Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Gemserod
Gemserod
Gemserod er en af vore tidligst blomstrende stauder. Allerede i april viser de første gule kurvblomster sig. Den findes vildtvoksende i store mængder i Alpernes og Balkanbjergenes dale, og i Danmark træffes den af og til vildtvoksende i og omkring herregårdshaver. Navnet gemserod antyder blot, at planten hører hjemme, hvor gemserne færdes. Det er en 50-100 cm høj plante med krybende rodstokke, der er fortykket i spidsen. Bladene er ofte hjerteformede, de nederste langstilkede, de øverste omfattende stænglen og uden stilke. Der er kun en enkelt eller få kurve på hver stængel. Både rand- og skiveblomster er guldgule.

Vækstkrav: Gemserod trives i enhver almindelig havejord og blomstrer rigt i både sol og skygge. Planten 'er helt hårdfør og kræver ingen vinterdækning.

Pleje: Arterne af gemserod formeres let ved frøudsæd, sorterne ved deling af ældre planter efter afblomstringen. De nye planter vokser hurtigt til og danner store, kraftige blokke. Giver man for meget kvælstofgødning, udvikles bladene på bekostning af blomstringen. Stænglerne er stive og kræver ingen opbinding. Straks efter afblomstringen fjernes de afblomstrede skud helt nede ved jorden. Kraftige planter kan under gode forhold blomstre på ny senere på sommeren. I tørre perioder bør der vandes rigeligt, da planterne ellers kan tørre helt væk. De kræver ingen vinterdækning. Hvert tredje eller fjerde år bør man dele de gamle planter for at opnå en bedre og rigere blomstring.

Anvendelse: Der er mange muligheder for at anvende gemserod i vore haver. I staudebedet er gemserod den første plante, der blomstrer om foråret. Efter afblomstringen har planten ingen særlig dekorativ virkning; det vil derfor være bedst at placere grupperne med gemserod, så de hen på sommeren skjules af andre stauder.

I en naturhave er gemserod en selvskreven staude i blomsterengen. Hvor jorden er tilpas næringsrig og fugtig, vil gemserod hurtigt brede sig og give et smukt flor i forsommertiden. I snithaven hører gemserod også hjemme. Blomsterne er meget holdbare i afskåret tilstand.

Arter og sorter: Doronicum columnae er navnet på den gemserod, som vokser vildt i Alpernes dale. Den bliver 30-60 cm høj og blomstrer i maj-juni. Den kendes let fra de andre arter på sine hjerteformede grundblade. Doronicum orientale hører hjemme i Kaukasus. Den bliver 20-60 cm høj, og den har kun en blomst på hver stængel. Den dyrkes i en lang række sorter. 'Frühlingspracht' har gule, tætfyldte blomster, der kan minde meget om blomsterne hos morgenfrue. 'Goldzwerg' danner lave, tætte planter, kun 20 cm høje; den er guldgul. 'Magnificum' bliver indtil 50 cm høj; den har gyldentgule, store blomsterkurve, 'Mme Mason' er den mest dyrkede sort. Den blomstrer først hen i maj måned; højden er ca. 60 cm. 'Riedels Goldkranz' har en dobbeltrække af gule tungeblomster; den bliver kun 25 cm høj. 'Riedels Lichtspiegel' er noget højere og er især velegnet til afskæring. Doronicum pardalianches har to blomstringer i løbet af sæsonen. Hovedblomstringen finder sted i juni, og 2. blomstring følger i juli-august. Sorten 'Goldstrauss' har forgrenede stængler, der bliver 80 cm høje; farven er guldgul.

Doronicum plantagineum blomstrer omkring 1. juni. Stænglerne bliver 80-100 cm høje. Bedste sort er 'Excelsum'. Desværre degenererer denne plante hurtigt og bør derfor omplantes hvert andet år; ellers får man ikke fuldt udbytte af blomstringen. Den er meget anvendelig som afskæringsblomst.

Udvalgte artikler
Børns udtalelser om fædre.
Fædre er bedre til at få orden på tingene. Især hvis det ikke er så svært
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Dammen bobler af liv
En havedam kan bidrage til at gøre haven til en hel lille oase. Der er mange måder at indrette den på, både hvad angår facon, størrelse og “beboere”. Det er en god ide at orientere sig på nettet først eller læse en bog
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Vrietorn
Vrietorn (eller korsved) er udbredt i det tempererede Europa og Vestasien mod nord til det sydlige Skandinavien. I Danmark findes arten hovedsagelig i Østjylland og på Øerne, stort set kun øst for israndslinien.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hvid Okseøje
Hvid Okseøje er flerårige, urteagtige planter med en grundstillet bladroset og en opret, forgrenet vækst. Stænglen er furet og svagt håret.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser