Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Stjernetegn » Tvillingerne 22/5 - 21/6
Tvillingerne 22/5 - 21/6
Det siges, at Tvillingerne er et af de nemmeste tegn at kende. Tvillingerne taler som regel meget, derfor får du en chance for at lægge mærke til denne kultiverede, vittige, verdensmandscharme i enhver social situation.

De er uforudsigelige, omskiftelige som kviksølv, elsker at forklæde sig og parodiere, hurtig til at kede sig, og bevæge sig videre. Interesserede i mange emner, kompetente inden for få.

Tvillingen kan dominere en samtale i timevis; ikke fordi de ønsker at tiltrække opmærksomhed, men fordi at de, hvis de ved noget interessant, synes, at det er den mest naturlige ting i verden at fortælle det til alle andre.

Tvillingernes negative indflydelser manifesterer sig som flygtighed og upålidelighed, og en tendens til at rode sig ind i for mange ting på én gang. De elsker ideer, men nærer ikke noget indre behov for at se dem ført ud i livet. Tvillingernes kontakt med mennesker er altid ubesværet.

Han / hun er hverken hårdhændet eller intens. Det er sjældent at se ham / hende give udtryk for intense følelser, og hvis der sker, er det mest sandsynligt, at det sker i form af et brev fuldt af morsomme anekdoter og sladder.

Tvillingen kan være romantisk; men det er ikke den form for romantik, som findes i den tunge operatragedie. Det er den form for let, intetsigende stof, som egner sig til dejlige sommeraftener, hvor man drikker champagne i rosenhaven.

Tvillingemanden er frem for alt interessant og holder af at være sammen med andre mennesker, som er interessante. Det betyder, at hans partner må være interesseret og interessant; ellers keder han sig hurtigt. Det betyder igen, at ens forstand må være levende.

Hvis du taler til ham hele dagen om, hvad babyen har spist, får du problemer. Du vil hurtigt lægge mærke til signalerne, når Tvillingen når sin kedsomhedstærskel. Han bliver urolig og hans øjne flakker meget. Han ser længselsfuldt på sin telefon eller computer, kommunikationsinstrumenter, som mange Tvillinger elsker, fordi det giver dem mulighed for at sludre uden ubehaget ved følelsmæssig konfrontation - og venter med en helt skræmmende iver på, at posten skal komme.

Tvillingen er ikke den person, du skal vælge, hvis du holder af lange, intense diskussioner om følelser. Det får ham til at føle sig fanget i en fælde, knust og besiddet. Han vil som regel komme med en vittighed eller en åndfuld sarkasme om de ting, som han har de stærkeste følelser for. Og han ville foretrække, at du også brugte sarkasme, i stedet for at øse din inderste sjæl ud i flotte fagter. Det får ham til at blegne af forlegenhed.

Tvillingekvinden er er et idemenneske, som har behov for mental stimulation og interessante mennesker i sit liv. Det forholder sig ikke sådan, at hun ikke er i stand til at være kærlig, moderlig og huslig. Det er bare sådan, at disse ting som regel ikke står øverst på prioriteringslisten.

Tvillingerne, mandlig som kvindelig, må nødvendigvis have luft til at ånde og råderum, som kan udforskes.

Tvillingekvinden har behov for selskab og stimulation, og du kan ikke forvente, at hun vil være lykkelig med at liv i streng rutine. Og hun har behov for ikke alene at blive værdsat som kvinde, men også som værende en interessant person.

Mange Tvillingekvinder bliver neurotiske og forfærdeligt ulykkelige, fordi de prøver at tilpasse sig til nogle andres - samfund, familie, ægtemand - forestilling om, hvordan de bør opføre sig og undervurderer deres egen mangesidighed og rastløshed
Udvalgte artikler
Ny græsplæne
Såning af græsplænen forgår bedst fra midten af august til midten af septemper. Her er jorden både lun og fugtig. Der kan også sås om foråret fra april frem til midten af maj.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Stribet Kanariegræs
En farverig, bunddækkende græs med de mange hvide og grønne længdestriber på de overhængende blade.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Humle
Humle er en gammel kulturplante, der bl.a. har været brugt som aromagiver i øl siden middelalderen. I 1446 blev det påbudt ved lov, at bønderne hvert år skulle plante et antal humleplanter i deres haver.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hindbærbillen
"Hindbærorm" er er egentlig larven af Hindbærbillen (Butyrus tomentosus). Larven kan findes i hindbær, brombær o.a. bær. Den voksne bille er ca. 4 mm lang, mørkebrun eller næsten sort.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr