Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyttig viden » Tørring af krydderurter
Tørring af krydderurter
Hvilke krydderurter er egnede til tørring?

Stort set alle krydderurter kan tørres, men visse krydderurter er stedsegrønne, og derfor giver det ingen mening at tørre dem, når de alligevel kan bruges friske året rundt - medmindre man da ligefrem foretrækker den tørrede udgave. Krydderurter kan desuden miste en del smag ved tørring - nogle mere end andre - og jo længere tid tørringen varer, desto mere smag mister de. Derfor gælder det om at gøre det hurtigt og gøre det rigtigt. Og så i øvrigt prøve sig frem med de forskellige krydderurter indtil man finder ud af, hvilke krydderurter man kan lide i tørret form.


Hvornår og hvordan skal krydderurterne høstes?

Krydderurterne høstes før blomstring, og bør i forvejen være så tørre som muligt, når de høstes. Derfor er det bedst, hvis du høster dem i en rigtig varm og tør sommerperiode. Du bør ligeledes undgå at høste dem tidligt på dagen, hvor der er dug. Pluk en buket af lange, nye og friske stilke fra hver krydderurt. Da krydderurterne skal være tørre, har du ikke mulighed for at få dem skyllet i rent vand. I stedet kan du et par dage før den planlagte høst skylle planterne grundigt i koldt vand med en vandkande eller en haveslange med lavt vandtryk.


Hvordan skal krydderurterne tørres?

Stilkene fra krydderurterne samles i små buketter. En buket for hver slags krydderurt. Bind et stykke snor rimelig stramt rundt stilkene i hver buket og sørg for at sætte et lille ekstra stykke snor på, som kan bruges til ophæng. Krydderurterne skal nu hænges til tørre, og nu gælder det om at finde den helt rigtige tørreplads, for ellers vil tørringen ikke lykkes. Tørrepladsen skal selvfølgelig først og fremmest være tør. Hvis de skal tørres udenfor, skal det derfor foregå under et tag. Hvis de skal tørres indenfor, må de ikke tørres i nærheden af køkken, badeværelse og vaskerum, for her er luftfugtigheden for høj. Tørrepladsen skal desuden være nogenlunde varm, rimelig luftig og fri for direkte sollys. Eksempler på gode tørrepladser kunne f.eks. være en carport eller en overdækket terrasse.

Krydderurterne hænges op i snorene, så de hænger med toppen nedad. De kan hænges op på en væg/mur, men endnu bedre ned fra et loft/tag, så der kommer ekstra luft omkring. Sørg også for at de ikke hænger for tæt.


Hvordan skal tørrede krydderurter opbevares?

Så snart alle krydderurterne er knastørre, samles buketterne sammen og tages med ind i køkkenet. Her tages alle bladene/nålene/frøene af, og stilkene smides på komposten. De tørrede krydderurter skal nu opbevares i tætsluttende beholdere, og bør ikke udsættes for direkte sollys. Du kan enten opbevare dem hele eller du kan vælge at knuse dem, inden du fylder dem på beholdere. De tørrede krydderurter kan holde sig et års tid, så evt. rester kan passende kasseres næste sæson, når du tørrer et nyt hold krydderurter.


Hvordan bruges tørrede krydderurter i madlavningen?

Brugen af tørrede krydderurter i madlavningen adskiller sig fra brugen af friske krydderurter. For det første skal de tørrede krydderurter tilsættes allerede i starten af tilberedningen, så de kan nå at "koge med", og for det andet skal du bruge nogle helt andre mængder, da smagen er meget anderledes. Også her må du prøve dig frem.

Udvalgte artikler
Løjtnanshjerte
Dette er så absolut en dejlig staude, ikke mindst fordi den er så tidligt ude med blomsterne (april-maj). De meget smukke små ranker af hjerteformede blomster, kan lede tankerne hen på en graciøs storkonval, omend løvet er noget anderledes.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hvad er NLP?
NLP er nok den hurtigst voksende terapiform der nogensinde er set herhjemme. NLP, der står for Neuro Lingvistisk Programmering, betyder at nervesystemet har et sprog i form af indre følelser, lyde, ord og billeder, som det bearbejder alle oplevelser med.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Bøder lille (30) knallert
Bødetaksterne er gældende fra den 1, januar 2012
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Bøder lille (30) knallert
Bødetaksterne er gældende fra den 1, januar 2012
Artikel kategori: Nyttig viden