Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyttig viden » Værd at vide - lidt af hvert
Værd at vide - lidt af hvert
AIR CONDITION

er over 100 år gammel.
I den ulidelige sommervarme er et aircondition-anlæg meget afholdt af mange mennesker og det kan vi takke amerikaneren Willis Carrier for. Han opfandt nemlig det første air condition-anlæg og det blev installeret i trykkeriet Sackett-Wilhelms Litographic and Publosing Co. i Brooklyn, i New York den 17. juli 1902. I dag - over 100 år senere - har 80 % af alle amerikanske hjem et air condition anlæg.

TSUNAMI - HVAD ER DET ?

En tsunami er en jordskælvsbølge der opstår efter et undersøisk jordskælv. Ude på dybt hav vil en tsunami have en fart på 700 km/t. - og man kan ikke se den oppe på havets overflade. Men når tsunamien rammer en kyst, så sænkes farten til 50 km/t., og den vil rejse sig som en 30 m. høj ødelæggende flodbølge. Tsunamier opstår oftest i Stillehavet, men findes også i Det Indiske Ocean, hvor et undersøisk jordskælv 2. juledag 2004 skabte en række kraftige tsunamier, der ramte landene omkring Det Indiske Ocean og kostede over 280.000 menneskeliv.
Efter tsunamien i Det Indiske Ocean den 26. december 2004 kortlagde en række institutioner i Danmark risikoen for, at Rigsfællesskabet kunne rammes af en ødelæggende tsunami. Et element i risikovurderingen var et computerprogram, som kan udregne, hvor lang tid en tsunami vil være om at nå et givet område. Det var netop manglen på et tsunamivarslingssystem i Det Indiske Ocean, der var en af årsagerne til de meget store tabstal i forbindelse med tsunamien i juledagene i 2004. Flere lande i Europa begyndte i kølvandet på tsunamien i 2004 at kortlægge tsunamirisici. Det stod hurtigt klar, at risikoen i Danmark er meget lille, mens risikoen i andre lande i Europa er større for en eventuel tsunami, der blev dannet i Nordatlanten eller Middelhavet. Det er derfor på europæisk plan blevet besluttet, at oprette et system til varsling af tsunamier opstået i Nordatlanten og Middelhavet.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) deltager i dette arbejde.

HVAD ER RICHTERSKALAEN ?

Den er navngivet efter sin "opfinder" Charles F. Richter. I 1935 kom han med et bud på, hvordan jordskælv kunne klassificeres efter "magnitude" (størrelsesorden). Det blev på dansk Richter-tal. Ser vi nærmere på den almindelige talrække, som vi sædvanligvis opfatter den, er tallet 5 kun 25 % større end tallet 4, tallet 6 kun 20 % større end 5 osv. I den forståelse er der ikke meget forskel på f.eks. et jordskælv, der måler 7 og et der måler 8. Richterskalaen er imidlertid en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder at et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen, er 10 gange så kraftigt som et der måler 7. Seismologer (eksperter i jordskælv) bestemmer Rishtertallet ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregner det til, hvad en seismograf 100 km. fra jordskælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise. En simpel seismograf er blot en ophængt (i teorien ikke jord-forbundet) pen, der uafbrudt aftegner en linie på en solidt forankret, roterende papirrulle. Når jorden ryster under rullen, vil pennen danse hen over papiret og så at sige "beskrive jordskælvet". Seismografer bruges både til at observere, stadfæste og måle jordskælv med. I teorien er der ikke KRAFTIGE JORDSKÆLV på Richterskalaen. Derfor kaldes den også for den åbne Rishterskala. Geologer regner dog jordskælv meget over ca. 9.5 for geofysisk umulige. Det skyldes, at jordskorpen giver efter, i form af et jordskælv, inden der kan opbygges spændinger, som er store nok til at udløse 2-cifrede Richter-værdier.

