Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Daglilje
Daglilje
Information om Dagliljer.

Populærnavn: Daglilje

Familie: Hemerocallidaceae, Daglilje-familien

Oprindelse: Fjerne Østen

Pasning: Hemerocallis er en ”gammel” staude som er ved at blive mere populær at bruge i haven. Det er en vinterhårdfør plante, specielt velegnet til solrige steder, de kan vokse i ½ sol, men de nyere Amerikanske sorter skal dog minimum have 4-6 timers fuld sol, for at blomsten kan udvikle sig ordentligt. Dagliljer kan bruges i både staudebedet, under træer og som solitære. De skyder op i det tidlige forår med sine lysegrønne skud så de er lette at genkende og man kan få luget omkring dem. Dagliljer stiller ikke de store krav til jordbundsforholdene, men må ikke stå under vand om vinteren. Kan deles i efteråret eller i det tidlige forår. Behøver ingen beskyttelse om vinteren og kommer igen år efter år. Kan med fordel deles hver 4-5 år eller når blomstringen mindskes eller udebliver. Er god til krukker på terassen og kan overvintre deri, hvis krukken er frostsikker.
Dagliljer er generelt meget sunde planter og angribes normalt ikke af lus eller andre skadedyr. Får ikke røde biller som løgliljer gør!!!!

Blomstring: Findes i alle mulige former, farvetegninger og farvekombinationer , på nær blå. Nogle sorter begynder blomstringen i slutningen af maj, men hovedblomstringen er fra midt juni til slut august. Alt efter hvor varmt foråret og sommeren er. Ved varme eftersomre er der en del sorter som er remontererne, det ville sige at de får en ekstra blomstring i september/oktober.

Blomst og løv: Blomsternes størrelsen varierer fra 5 cm til 28 cm og løvet kan variere fra 20 cm til 150 cm. i højden, alt efter sorten.

Historie: I vesten er Dagliljer hovedsagelig dyrket som haveplanter. Men i Kina har den været dyrket i tusinder af år som fødevare og medicin plante. De første beskrivelser af planten i Kina er dateret tilbage til 551-479 BC. Familien Hemerocallis har været kendt af grækerne lidt før år 0. Den første vest Europæiske beskrivelse af dagliljer er i ca. år 1554. Det er først i begyndelsen af det 20. år hundrede at man begynder at forædle på dagliljer og siden da er det gået stærkt så der findes godt og vel 50.000 registrerede sorter i hele verden, hvor hovedparten kommer fra Amerikanske forædlere.

Specielt: Hemerocallis – Dagliljer er ikke giftige planter, de bruges i det kinesiske køkken, fanerne dampes og skulle efter sigende smage af asparges og blomster knopperne af nødder.

Sidste Nyt: I USA går forædlingsarbejdet i et tempo så det kommer flere tusind nye sorter om året, og mange med mere ekstreme blomsterformer, farver, farvetegninger, krøllede kanter, samt blomsterstørrelsen, (som nu går fra 3 til 36/38 cm). Hvad fremtiden angår tror jeg ikke at vi har set det sidste til Dagliljer i Danmark.

Plantevejledning.
Denne vejledning gælder for Hemerocallis (Dagliljer)
Man kan plante Dagliljer udenfor hele året, hvis jorden ikke er frossen.

Om vinteren:
Hvis jorden i bedet er frossen, må man plante sin plante i en potte og stille den køligt, indtil at man kan plante den i jorden.

Om foråret, sommer og efteråret:
Tag og løsne jorden og ibland evt. noget sand, kompost eller sphagnum, især hvis jorden er leret. Dette gøres i en god spades dybde og bland det godt. Grav derefter et hul på en spade x spades bredde, jorden løftes op og lægges til side. Tag derefter og lave en kegle i midten af hullet, hvorefter man tager plantens rødder og spreder ud på keglen, og hold på plantens krone/hals, begynd at dække hullet til med den jord, man har lagt til siden. Sørg for at kronen/halsen kommer til at ligge ca. 3 cm under den færdige jordhøjde, plantes den for dybt (under 7 cm) vil den ikke trives så godt, blomstringen kan udeblive eller i værste fald kan planten dø.

Pasning:
Lige efter plantningen er det vigtigt at vande for at jorden kan komme godt ind imellem rødderne, Hold øje med planten de næste par uger og vand evt. hvis planten begynder at hænge. De første 2-3 måneder efter plantningen er det ikke tilrådeligt at gøde sine planter, men ellers kan der gødes med alm. blomstergødning som man ellers bruger til havens andre planter.

Deling:
Man kan med fordel dele sine Hemerocallis efter 3-5 år, hvis man vil have dem til at fylde mere i sin have, eller de er for store. Man behøver ikke at dele planten, da de godt kan stå det samme sted mange år frem. Deling er først nødvendig når blomstringen begynder at udeblive.
Det bedste tidspunkt at dele sin plante på, er i det tidlige forår, når man kan se hvor skuddene er, eller om efteråret før planten helt visner ned. Del den i mindre stykker på 3 til 5 faner og plant dem så med større afstand i mellem.

Lavet med tilladelse fra http://www.theplantexplorer.com/

Udvalgte artikler
Nellike
Denne plante, der forøvrigt er en meget populær buketblomst, har mange gode egenskaber: Velformede blomster, dejlige farver, udsøgt duft og lang blomstringstid midt om sommeren.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Tomat
Tomat er en enårig frugt med en opret, men senere nedliggende vækst. Stængler og blade er tæt besat med hår og kirtler. Bladene sidder spredt, og de er fligede med helrandede lapper. Over- og underside er ensartet grågrønne.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Ejerskifteforsikring og Husforsikring i samme selskab - Derfor!
Et rigtigt godt råd til dig, som skal ud og købe hus og derfor tegne både en ejerskifteforsikring og en husforsikring, er at tegne disse to ved det samme selskab.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
CHAMPOST
Som oprindeligt er et spildprodukt fra dyrkning af champignon, men som efter endt varmebehandling, er et fortrinligt jordforbedringsmiddel.
Artikel kategori: Alt om Haven