Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyttig viden » Naturens bedemænd
Naturens bedemænd
Naturens bedemænd - sådan forsvinder de døde dyr

Af: Gerth Hansen


Det vrimler med dyr omkring os, pattedyr, fugle, padder, krybdyr, fisk, insekter, spindlere. De store er til at få øje på, hvis de da ellers viser sig. De små lægger vi knap mærke til, skønt deres antal langt overgår dyrenes højere oppe på rangstigen.

De fleste dyrs levetid er kort, fra nogle få år til dage, ja, timer. Døden høster uafbrudt i naturen.

Men hvor bliver alle disse døde dyr af? Hvorfor ser vi dem ikke på skovturen?

Naturen er viseligt indrettet. Den har sit eget oprydningskorps, som omgående rykker ud, når et dyr segner.

Alle skabninger, planter som dyr, også mennesket, huser allerede i levende live nedbrydende organismer som svampe, bakterier og encellede dyr. De formerer sig hastigt, når døden er indtrådt og kunne sagtens klare nedbrydningsprocessen alene.

Nu er døden ikke kun spild. Ethvert ådsel repræsenterer en værdifuld bunke af energi og nyttige stoffer, som på ingen måde går tabt i naturens store husholdning. En hærskare af skabninger står parat til at udnytte dette uimodståelige tilbud.

Disse skraldemænd omfatter de store ådselædere som ræve, krager, skader, måger, ja, sommetider hunde og katte, hvis ådslet er frisk. De fjerner hurtigt og diskret dødens spor. Vi ved, at tusinder af dyr dræbes i trafikken; men vi ser ikke meget til ofrene. Vi slipper stort set for det triste syn, fordi de store dyr har slettet det. Og så kan vi med god samvittighed rase videre ud ad landevejen.

De store dyr tager sig af de fleste ådsler. De æder dem simpelthen på stedet. Det er nem føde. I småtingsafdelingen er de knapt så effektive. Men her står andre parat; især er insekter som fluer, biller og myrer flittige genbrugere. Bløddyr som snegle hjælper også til.

Næppe har en lille mus eller fugl forladt denne verden, førend spyfluerne indfinder sig, blå spyfluer, kødfluer og de smukt skinnende guldfluer. Den svageste ådsellugt lokker dem hid. De kommer især for at formere sig. De kravler rundt på det lille kadaver og lægger spy, altså æg, snart her, snart der og gerne i ådslets naturlige åbninger. Æggene klækkes næsten omgående til grådige larver, maddiker, som i løbet af forbavsende kort tid har opædt alle bløddele. Så forpupper maddikerne sig i jorden for 2-3 uger senere at dukke op som nye fluer.

Undervejs konkurrerer de med andre insektarter, ikke mindst myrer, som henter godbidder til deres larver i boet. Hvepse indfinder sig også nu og da med samme formål. At blive stukket af en sådan tilgriset hveps kan nemt give blodforgiftning og kræver omgående lægebehandling. Mængder af andre smådyr henter også deres andel.

Visse billearter er fluernes største konkurrenter. De kan være så effektive i det at æde og formere sig, at de slår fluerne helt ud – blandt andet ved at æde maddikerne.

Her i billernes rækker finder vi de berømte ådselgravere. Deres formeringsadfærd er ganske enestående. De er virkelig bedemænd eller måske snarere graverkarle.

Danmark kan opvise otte arter, der hovedsagelig lever i vores skove. De to er helt sorte, resten sorte med røde bånd eller pletter på rygsiden. De er ganske nydelige biller, men deres metier er knap så skøn.

Ådselgraverne er særdeles veludrustede; de kan flyve, de kan grave, de kan bide og sidst, men ikke mindst, har de en formidabel lugtesans. Selv den svageste ådsellugt trækker dem til – først en, så to, ja ofte en syv-otte stykker. Flere arter kan blive tiltrukket; så ender det med slagsmål, og de svageste arter bliver sat på porten.

I den første tid er billerne mest optaget af at undersøge kadaveret, måske en lille mus, som de skjuler sig under det meste af tiden. De bider lidt her, lidt der og løfter deres bytte på de stærke ben. Det ser ud som om musen er levende. De kan også flytte ådslet, hvis undergrunden er for hård.