PORTRÆT AF EN SKYPUMPE

En skypumpe er en roterende luftsøjle - en hvirvel - der når helt ned til jordoverfladen. Herhjemme opstår de f.eks., når Østersøen i august er præget af en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand. Forløbet for meget intense tornadoer, som vi f.eks. kender det fra USA med styrke fra F3 til F5 på Fujitas tornadoskala, er som regel forbundet med meget voldsomme bygeskyer, såkaldte superceller, som vi formodentlig ikke har i Danmark. Forløbet for mindre intense tornadoer og skypumper (F0 til F2) er oftest noget anderledes. Sådanne hvirvler kan opstå i områder, hvor vindene blæser "skarpt" mod hinanden, også kaldet en konvergenslinie eller -grænse. Når vinden drejer på denne måde (Windshear), kan hvirvlerne opstå. Hvis disse rotationer bliver indfanget i kraftige bygeskyers opvindsområder, vil rotationen forstærkes på grund af hvirvlerne. Den beskrevne tornadoproducerende vejrsituation er den situation, der er mest almindelig i Danmark, når vi ser skypumper, specielt over havet.

HVAD ER ET ISHUL ?

Sandet på de vestvendte strande i Vadehavet er ofte bølgebakkede, hvilket vil sige at de bliver stabile at køre på. Ishuller dannes når der i kolde vintre dannes is i Vadehavet. Med tiden kan en isflage grave et hul, hjulpet af tidevandet, der hhv. løfter og sænker isflagen ved høj- og lavvande. Isflagen kan på den måde skabe et hul der, når isen smelter, bliver fyldt op af f.eks. flyvesand eller strømaflejret materiale. Sand, der er aflejret af vind eller strøm, er ikke ligeså stabilt og kompakt som sand, der er lejret af bølger.

HVORNÅR ER DET SNESTORM ?

Danmarks Meteorologiske Institut har 3 kriterier for, hvornår der varsles snestorm:
1.: Der skal falde mere end 10 cm. sne i løbet af 6 timer.
2.: Vindstyrken skal være mere end 10 m/s.
3.: Der skal være sansynlighed for snefygning over et større område.
Der varsles om kraftigt snefald, når der falder over 15 cm. sne i løbet af 6 timer.
Der varsles om isslag, når sne eller regn danner is på overfladen over et større område.

KULDEREKORD

Den laveste temperatur, der nogensinde er registreret i Danmark var i Hørsted i Thy. Vinteren 1981-82 var en af de få rigtige isvintre i Danmark og kulden kulminerede natten til den 8. januar, da termometret listede sig ned til -31,2 grader Celsius. Kulderekorden i 1982 gav dog ikke udslag i månedsrekorderne.
Den koldeste måned er stadig februar 1947, hvor middeltemperaturen havnede på -7,1 grad Celsius.

VARMEREKORDER

Den 13. september 1922 blev den absolutte varmerekord på 58 grader Celsius målt i El Azizia i Libyen. Libyen har 2 klimazoner: middelhavsklima og ørkenklima. Sidstnævnte klima har meget store temperatursvingninger. Om vinteren fra under 0 grader Celsius og til over 50 grader Celsius om sommeren på de varmeste dage.
Nummer 2 og 3 på listen over varmerekorder er Death Valley, Californien, USA og Sevilla i Spanien med henholdsvis 57 grader Celsius og 50 grader Celsius.
I Danmark er varmerekorden 36,4 grader Celsius målt i Klosterheden ved Holstenbro i 1975.


VARME- OG HEDEBØLGE

Ordet "hedebølge" bliver brugt i flæng og DMI har derfor givet begreberne varmebølge og hedebølge en dansk, meteorologisk definition.
En varmebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over 3 sammenhængende dage overstiger 25 grader Celsius. En hedebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over 3 sammenhængende dage overstiger 28 grader Celsius. Varme- og hedebølger vil således altid vare mindst 3 dage, men kan selvfølgelig vare længere.

TEMPERATURSKALAER

I Danmark benytter vi Celsiusskalaen, som blev foreslået af A. Celsius i 1742. Skalaen har et nulpunkt ved rent luftmættet vands frysepunkt, mens 100 grader C repræsenterer vands kogepunkt.
En anden temperaturskala er Fahrenheitskalaen, der mest benyttes i USA. Vands frysepunkt er i denne skala fastsat til 32 grader F og kogepunktet til 212 grader F. Skalaen er oprindelig defineret ud fra salmiakmættet vands frysepunkt (0 grader F) og menneskets legemstemperatur (100 grader F).
Fahrenheit kan omregnes til Celsius ved først at trække 32 fra Fahrenheit-temperaturen, gange resultatet med 5 og til sidst dividere med 9.

