Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyttig viden » HUNDEDAGENE...hvad er det?
HUNDEDAGENE...hvad er det?
Vore bonde-forfædre havde på mange måder større forståelse for naturen og mere indsigt i himmellegemernes bevægelser end de fleste nulevende danskere. Derfor vidste de også, at dagen efter Maria Magdalene begynder hundedagene, fordi Solen - astrologisk set - går ind i Løvens stjernebillede og nu står nær Hundestjernen Sirius. Betegnelsen "hundedage" stammer egentlig fra det gamle Egypten, hvor man, adskillige århundreder før vor tidsregning, var i stand til at beregne tidspunktet for Nilens stigning ved at iagttage hvornår himlens klareste stjerne, Sirius, for første gang blev synlig på den sydøstlige himmel umiddelbart før solopgang.

Overtro og varsler: Det var ikke med de lyseste forventninger, man så hen til hundedagene. Bonden sagde "I hundedagene har vi et hundevejr". Man sagde også "Regner det de de første hundedage, vil det tørre de sidste". I en anden remse hed det "Som hundedagene tændes, skal de endes". Man begyndte nu også så småt at tænke på vintervarsler: Er der i hundedagene mange hvide skyer på himlen, giver det vinter med megen sne. Andre steder sagde man: Hvis skyerne i hundedagene ofte ligner hatte med hvide kanter, kan der forventes megen sne i den kommende vinter. Det korte af det lange er, at husbond først og fremmest var meget bekymret for regn i denne periode, for nu nærmede høsten sig. For at gøre bekymringen fuldkommen sagde de gamle at "efter hundedagene kommer der ni kattedage og hvis hundedagene er slemme, ja så vil kattedagene riv´s.
Udvalgte artikler
Aks Ærenpris
Veronica spicata Latinsk synonym: Pseudolysimachion spicatum Familie: Vejbredfamilien – Plantaginaceae Højde: 10–50 cm.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Platan
Plataner er høje træer med en ret bleg, afskallende bark og gulliggrøn inderbark, hvorved stammen får en karakteristisk, marmoreret overflade. Barken på kviste og yngre grene er ikke afskallende. Knopperne er forsynet med kun et kegleformet knopskæl.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Jordskok
Under jorden danner jordskokken spiselige knolde, der i størrelse varierer fra en bordtennisbold til en knytnæve. Over jorden vokser en stængel, der minder meget om solsikkens stængel. Den er omkring samme tykkelse som et riveskaft, og kan for nogle sorter nå op på 2½-3 meter i højden. Andre sorter bliver kun omkring en meter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Rosmarin
er en stedsegrøn halvbusk, der ofte forhandles og dyrkes, som om den var en staude. Den dyrkes på grund af sine aromatiske blade, der bruges i talrige, sydlandsk inspirerede retter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser