Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Bregner
Bregner
Langt de fleste bregner vokser i skove eller på andre skyggefulde steder. Men blandt andre behov kan nævnes en høj luftfugtighed samt fugtig jord og læ mod vinden, hvis bregner skal kunne udvikle sig korrekt.

Forberedelse af jorden

En god måde at forberede jorden på, hvor der skal gro bregner, er regelmæssigt at blande jorden op med muld. På den måde bliver jorden bedre til at holde på vandet. Om vinteren skal vandet frit kunne løbe bort. Men Osmunda regalis foretrækker våd jord. Ekstra gødning er ikke nødvendigt, selvom nogle eksperter tilråder iblanding af benmel i jorden (1 kg til 110 m²). Den eksisterende jord og det nye lag skal altid blandes grundigt. Indarbejd først et lag bladmuld og slut af endnu et lag foroven.

Beskyt mod vind

Vælg et beskyttet sted til bregnehaven. Enkelte bregner eller bregnegrupper skal også stå et beskyttet sted. Bregner bryder sig ikke om blæst, især ikke udtørrende vind. De skal også have meget vand.

Charmerende grønne nuancer

Bregner er stauder og egner sig derfor godt til staudebedet, når blot forholdene egner sig til bregner. De stedsegrønne bregner vil navnlig være et flot element om vinteren.

Perfekt til skyggehaven

Bregner passer ideelt til skyggehaver. I nordvendte haver eller haver med skygge fra bygninger eller træer, er en bregnehave et frodigt alternativ. Bregnehavens charme skyldes primært den følelse af mystik og hemmeligholdelse, de grønne nuancer skaber. Man kan skabe en vis variation ved at blande enkeltbladede typer (Phylitis) med bregner med sammensatte blade som f.eks. fjerbregnen (Athyrium). Blandingen af bregner med bløde og robuste blade er også flot.

Plantetid og -dybde

Efteråret er det bedste tidspunkt at plante bregner på. Så har de masser af tid til at akklimatisere sig. De fleste bregner dyrkes i potter, og chancerne for ny vækst er derfor særdeles gode. Om foråret, når de unge blade udvikler sig, er den nye vækst optimal. Om sommeren er disse 'nyplantede' bregner noget sarte over for tørke.
Bregner skal plantes lidt dybere, end de står i potten. Bortset fra venushår og egebregner skal de ikke plantes særligt dybt. Pres jorden fast omkring rodklumpen og husk at lade den suge rigelig vand, før den plantes.

Lad planten stå på samme plads

Bregner kan stå på samme sted i haven i årtier. Men bregner med rodstokke kan vandre over hele haven, som f.eks. Matteucia. Det er noget at huske på, når man køber en af disse planter!

Lad visne blade ligge

Visne blade skal man lade være, og bladene må aldrig skæres tilbage sidst på efteråret. Stedsegrønne bregner kan 'soigneres' om foråret. Drys nogle forrådnende eller nedbrudte blade mellem planterne hvert år. Det hjælper dem med at udvikle sig fuldt ud.

Velegnet til sammenplantning

Blomstrende planter som den hvide julerose (Helleborus niger), hyacintprimula (Primula vialii), liljekonval (Convallaria majalis), katteurt (Nepeta), astilbe og skimmia er særligt flotte sammen med bregner og tilfører lidt ekstra farve. Det fantastiske løv på hosta passer også fint ind i bregnehaven!

Udvalgte artikler
Snitbønner
Snitbønner må ligesom øvrige bønner ikke sås, førend jordtemperaturen har nået + 10°. De fordrer en veldrænet og muldrig jord. Eftersom de lever i symbiose med kvælstofsamlende bakterier, kan man give dem gødning uden kvælstof.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Fuglenes have
I naturen er bevoksningen altid indrettet i flere etager. Bundplanter nederst, lave buske, større buske, småtræer og til sidst store træer afløser med flydende overgange hinanden.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Alpeviol
Når langt de fleste stauder gemmer sig sikkert under jorden om vinteren må andre planter træde til. Undtagelsesvis trodser stauden alpeviol vinterens kulde og pryder med sine svagt lillarosa blomster. Sammen med sort slangeskæg, bispehue, krybende læbeløs og kæmpe stenbræk, som alle er vintergrønne, vil både juleroser og alpevioler lyse op med deres smukke vinterblomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Farve-Gåseurt
Farve-Gåseurt er en flerårig urt eller (sjældnere) en toårig plante med en opret, busket vækst. Stænglerne er runde i tværsnit, forgrenede foroven og tæt besat med fine, hvide hår
Artikel kategori: Plantebeskrivelser