VANDREGRÆSHOPPE BLÆST TIL DANMARK

Et lavtryk, som i august måned 2007 pumpede lummer tordenluft fra sydøst op over Danmark, havde også andet med i bagagen. Et eksemplar af den meget sjældne vandregræshoppe blev onsdag den 22. august 2007 fundet på Grenå Strand af en feltbiolog. Vandregræshoppen findes normalt i egnene omkring Sortehavet, så den var virkelig kommet på afveje. Men i den kraftige østenvind havde græshoppen hurtigt kunnet tilbagelægge de mindst 2.000 km. fra stepperne i sydøst, inden den var styrtet i Kattegat og skyllet op på stranden ved Grenå - meget forkommen, men ellers i hel tilstand.
Feltbiologen gjorde, hvad han kunne for at holde liv i græshoppen, men den døde i løbet af natten. Efter de obligatoriske fotograferinger blev den overladt til Naturhistorisk Museum i Århus, hvor den skulle indtage en hædersplads i museets samling af græshopper. Vandregræshoppen er nemlig rigtig sjælden: Den blev sidste gang truffet i Danmark i 2002, hvor et eksemplar blev fundet på Gedser. Ellers skal vi tilbage til 1946 for at finde det seneste danske fund.

DEN ABSOLUTTE VARMEREKORD

Den 13. september 1922 var ikke bare en hvilken som helst varm dag i El Azizia, Libyen. Det var faktisk en dag, som skulle ende med at blive den varmest registrerede nogensinde - 58 grader C. blev det til. Det er ikke registreret så højt siden og står som en af verdensrekorderne i vejrets verden.
Vejrrekorder er ellers et noget tvivlsomt emne, for hvem kan egentlig sige, om ikke det var 59 grader 100 meter væk fra målestationen? Og kan vi være sikre på, at udstyret var i orden og opstillet meteorologisk forsvarligt på det tidspunkt? Eller om den person, der aflæste det manuelt dengagng i 1922, ikke så galt?

EN TÅGET HISTORIE

Trafikanter og sjlerere ved, hvor vigtig information om tåge er. For at kunne vurdere risikoen for tåge må du nødvendigvis vide, at der er forskellig slags tåge og at disse dannes på forskellig måde. Tåge og dis er i virkeligheden skyer, der når helt ned til jorden. Når sigtbarheden er under 1 km., kalder meteorologerne det tåge, ellers taler de om dis. Bliver tågen afkølet til under frysepunktet, afsætter tågen rim og kaldes derfor rimtåge. Når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold jord- eller havoverflade og derved bliver afkølet til dugpunktstemperaturen, opstår advektionståge. Dugpunktstemperaturen er den temperatur, hvor vanddamp fortættes. På klare og stille nætter, når luftens temperatur på grund af udstråling falder til under dugpunktstemperaturen, dannes der udstrålingståge. Denne form for tåge har en tendens til at ligge i lavninger i terrænet, især nær søer og moser, hvor der er lidt mere fugtighed i luften. Hvis luften bliver koldere end vandet i søen eller mosen, vil den fugtige luft lige over vandoverfladen fortættes, således at det ser ud som om søen eller mosen ryger. Man siger, at "mosekonen brygger". Et tilsvarende fænomen kan ses til havs om vinteren og kaldes da sørøg.

JORDEN GÅR UNDER OM 6 MIA ÅR

Helt usædvanligt har den amreikanske rumfartsadministration NASA holdt pressekonference i Aarhus (27.10.2010). Årsagen er, at forskere på Aarhus Universitet nu med sikkerhed kan sætte "dato" på, hvornår Solen vil dø og Jorden gå under. Det sker om 6 milliarder år. "Det der kommer til at ske, er, at Solen vil svulme op og ende med at blive så stor, at den vil sluge Jorden", siger en lektor i astronomi ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
På det tidspunkt vil der være 3000 grader på Jorden.

SELVMORDSPLANET GÅR TIDEVANDSDØD I MØDE

Astronom Coel Hellier og hans kolleger fra Keele University i England har observeret en planets dødskamp omkring stjernen WASP-18 325 lysår fra Jorden. Planeten er enorm - 10 gange større end solsystemets kæmpe Jupiter - men er blot 3 mill. kilometer fra stjernernes overflade. Til sammenligning er der omkring 150 mill. kilometer fra Jorden til Solen. På grund af den korte afstand til WASP-18 er tidevandskræfterne enorme og planeten trækker en bølge af plasma med sig i sit kredsløb, der tager under én dag. Jordens omløb om Solen tager som bekendt ét år. Det voldsomme tidevand dræner langsomt planetens energi og dens bane om WASP-18 bliver lavere og lavere. Astronomen Coel Hellier forudsiger, at det går helt galt om ca. 1 mill. år, hvor de 2 himmellegemer kolliderer.

REGNBUEN

Regnbuen er et af de lysfænomener på himlen, som alle kender. Den skyldes reflektion og afbøjning...og derved farvespredning af solstråler i regndråber. Da regnbuen står modsat Solen, er regnbuer meget lave midt på dagen og om sommeren, mens de står højt på himlen ved vintertid og ved solopgang og solnedgang. Regnbuer er hyppigst forbundet med sollys, men også kraftigt månelys kan danne regnbuer, som dog er noget mindre lys- og farvestærke.
Den længste synlige bølgelængde er rød, som vi finder yderst i den primære regnbue. Derefter kommer orange, gul, grøn, tyrkis, indigo og violet, som den korteste synlige bølgelængde. Af og til forekommer en svagere udviklet regnbue uden på den første nederste bue. Den kaldes den "sekundære regnbue" og skyldes, at lysstrålerne har gennemgået en ekstra spejling inden i vanddråberne, før de når vores øjne. Sekundærbuen har en omvendt farverækkefølge med violet yderst og rødt inderst...og farverne er ikke helt så klare, som den primære regnbue.

SOLFORMØRKELSE

En solformørkelse opstår, når Månen passerer mellem Jorden og Solen og derved helt eller delvist blokerer for Jordens udsyn til Solen. Det kan kun ske ved nymåne, hvor Solen og Månen ligger på række, set fra Jorden.
Århundredets længstvarende solformørkelse fandt sted på den anden side af jordkloden den 22. juli 2009. Solformørkelsen varede hele 6 minutter og 39 sekunder - og først i 2132 vil Jorden opleve en længerevarende solformørkelse.
Den næste solformørkelse, vi kommer til at se i dansk nærområde, er den 25. maj 2142 - og selv da skal vi til Tyskland eller Bornholm for at opleve dette fænomen. På Færøerne kan de dog tage forskud på glæderne den 20. marts 2015, hvor Thorshavn vil opleve total solformørkelse.

SOMMEREN ER HØJSÆSON FOR LYN

Statistikken fortæller, at omkring 5% af lynnedslagene i Danmark er registreret i maj, omkring 85% i sommermånederne juni, juli og august, omkring 5% i september og de resterende ca. 5% i de kolde måneder oktober til og med april.
Af og til kan man, når tordenvejr er i nærheden, opleve, at håret stritter, som om det er elektrisk - og det er det. Det er også et sikkert tegn på, at luften snart kan blive "ladet med lyn", da man højst sansynligt befinder sig i et område med elektrisk ladning.
Fænomenet opleves oftest i bjergrigt terræn og man bør søge nedad mod lavere liggende områder.

SKØRT VEJR - SKYBRUD

Oversvømmelser på vej til Danmark.
Artikel fra SøndagsAvisen den 18. august 2002
Forskerne vurderer, at vi får flere og mere kraftige skybrud som oversvømmer byerne.
Danske byers gågader bliver kanaler. Garderne ved Amalienborg padler rundt i deres røde skilderhuse.Legoland omdøbes til "Legovandland".
Store oversvømmelser kan også ramme Danmark. Ganske vist har vi ikke så vandrige flodsystemer som Elben og Donau, der kan gå over sine bredder. Men kloakkerne i vores byer kan være rene vandfælder. Det har forskerne ved Danmarks Miljøundersøgelser slået fast: I de kommende år vil der sansynligvis komme flere og mere kraftige skybrud. Hvis vi vil undgå sådanne oversvømmelser, skal vi gøre vore kloakker større og bedre, så de kan klare de store vandmasser.
Generelt bliver det Østdanmark, der får de kraftigste regnskyl. Så på den front slipper vestjyderne. Til gengæld vil Vestjylland i endnu højere grad end før mærke stormfloder, fordi vandet stiger og bølgerne samtidig bliver større.
Sydhavsøerne med Lolland-Falster og Amager ved København kan også blive udsat for oversvømmelser. Her ligger man lavest i forhold til havets overflade.
Forskerne ved Danmarks Miljøundersøgelser vurderer, at tidligere års milde vintre, dræbersneglenes fremmarch, oversvømmelser og andre begivenheder kan være tegn på, at ændringerne i drivhuseffekten er ved at slå igennem.
De alvorligste problemer kommer ikke i Danmark, men snarere i tropiske og subtropiske områder. Klimaændringer kan betyde, at millioner af mennesker tvinges på flugt af mangel på vand eller oversvømmelser.
Forskerne vurderer, at Danmark får et mere behageligt klima - som det, Nordfrankrig har i dag - og anbefaler derfor, at der tages højde for, at klimaet bliver både mere varmt og fugtigt, når der bygges huse og anlægges veje i de kommende år.
Landmændene skal også tænke på, at planternes vækstsæson bliver længere. Det bliver f.eks. muligt at dyrke to afgrøder om året. Dyr og planter, som allerede nu har det for varmt i Danmark, kan næppe betale sig at kæmpe for - omvendt kan vi vente at flere sydlige arter vil komme til landet. Ikke kun dræbersnegle, men også delfiner vil berige den danske natur.

VERDENS HØJESTE BØLGE

I 1933 var dampskibet Ramapo på vej fra Manila over Stillehavet til San Diego med en vind på 30 m/s i ryggen. Skibet blev ramt bagfra, sank ned i et dybt trug og red derpå med stævnen først op over et bjerg af skum.
Den vagthavende officer vurderede ved triangulering mod mastetoppen bølgens højde til 100 fod (34 meter), målt fra bølgetop til bølgedal. Denne freak wave er den højeste bølge, der nogensinde er pålideligt observeret.
Man kalder en bølge ekstrem, hvis den er mere end dobbelt så høj som de omgivende bølger. I en sø på 1 m. er bølgen ekstremt høj, hvis den er mere end 2 m. Hvis søen er 10 m., er ekstreme bølger 20 m. høje eller mere. Sådan en bølge er meget stejl, med et dybt trug inden bølgetoppen. I høj sø ligner bølgen en høj mur af vand, der pludseligt rejser sig fra havet - for derefter lige så pludseligt at forsvinde igen. Ifølge nogle beretninger kan ekstreme bølger komme i grupper på 3 bølger, de såkaldte three sisters.
En ekstrem bølge er skabt af vinden...den har startet sit liv som små krusninger på havoverfladen. Ved vindstød på ca. 2m/s samler krusningerne sig i rigtige bølger. Bølgerne vokser med tiden, afhængigt af 3 faktorer: a) vindstyrken, b) hvor længe vinden blæser og c) vindens frie stræk over åbent hav (fetch). En orkan, der blæser med vindstyrke 12 over hele Stillehavets bredde, skaber i løbet af 1 time bølger på 4 m. Efter 12 timer er bølgerne vokset til 14 m. og venter man længe nok, vil bølgerne vokse til en højde på 21 m. - omtrent som et 7-etagers hus. Herefter vokser bølgerne ikke mere, fordi den energi, de modtager fra vinden, mistes i samme takt ved at bølgerne brydes.

