstfarver og store røde bær i efteråret. Godt som et lille solitært træ i græsplænen. En underart C. c-g. inermis mangler tornene.

Farver: hvid,rød.

Størrelse: Højde op til 4 m, bredde op til 100 cm.

Blomstringsperiode: maj - juni.

Sol/skygge: sol

God til lerjord, tør og sandet jord, blæst, kyster.

Hanesporetjørn er forsynet med kraftige, indtil 8 cm lange, spidse, glinsende brune torne, som har givet planten både det danske og det botaniske navn (crus-galli = haneben). Den udvikles til en kraftig og bred busk eller et lille træ med meget tæt forgrening. Bladene er store, blanke og læderagtige og har om efteråret en pragtfuld orange eller skarlagenrød høstfarve. Blomstringen finder sted i maj eller begyndelsen af juni; den enkelte blomst er 1,5 cm i tværsnit og har en ram, lidt ubehagelig lugt. Blomsterne er samlet i halvskærme. Frugterne er matrøde; de modner i oktober og sidder længe på buskene.

Vækstkrav: Som de øvrige tjørnearter stiller hanesporetjørn ikke særlige krav til klima og jordbund, men trives næsten overalt.

Pleje: Formeres ved frøudsæd om efteråret eller, efter vinteropbevaring af frøet i fugtigt sand, det følgende forår. Da væksten er bred og kraftig, bør buskene allerede fra begyndelsen have god indbyrdes afstand, gerne 4-6 m. Ved opstamning kan man forme planterne som små stammetræer, der udvikler en flad, akacielignende krone; ellers bør man ikke foretage indgreb med kniv eller saks, som kun fremmer udviklingen af en mængde vanris. Efter bortskæring af større grene bør sårene straks smøres med et sårmiddel.

Anvendelse: Hanesporetjørn er for voldsom til den lille have; den passer bedst i større haver og parker. I fritidshaven er den en velegnet plante, der giver gode redemuligheder for fuglene. Denne tjørneart bør dog ikke plantes i anlæg ved skoler og børnehaver, da dens kraftige torne er farlige for legende børn.

Udvalgte artikler
Sankthansurt
Sankthansurten ’Matrona’ besidder en perfekt kombination af livskraft og skønhed. Den er allersmukkest i sensommeren og en bid ind i efteråret. Man har glæde af den næsten året rundt – i bede, krukker og altankasser og desuden som dejlig snitblomst i vaser eller tørret i vinterens dekorationer.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Stewartia - Japansk stewartia
Japansk stewartia, Stewartia pseudocamellia er en mellemhøj til stor busk, den blomstrer i juli - august med 6 - 9 cm store hvide blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Ny græsplæne
Såning af græsplænen forgår bedst fra midten af august til midten af septemper. Her er jorden både lun og fugtig. Der kan også sås om foråret fra april frem til midten af maj.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Muldvarpen
Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.
Artikel kategori: Alt om Haven