Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Vandplanter
Vandplanter kan deles op i tre 3 plantegrupper: vandplanter / flydeplanter / sumpplanter.
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Farve-Gåseurt
Farve-Gåseurt er en flerårig urt eller (sjældnere) en toårig plante med en opret, busket vækst. Stænglerne er runde i tværsnit, forgrenede foroven og tæt besat med fine, hvide hår
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
5. marts 2012

Artikel kategori: Nyhedsbreve 2012
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Cotoneaster
Cotoneaster
Cotoneaster - Dværgmispel

Dværgmispel har fået sit danske navn, fordi den minder meget om den nære slægtning mispel (Mespilus), men har meget mindre løv, blomster, frugter og vækst kraft end denne. Herhjemme er dværgmispel bedre kendt under sit botaniske navn Cotoneaster. Denne navnebrug er tegn på, at planten var blevet populær i planteskoler og privathaver , før det danske navn vandt indpas. I øvrigt findes der så mange arter i handelen, at det er lettere at skille dem ved hjælp af deres botaniske navne end af de ofte kunstige danske navne.

Inden for dværgmispel findes en lang række vidt forskellige typer. Nogle arter har en lav, ofte krybende vækst. Andre danner tætte, lave kratbevoksninger eller åbne småbuske, og atter andre udvikler sig til kraftige, op til 5 m høje buske. Nogle arter er løvfældende, andre stedsegrønne. Det vil sige, at der er noget for enhver smag. Der er typer til enhver haveform og til talrige placeringer i den enkelte have.

For dem alle gælder, at de hvert efterår og hver vinter har en mængde oftest røde frugter, dels til pynt i haven, dels til føde for bærspisende fugle. Plantebeskrivelsen vil indgå i omtalen af de enkelte arter.

Vækstkrav: Ingen af de dyrkede arter stiller større krav til jordbunden, blot den er veldrænet. Rødderne trænger langt ud til alle sider, så planterne sjældent er udsat for tørkeskader om sommeren. De er næsten alle hårdføre i vort klima og trives lige godt i sol og i halvskygge.

Formering: Dværgmispel formeres ved frø, stiklinger eller podning. Det er især de højtvoksende arter, der formeres ved frøudsæd. Frøene høstes kort før modning og sås med det samme; spiring vil da finde sted det følgende forår. En del typer har dog så »hårde« frø, at disse stratificeres (opbevares i tørt sand) i et år, hvorefter de sås, og spiringen vil da indtræde 2 eller 3 år efter frøhøsten.

Lave og krybende arter formeres ved stiklinger, der skæres i juli måned og

stikkes i bænk. Det følgende forår har stiklingerne så stort et rodnet, at de kan omplantes eller udplantes. En type som 'Skogholm' er så nem at have med at gøre, at nedfræsede grenstumper slår rod og danner nye planter i løbet af sommeren. Endelig anvendes podning af de stedsegrønne arter Cotoneaster henryanus og Cotoneaster salicifolius. Som grundstammer benyttes frøformerede planter af Cotoneaster bullatus. Frostfølsomme arter som Cotoneaster franchetii og Cotoneaster simonsii podes på grundstammer af hvidtjørn (Crataegus).

Pleje: Langt de fleste dværgmispelplanter leveres fra planteskolen som potteplanter og kan derfor udplantes i hele vækstsæsonen. Forår er dog den bedste plantetid. De bunddækkende typer plantes med en indbyrdes afstand på 20-30 cm, buskene med 100-200 cm's afstand. Næsten alle dværgmispler har en tæt, ofte riset vækst, som gartneren ikke kan forbedre eller ændre ved udtynding eller beskæring. Ved brug af havesaksen udvikles ofte tætte vanris fra snitsårene, hvorfor al beskæring frarådes. De grove typer, fx Cotoneaster salicifolius, danner med årene meget tykke grene eller stammer, som ikke tåler tilbageskæring. Der udvikles her sjældent nye skud fra gamle grene, og resultatet af beskæring bliver døde stabbe og bladløse hovedgrene. Man bør i sådanne tilfælde hellere rydde gamle, udlevede planter og erstatte dem med nye fremfor at prøve tilbageskæring af skyggende eller generende grene. Væksten hos de fleste dværgmispler er let, overhængende og graciøs, så opbinding er unødvendig. Kun hvor det drejer sig om espaliering op ad en mur, kan opbinding i forbindelse med en slags »sporebeskæring« blive nødvendig.

Arter:

Cotoneaster acutifolius er en kraftig, indtil 4 m høj busk med udbredt vækst. Den kræver god plads, er løvfældende og har røde, senere sorte bær.

Cotoneaster adpressus er en dværgbusk med lav, krybende vækst. Før løvfald farves de små mørkegrønne blade kraftigt skarlagenrøde. Bærrene er klart røde. Den er en glimrende bundplante til stenbed, terrassemure og havetrapper , bedst i fuld sol.

Cotoneaster bullatus er en kraftig, løvfældende busk med elliptiske, rynketbølgede blade, der om efteråret antager smukke høstfarver. Frugterne er røde og udvikles tidligt. Planten kræver god plads og er bedst i baggrunden af et busket eller som solitærbusk.

Cotoneaster conspicuus er en 2 m høj busk med kraftige, buede grene, om foråret dækket af hvide, ikke særlig vellugtende blomster. Bærrene er røde. Anvendes i busketter og til dækning af skråninger.

Cotoneaster dammeri var. radicans er en krybende dværgform, velegnet til bunddække i fuld sol. Den er stedsegrøn og har om efteråret et væld af lakrøde bær. En kraftigere type er den svenske sort 'Skogholm', der p.gr. af sine mange gode egenskaber har vundet stor udbredelse. Årsskuddene er ofte meterlange, dels krybende, dels oprette og buede. Bladene er små og stedsegrønne. Blomster og bær udvikles ikke. Planterne anvendes til beklædning af skråninger, til plantning på stengærder og i plantekummer og som bunddække under andre buske og træer.