KORNMOD

Kornmod er fjerne lyn, der ikke ses direkte eller for den sags skyld høres. Fænomenet kan opleves, når det er mørkt (som et fjernt søslag uden lyd) og finder hyppigst sted i høstmåneden august, når kornet er modnet; deraf navnet.
At kornmod foregår om nattet og næsten kun i august, kan godt virke lidt mystisk, men det er der en naturlig forklaring på: I sensommeren er havvandet netop så varmt, at tordenbyger dannet om dagen kan "overleve" ude over vandet, selv når solen går ned.
Energien til overlevelse kommer fra det varme vand, når solens energi forsvinder.

MÅNEN

Månen er Jordens eneste naturlige satelit og har været fast følgesvend stort set siden planeten blev skabt for over 4,5 milliarder år siden. Afstanden fra Jorden til Månen er ca. 385.000 km. og ved et tilfælde fylder den fulde måne omtrent lige så meget på himlen, som Solen gør.
Månen er utrolig stor i forhold til sin planet, hvis man sammenligner med andre naturlige satelitter i solsystemet. Faktisk er vores måne den 5. største måne i solsystemet overhovedet. Det betyder, at Månen har langt større indflydelse på Jorden, end andre planeters måner har på dem - f.eks. er Månen skyld i det rytmiske tidevand.

JORDENS OFFICIELLE MIDDELTEMPERATUR

Jordens officielle temperatur justeres hvert 30. år. Beregninger af Jordens middeltemperatur foregår naturligvis hele tiden og udsvingene offentliggøres løbende. Men verdens meteorologiske organisation, WMO, har vedtaget at operere med en fast middelværdi, eller referenceværdi om man vil, som justeres hvert 30. år.
Den senest afsluttede periode løb fra 1961-1990 og resulterede i, at Jordens middeltemperatur blev fastsat til 15,0 grader C. Denne værdi er gældende, indtil resultaterne fra den igangværende standard-periode fra 1991-2020 foreligger. Det vil i praksis sige, at vi kan forvente en ny officiel middeltemperatur for Jorden vedtaget ca. 2025.

INDLANDSISEN PÅ GRØNLAND

Grønland er helt domineret af indlandsisen, som dækker 80 % af den enorme ø. Den resterende femtedel af øen, er hjemsted for landets dyre- og planteliv og det er her menneskene bor, især på de kyststrækninger, hvor der er adgang til åbent vand. Klimaet i Grønland varierer enormt fra nord til syd, men er som helhed arktisk - der kan ikke vokse skov. Som resten af Arktis er indlandsisen, kystområderne og de omgivende have meget følsomme over for klimaændringer, fordi ændringer i temperaturer omkring frysepunktet både påvirker miljøet og livsbetingelserne for planter, dyr og mennesker.
Klimamodellerne peger entydigt på, at temperaturstigningerne som følge af den menneskeskabte drivhuseffekt vil slå stærkere igennem i Arktis frem mod år 2100. I Grønland kan klimaet blive 7-8 grader varmere sidst i århundredet.
For omkring 2,75 mill. år siden begyndte der at blive dannet iskapper på den nordlige halvkugle og lige siden har Jordens klima skiftet mellem kolde istider og varme mellemistider som den nuværende periode, der begyndte for 11.700 år siden.
På internationalt plan har der været fokus på, om indlandsisen smeltede helt eller delvist i sidste mellemistid, Eemtiden, for 130.000 til for 115.000 år siden. I Eemtiden var der gennem årtusinder 5 grader varmere i Grønland end nu og vandstanden i verdenshavene var 4-6 meter højere end i dag. Eemtiden er derfor en mulig analogi for fremtidens klima.
I 2007 fandt en forskergruppe fra Københavns Universitet gener fra urgamle træer, urter, græsser og insekter i den mudrede is i bunden af en iskerne, som er udboret ned gennem iskappen i Sydgrønland. Bundisen kan ikke dateres direkte, men ved hjælp af 4 uafhængige metoder blev skoven estimeret til at være mellem 450.000 og 800.000 år gammel. Den gode nyhed er, at isdækket i Sydgrønland, som er mest udsat for smeltning, ikke kolapsede i den varme Eemtid. Hvis der havde vokset træer og planter på stedet i den sidste mellemistid, ville alle DNA-spor fra tidligere økosystemer nemlig være gået tabt.