Men snart ser man, hvordan jorden begynder at skyde op omkring ådslet, gerne ved bagdelen først. Ganske langsomt, mens mere og mere jord presses op, forsvinder den lille mus helt ned i jorden. Kun en lille ”gravhøj” røber, hvor den er begravet. Det er net og nydeligt arbejde; ådslet er fjernet fra jordens overflade.

Men ådselgraverne er slet ikke færdige. Nede i graven bliver musen pillet og plukket og formet til en rund bolle beregnet som hjem og spisekammer for ådselgravernes yngel.

Der er gerne flere biller om arbejdet. Imens har en han og en hun dannet par, og når det grove er overstået, jager de resolut de andre bort. Man kan faktisk høre, når de slås. Ja, billederne kan faktisk frembringe lyd formentlig ved, at de gnider bagkropsspidsen mod dækvingerne. Man siger, at de stridulerer.

Når billeparret har gjort foderbollen helt klar, forlader hannen også ynglekammeret – eller han bliver smidt ud. Der er ikke længere brug for ham. Hunnen lægger nu 15-20 æg i blindgange i kammerets vægge. Når æggene er klækket, samler hunnen larverne i en lille fordybning i bollen. Og nu udviser hun en enestående omsorg. Hun fodrer sit afkom med dråber af opgylpet føde. Hun gentager processen, hver gang larverne har skiftet hud – formentlig fordi de mangler fordøjelsesenzymer. Det er yngelpleje af højeste karat.

Moderbillen holder vagt hos afkommet til de i løbet af 7-8 dage er fuldvoksne og forpupper sig. Den nye generation klækkes et par uger senere. Alt kan begynde forfra.

Ådselgravernes liv og levned er enestående i dyrenes verden. Det er ikke så mærkeligt, at man i 1800-tallet i naturvidenskabelige kredse diskuterede, om ådselgraverne kan tænke. Den berømte franske naturforsker, J. H. Fabre, som levede fra 1823 til 1915, tog sig for at undersøge sagen. Efter mange og lange undersøgelser beviste han, at ådselgraverne hverken har tanke eller fornuft. De ledes udelukkende af deres instinkter.

Man kan væmmes ved ådselgraverne og hele kompagniet af ådseldyr og nedbrydende organismer. Men uden dem ville livet på jorden, som vi kender det, ikke være muligt. De bemander den store genbrugsforretning og sørger for, at alt stof og energi atter indgår i naturens evige kredsløb som byggematerialer for nyt liv. Intet går til spilde.



Forfatter resurse box e:-> Gerth Hansen har skrevet og illustreret naturbøgerne Guldsmede, I nælderne, Tømmermænd og blomsterbørn, samt Dyrene begravelse (også udgivet under titlerne Naturens skraldemænd og Når et dyr dør). Bøgerne er oversat til flere sprog. De er gode naturvejledere. Biblioteket har dem eller skaffer dem. Gerth Hansens digitale billeder i høj kvalitet kan ses på http://www.scanpix.dk (klik på Biofoto). Eventuelle spørgsmål til denne artikel besvares af naturfotografi@elromail.dk

Article From Gratis Artikler
Udvalgte artikler
Sommerblomster og blomsterløg.
Dette er nok den form for blomster hvor man virkelig kan udnytte sine kreative evner i sammensætning af blomster, farver og former.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Porre
Porre er en toårig, urteagtig plante med en opret, stiv vækst. Bladene danner en lang cylinder af tætpakkede bladskeder.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Prydbuske og træer
Prydbuske og -træer er nemme at dyrke i haven og giver mange års fornøjelse. Dertil kommer, at de sammen med de stedsegrønne planter danner grundstrukturen i haven, hvor de øvrige planter virkelig kommer til deres ret. Forår og efterår er særligt velegnede til at plante prydbuske og -træer i.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Kattehale
Almindelig Kattehale, Lythrum salicaria, findes vildtvoksende ved sø- og åbredder og andre steder med sumpet jordbund.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser