Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyttig viden » Snerydning - hvad siger loven
Snerydning - hvad siger loven
Snerydning - hvad siger loven
Hvem har rydningspligt og hvornår skal der være ryddet?
Her kan du læse om lov, regler og erstatning.
Snerydning et lovkrav
Mange har stadig den opfattelse, at det er politivedtægterne i de enkelte politikredse, der bestemmer, hvornår der skal ryddes for sne og/eller gruses. Det er en fejlagtig opfattelse.

Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje fastslår:

hvem der har snerydnings- og grusningspligt,
at vejbestyrelsen har kompetencen til at udfærdige generelle retningslinier vedrørende vintervedligeholdelse af såvel offentlige som private veje og stier,
at vejbestyrelsen/kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser.
Det siger loven om rydning
For private grundejere vil reglerne ofte være,

at sne skal ryddes snarest muligt efter snefald,
at der træffes foranstaltninger mod glat føre, ved snarest muligt efter førets indtræden at gruse eller på anden måde sikre, at færdselsarealet ikke er glat.
Og sådan er retspraksis
Efter lovens ord skal der altså ryddes med det samme. Heldigvis tolker domstolene ikke loven helt så firkantet. Retspraksis på området har givet en ca. tidsramme, inden for hvilken, man alt efter forholdene kan forvente, at grundejeren har ryddet og foretaget glatførebekæmpelse.

Sædvanligvis vil tidsrammen være kl. 7 morgen (søndage kl. 8) til kl. 22 aften, men forskellige forhold kan dog ændre denne tidsramme.

F.eks. ved biografer og restauranter, hvor der færdes mange mennesker efter kl. 22.00. Her skal ejerne gruse og salte også efter dette tidspunkt, ligesom der ved institutioner, der åbner før kl. 7 morgen, selvfølgelig bør være foretaget glatførebekæmpelse.

Du skal bevise, at der var glat
Er en grundejer eller en offentlig myndighed på grund af mangelfuld eller slet ingen glatførebekæmpelse skyld i en glideskade, kan skadelidte rejse erstatningskrav mod vedkommende.

For at få erstatning er det ikke altid nok, at den tilskadekomne påstår, at faldet skyldes mangelfuld glatførebekæmpelse. I mange tilfælde er det nødvendigt at kunne bevise sin påstand - f.eks. ved vidner.

Hvis den grundejer, der har rydningspligten, påstår, at der var ryddet og gruset, og den tilskadekomne ikke har en eller flere personer, der kan bevidne det modsatte, er det ikke muligt at få erstatning - hverken fra grundejerens forsikring eller fra grundejeren selv.

Forsikringen betaler - hvis der er ansvar
Grundejeren eller en offentlig myndighed med en ansvarsforsikring kan og bør anmelde ethvert erstatningskrav til deres forsikringsselskab og herefter lade selskabet afgøre, om der efter gældende retspraksis også er et erstatningsansvar for den pågældende skade.

Er der det, bliver erstatningen betalt, når skadelidte har dokumenteret sit krav jvf. Lov om erstatningsansvar. I modsat fald vil selskabet afvise kravet og sædvanligvis også begrunde, hvorfor der ikke foreligger et erstatningsansvar.

Tilsyn og bøde
I følge loven vil manglende vintervedligeholdelse kunne straffes med bøde, og vejbestyrelsen/kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med grundejernes forpligtigelser, kan lade foranstaltninger til glatførebekæmpelse udføre for den forsømmelige hus- og grundejers regning
Udvalgte artikler
Drivhuset
Selvfølgelig skal der dyrkes tomater, agurker og spændende frugter i drivhuset. Men prøv også at finde plads til en eller to havestole - og lav et blomstrende hjørne.
Artikel kategori: Drivhuset
Udvalgte artikler
Stankelben
Stankelbenslarven er primært et problem i græsplæner, men kan også angribe forskellige afgrøder i køkkenhaven. I Danmark findes flere arter. Larven (se billede) er gråbrun og valseformet med en læderagtig hud og et mørkt hoved.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Muldvarpen
Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Jordtemperatur
Har man en let jord, som hurtigt bliver lun, og bor man på et lunt strøg, der sædvanligvis ikke hjemsøges af sen frost, kan man nok så de første grøntsager i påsken.
Artikel kategori: Alt om Haven