SKYPUMPER

Det danske svar på en tornado hedder en skypumpe. Herhjemme kalder vi dem som regel ikke for tornadoer, fordi de ikke er så kraftige, at de rigtigt kan måle sig med f.eks. USAs tornadoer. Tornadoer opdeles i en række klasser, F0-F5, hvor F5 er de kraftigste og mest alvorlige tornadoer. Skalaen er opkaldt efter den amerikanske meteorolog Theodore Fujita.
Skypumper er i familie med tornadoer, men er normalt meget mindre i både udstrækning, intensitet og ikke mindst i ødelæggende virkninger. Normalt er de danske skypumper kun F0 tornadoer på Fujita skalaen, men de kan også være af størrelsen F1. Den kraftigste skypumpe der er observeret i Danmark, optrådte 11. februar 1962 nordvest for Holstebro, hvor ca. 100 bygninger blev beskadiget, 500 træer blev knækket eller revet op med rode i en plantage og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 km.
De fleste skypumper i Danmark observeres dog over havet, hvor de normalt ikke gør nogen større skade. I ustabil atmosfære dannes der let bygeskyer med regn og torden og de er ofte organiseret i en bygelinie eller en front. Over en bygelinie drejer vinden skarpt og hvis denne rotation i vinden bliver indfanget i de opvindsområder, der danner bygeskyerne, vil rotationen kunne forstærkes og blive strakt ud. Først opstår der en lille tragtsky på undersiden af skyen og denne rotation kan derefter vokse nedad og nå en jord- eller vandoverflade. Den stadig større lodrette udstrækning af hvirvlen øger vindhastigheden i rotationen, ligesom skøjteløberen, der roterer hurtigere og hurtigere, når han/hun trækker sine arme tæt ind til kroppen i en piruette.
Skypumper forekommer normalt i relativt roligt vejr, men i forbindelse med bygeskyerne og selve skypumperne kan vinden være endog særdeles kraftig, selv om vinden sjældent bliver kraftigere end en kraftig dansk efterårsstorm. Ofte hører man om lyn og torden i forbindelse med skypumper og disse fænomener er også en naturlig del af en fuldt udviklet bygesky.

POLLEN

Det er normalt kun pollen fra vindbestøvede træer og planter, der forårsager allergi hos mennesker. Disse pollen flyver let i luften og de produceres i meget store mængder; f.eks. kan et birketræ årligt producere flere hundrede millioner pollen. Det er dog ikke alle pollenarter, der fremkalder allergi, f.eks. er det sjældent, man konstaterer allergiske reaktioner over for pollen fra fyr og gran til trods for, at koncentrationen af disse kan være meget store. De mest allergene pollen i Danmark kommer fra el, hassel, elm, birk, græs og bynke.
Pollenallergi er en ret almindelig lidelse i Danmark. En spørgeskemaundersøgelse udført af af Statens Institut for Folkesundhed i år 2000 viser, at 12,5% af de tilfældigt udvalgte deltagere havde haft høfeber inden for det seneste år.
Pollenkoncentrationerne er stærkt afhængige af de meteorologiske forhold, idet der er flest pollen, når vejret er tørt og solrigt.
Foruden maksimumtemperaturen er pollenkoncentrationerne afhængige af andre meteorologiske parametre: Blæst vil medføre stor spredning og derved lave pollenkoncentrationer - og i regnvejr får man normalt også lave koncentrationer, da der sker en udvaskning af pollen samtidig med at frigørelsen af pollen stoppes.

LYSENDE NATSKYER

Lysende natskyer består overvejende af frossent vand og befinder helt oppe i 70 - 90 km. højde på grænsen til rummet (verdensrummet). De er dermed de højest liggende skyer i atmosfæren. Skyerne lyser ikke selv...det ser sådan ud, fordi de belyses af Solen, der ellers set fra jordoverfladen, står under horisonten. Skyerne ligger dog så højt, at - hvis man sad på en af dem - så ville Solen endnu ikke være forsvundet over horisonten. I Danmark ser vi lysende natskyer i slutningen af juni og starten af juli. Skyerne har normalt en blålig, sølvskinnende eller nogle gange rød-orange farve.
Er skyerne på himlen, ses de bedst 1 time eller 2 efter solnedgang, når Solen er mellem 5-13 grader under horisonten. Skyerne kan ses uden kikkert. Er Solen endnu ikke kommet 5 grader under horisonten, så er resten af himlen generelt for lys...og skyerne bliver overstrålet. Er Solen mere end 13 grader under horisonten, ligger også de høje skyer i Jordens skygge...og så "lyser" de naturligvis ikke længere. At spotte lysende natskyer kræver selvfølgelig, at de "almindelige" lavere skyer holder sig væk.

