Blomsterfarver kan sammensættes komplementært dvs. kontrastfarver sammen. Eller de kan sammensættes tone-i-tone dvs. monokromt.
Da ingen planter blomstrer i hele sæsonen, kræver det planlægning, hvis man ønsker et kontinuerligt blomsterflor. Dvs. at man blander planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, i samme bed, således at de afløser hinanden.
Blå er de fjerne horisonters farve, det tilbagetrukne. De kan plantes som kunstige skygger bag andre kulører og dermed fremme den tredimensionale effekt.
Grøn danner baggrund for alle de andre farver, og er en farve der ligesom trækker sig tilbage. Det er en sekundær farve, blandet af primærfarverne blå og gul, der hver især dominerer mere eller mindre. Blå- o g sortgrøn virker som skygge, mens en gulgrøn lyser op.
Gul reflekterer lys så kraftigt at den kan virke som et lys i skyggen. I et rent gult bed kan øjet godt blive mæt af at se alle de gule blomster med grønne blade, fordi de to farver er så tæt på hinanden. Små punkter af blåt får øjet til at slappe af.
Orange giver varmen og har en stimulerende virkning. En varm, udholdende farve, der ikke lader sig overse, uanset fra hvilken vinkel den ses, og i hvilken belysning. Den giver associationer til buldrende pejseild eller en betagende solnedgang. Den giver en opløftende stemning.
Rød skaber drama og er en hed farve. Pågående og vital. Et stykke beplantet med rødt virker større, end det egentlig er. Ses bedst på tæt hold, fordi det er en intim farve, der opsyger en masse lys, men næsten intet afgiver. I et skygget til mørkt bed vil virkningen af farven gå tabt, og endnu mere hvis det omgivende løv er mørktfarvet. Hvis man bruger planter med sølvfarvet løv, vil de røde blomster kunne fornemmes strålende som en rubin i sølvindfatning.
Blomme farvet er dyster og prægtig. Den er en blanding af rød, blå og sort. Tilsættes den mere rødt, blåt eller sort, bliver der endnu flere varianter : Bordeoux, bourgogne, kastanie og rødbrun. De mørkeste afskygninger er de planter vi kalder sorte. Det er en farve der skal ses på virklig tæt hold. En busk eller et træ med mørkt løv vil rigtigt placeret danne et solidt og effektfuldt udgangspunkt for en beplantning, men bladenes farve må være nøje afstemt efter blomsternes – og de øvrige anvendte grønne blades farver.
Pink er beroligende, behagelig og ikke anmasende. Pink passer sammen med utroligt mange farver, både de primære og de sekundære, da den rækker fra en varm rosa til magenta (pink med blåt). Men de to yderligheder af den varme og kolde side er svær at kombinere sammen. Pink lyser op i skyggen, men blegner i solen. Ønsker man at sætte den ind i en palet, kan man lade det pink bed begynde en sart pink, hvor det ferskenfarvede slutter, og langsomt bygge intensiteten op til ren magenta, hvor det blommefarvede bed begynder.
Skrevet af Kjeld
d. March 07 2013
3314 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Seljerøn / Bornholmsk Røn
Selje-Røn er et løvfældende træ med en kegleformet, senere rundagtig krone. Hovedgrenene er godt fordelt, men noget spidsvinklede. Barken er først gråbrun med spredte hår og lyse korkporer. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Prikbladet Fredløs
Prikbladet fredløs, Lysimachia punctata, er den mest almindelige fredløs i haverne, en god og smuk staude, som er let at have med at gøre. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Plantning og pleje af stauder
Alle stauder skal normalt omplantes hvert 3.-5. år. Undtagelsen er pæoner eller bonderoser der ikke må omplantes, da der ved en omplantning let kan gå op til 10 år før de blomstrer igen.
Artikel kategori:Alt om Haven