Cotoneaster dammeri var. radicans bliver kun 10 cm høj og er en glimrende bundplante.

Cotoneaster dielsianus er en elegant busk med ret åben, opret vækst.

Før løvfald har bladene en smuk rød høstfarve. Bærrene er store og skarlagenrøde.

Cotoneaster divaricatus er en middelkraftig, løvfældende busk, indtil 3 m høj. Sidegrenene danner næsten rette vinkler til hovedgrenene, hvorved grensystemet får et ejendommeligt, kamformet udseende. Smuk høstfarve og store, aflange, mørkrøde frugter.

Cotoneaster franchetii er ikke helt hårdfør som rodægte, hvorfor den ofte podes på hvidtjørn. Den er en elegant busk med svagt overhængende grene, 2 m høj og med orangerøde frugter. Den er næsten stedsegrøn. Bladene forbliver grønne i milde vintre, men svides i streng frost.

Cotoneaster henryanus er en kraftig, stedsegrøn busk med større blade end Cotoneaster salicifolius, som den ellers ligner meget. Frugterne er klart røde. Den podes ofte på en grundstamme af Cotoneaster bullatus.

Cotoneaster horizontalis har en flad vækst og er velegnet til espaliering

op ad mure og stengærder. Cotoneaster horizontalis har en karakteristisk grenbygning, omtrent som skelettet af en flynder. Væksten er mørkrøde frugter, der modner i get, hvad enten det er jordoverfladen eller en lodret mur. Folkeligt kaldes den ofte »lodret og vandret«. Bladene er små, mørkegrønne og farves ildrøde om efteråret. Bærrene er skinnende højrøde og bliver ofte siddende vinteren over.

Cotoneaster microphyllus er en stedsegrøn dværgplante, der egner sig til bunddække og stenbede. Bladene er blanke og mørkegrønne, bærrene skarlagenrøde.

Cotoneaster multiflorus var. calocarpus bærer en rigdom af hvide blomster og mørkt røde frugter, der modner i august. Busken kræver god plads og er smukkest som solitærplante. Den er løvfældende.

Cotoneaster praecox regnes ofte for en varietet af Cotoneaster adpressus. Den bliver knap 50 cm høj med meterlange, udadbøjede grene. Før løvfald får hele planten en smuk rød høstfarve. Frugterne farves røde i august, men falder af allerede i september. Den er velegnet som bunddække i større plantninger eller til plantning oven på støttemure el1er skråninger.

Cotoneaster racemiflorus er en godt 2 m høj busk med overhængende grene. Bærrene er lyserøde. Anvendes i større busketter. Løvfældende. Cotoneaster salicifolius er stedsegrøn eller næsten stedsegrøn og kan blive 4-5 m høj. Busken har en åben vækst med udspærrede, lange hovedgrene. Frugterne er røde og kuglerunde. Et godt kendetegn er bladenes nedadbøjede spids og rand. Arten er meget variabel, og der findes en lang række sorter med lav og udbredt vækst, bl.a. 'Avondrood', 'Gnom' og 'Parkteppich'. I Danmark dyrkes især Cotoneaster salicifolius var. floccosus med stærkt buede grene. Velegnet til esp aliering.

Cotoneaster simonsii er ikke helt hårdfør her i landet, men klarer bedst de strenge vintre, hvis den er podet på en grundstamme af hvidtjørn. Den bliver 3 m høj og har røde bær.

Cotoneaster watereri omfatter flere smukke sorter af dværgmispel, alle med skinnende røde frugter og en let og elegant vækst. Cotoneaster watereri er krydsninger mellem en lang række arter, oftest stedsegrønne og med kraftig vækst. Frugterne er orange, røde eller purpurfarvede. De anvendes alle som solitærbuske i både større og mindre haver, men kan også espalieres.

'Brændkjær' er opstået i Aksel Olsens planteskole i Kolding og er en af de bedste sorter med lange, smukke, hængende grene med blanke, mørkegrønne blade og holdbare røde frugter, der sidder i dekorative klaser.

'Cornubia' med skarlagenrøde frugter kan udvikle sig til små træer på en lun vokseplads.

'Pendulus' har en lav, næsten krybende vækst med elegante, buede grene. Anvendes som bunddække eller espalier.

Udvalgte artikler
Bregner
Langt de fleste bregner vokser i skove eller på andre skyggefulde steder. Men blandt andre behov kan nævnes en høj luftfugtighed samt fugtig jord og læ mod vinden, hvis bregner skal kunne udvikle sig korrekt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Boghvede
Almindelig boghvede (Fagopyrum esculentum Moench) er en 30-60 cm opretstående to-kimbladet plante med hjerte-pileformede blade, der hører under Pileurtfamilien (Polygonaceae).
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Almindelig Thuja
Er et mellemstort, stedsegrønt træ med en slank og kegleagtig vækstform. Stammen er ret og gennemgående til toppen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sommerasters
Meget velegnet som snitblomst, og man skal endelig plukke løs, for sommerasters bliver ved med at forny sig selv med nye blomster, efterhånden som man klipper.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Potentil
Buskpotentil er en lille, løvfældende busk med en stift opret og tætgrenet vækstform. På grund af den lave vækst, den tætte, gule blomstring og hårdførheden bruges arten meget som pryd- og hækplante i haver og parker.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Læge-bøffer
Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord.
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Bunddække sparer lugning.
Hold jorden dækket med planter - ellers gør ukrudtet det.
Artikel kategori: Alt om Haven