ULTRAVIOLET STRÅLING - UV-INDEKS

Solen udsender forskellige typer stråling. Dels synlig stråling (lys), dels usynlig stråling, som f.eks. infrarød stråling (varmestråling) og ultraviolet (UV-) stråling. UV-stråling kan man umiddelbart hverken se eller mærke. Både UV-stråling fra Solen og UV-stråling fra kunstige kilder (f.eks. solarier) kan forårsage skoldninger, for tidlig ælding af huden (rynker), øjenskader og kan medvirke til kræft i huden.
UV-strålingen fra Solen består af UVA, UVB og UVC- udstråling. Det er kun UVA og UVB- stråling, der trænger gennem atmosfæren og når Jorden. UVC-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt. UVB-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens UVA-stråling trænger næsten uhindret gennem atmosfæren.
UV-INDEKSET er et internationalt mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling.
I Danmark er UV-indekset højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en sommerdag. Det højeste UV-indeks ses i middagstimerne, når Solen står højt på himlen og det er skyfrit. Ved Ækvator kan UV-indekset blive op til 15 og i højtliggende områder op til 20.
Når UV-indekset er 3 eller mere, anbefales det, at man beskytter sig mod Solens UV-stråling for at undgå risiko for hudskader.
Flere faktorer bestemmer UV-indeksets størrelse og dermed risikoen for skoldninger og hudskader.
UV-indekset varierer med årstiden (solhøjde) og tidspunkt på dagen: det er størst, når Solen står højest på himlen og det er 0 (nul), når Solen er under horisonten. Ca. halvdelen af dagens samlede UV-stråling falder mellem kl. 12 og 15. Derfor skal man være særlig opmærksom på at beskytte sig i dette tidsrum.
UV-indekset afhænger også af ozonlagets tykkelse: jo tykkere ozonlag, des lavere UV-indeks. UV-strålingen trænger forholdsvis uhindret igennem, når der er få skyer på himlen, mens mørke regnskyer næsten fuldstændigt bremser UV-strålingen. Der er ingen direkte sammenhæng mellem UV-strålingens intensitet (UV-indeks) og luftens temperatur. Derfor kan UV-strålingen være stærk, selv på kølige dage og/eller i gråvejr.

Udvalgte artikler
Vand i haven.
Der er ikke noget mere livsbekræftende end et vandbassin i haven. Vandet virker som en magnet på omgivelserne. Havens fugle flokkes her for at stille tørsten, hunden har det som sit foretrukne drikkested, og mennesket kan sidde og betragte det i timevis.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Rent vand i havebassinet
Vand i haven er dejligt, afstressende og smukt at kigge på og en lise for sjælen. Jo mere klart, det ser ud – jo friskere virker det. Men selv det mest omhyggelige anlægsarbejde forhindrer ikke, at vandet efter en periode bliver uklart, grønt og grumset, og det er helt naturligt
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Pæoner/ bonderoser
Bonderoser hedder på latin Paeonia officinalis og findes i rigtig mange sorter. De store skålformede blomster forekommer i mange farver og er mere eller mindre fyldte i blomsterhovedet. Sorterne ’Alba Plena’, ’Rosea Plena’ og ’Rubra Plena’ er sortsnavne på nogle af de almindeligt kendte bonderoser med fyldte blomsterhoveder og de er hhv. hvide, rosafarvede og røde.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Koreakornel
Koreakornel, Cornus kousa, har ganske enkelt alt, hvad man kan ønske sig af et lille træ eller stor busk. Ved første øjekast minder blomsterne om klematis både i størrelse og form. Når planten først har etableret sig, er blomstringen overdådig i begyndelsen af juli.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser