Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Boganmeldelser » Blomsterdronningen
Blomsterdronningen
Dronning Ingrid Nærede en stor kærlighed til blomster gennem hele livet.

I Blomsterdronningen - Dronning Ingrids Slotshaver inviteres læseren på en lystvandring i ord og billeder gennem de slotshaver, som Dronning Ingrid satte sit stærke og personlige præg på. Som nygift kronprinsesse lod Ingrid sig inspirere af den engelske landskabshave og skabte en blomstrende og farverig have på Gråsten Slot, der den dag i dag stadig danner rammen om den kongelige families sommerferier. Dronning Ingrids kyndige vejledning prægede også Fredensborg Slotshave i både Den Private Have, i marmor- og damhaven, i gartneriet og orkidehuset.

Blomsterdronningen handler om Dronning Ingrids store interesse for og arbejde med blomster og haver livet igennem. Den tager sin begyndelse på Sofiero Slot i Sverige, hvor Dronning Ingrid lærte de første elementære regler for blomster- og havedyrkning af sin mor.

Derfra går turen til Gråsten Slot med en beskrivelse af den engelsk inspirerede landskabshave og videre til Fredensborg med skildring af Den Reserverede Have med marmor- og damhave, gartneri og orkidehus. Til sidst besøges Dronning Ingrids sidste have ved Kancellihuset, som hun anlagde på ny, da hun flyttede dertil efter Kong Frederiks død i 1972.

Dronning Ingrid ville være blevet 100 år den 28. marts 2010.

John Henriksen var slotsgartner på Gråsten Slot fra 1996 til 2004. Han er landskabsarkitekt¨og var i en årrække tæt på Dronning Ingrid i forbindelse med planlægningen af slotshavene

Blomsterdronningen
Dronning Ingrids slotshaver
John Henriksen
132 sider
kr. 199,95 (vejl.)
Gyldendals Forlag

Udvalgte artikler
Førstehjælp
Hvis dit barn har spist giftige planter, eller fået irriterende plantesaft på huden eller i øjet
Artikel kategori: Giftige planter
Udvalgte artikler
Mindsk risikoen for indbrud med overvågning
Overvågningsudstyr giver ekstra sikkerhed
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Økologisk
Husker du, hvordan helt frisk-opgravede nye kartofler smager? Vil du gerne være sikker på at kunne servere grøntsager til dine børn uden gifte? Du kan med stor glæde omlægge en del af haven og dyrke økologiske gulerødder, bønner, kartofler, ærter og krydderurter som persille.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Almin. hestekastanie

Artikel kategori: Plantebeskrivelser