Blomsterfarver kan sammensættes komplementært dvs. kontrastfarver sammen. Eller de kan sammensættes tone-i-tone dvs. monokromt.
Da ingen planter blomstrer i hele sæsonen, kræver det planlægning, hvis man ønsker et kontinuerligt blomsterflor. Dvs. at man blander planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, i samme bed, således at de afløser hinanden.
Har man en større have kan man dele den op i forskellige bede, ét med f.eks. blå blomster, ét med gule osv., Ved en mindre have kan man i stedet vælge at de forårsblomstrende skal være gule, de næste blå osv., så man på den måde stadig har et monokromt bed, uden at skulle vælge kun én farve. Men vær opmærksom på, at den efterfølgende blomstring ikke er i disharmoni med den foregående, da blomstringen kan overlappe hinanden.
Blå er de fjerne horisonters farve, det tilbagetrukne. De kan plantes som kunstige skygger bag andre kulører og dermed fremme den tredimensionale effekt.
Grøn danner baggrund for alle de andre farver, og er en farve der ligesom trækker sig tilbage. Det er en sekundær farve, blandet af primærfarverne blå og gul, der hver især dominerer mere eller mindre. Blå- o g sortgrøn virker som skygge, mens en gulgrøn lyser op.
Gul reflekterer lys så kraftigt at den kan virke som et lys i skyggen. I et rent gult bed kan øjet godt blive mæt af at se alle de gule blomster med grønne blade, fordi de to farver er så tæt på hinanden. Små punkter af blåt får øjet til at slappe af.
Orange giver varmen og har en stimulerende virkning. En varm, udholdende farve, der ikke lader sig overse, uanset fra hvilken vinkel den ses, og i hvilken belysning. Den giver associationer til buldrende pejseild eller en betagende solnedgang. Den giver en opløftende stemning.
Rød skaber drama og er en hed farve. Pågående og vital. Et stykke beplantet med rødt virker større, end det egentlig er. Ses bedst på tæt hold, fordi det er en intim farve, der opsyger en masse lys, men næsten intet afgiver. I et skygget til mørkt bed vil virkningen af farven gå tabt, og endnu mere hvis det omgivende løv er mørktfarvet. Hvis man bruger planter med sølvfarvet løv, vil de røde blomster kunne fornemmes strålende som en rubin i sølvindfatning.
Blomme farvet er dyster og prægtig. Den er en blanding af rød, blå og sort. Tilsættes den mere rødt, blåt eller sort, bliver der endnu flere varianter : Bordeoux, bourgogne, kastanie og rødbrun. De mørkeste afskygninger er de planter vi kalder sorte. Det er en farve der skal ses på virklig tæt hold. En busk eller et træ med mørkt løv vil rigtigt placeret danne et solidt og effektfuldt udgangspunkt for en beplantning, men bladenes farve må være nøje afstemt efter blomsternes – og de øvrige anvendte grønne blades farver.
Pink er beroligende, behagelig og ikke anmasende. Pink passer sammen med utroligt mange farver, både de primære og de sekundære, da den rækker fra en varm rosa til magenta (pink med blåt). Men de to yderligheder af den varme og kolde side er svær at kombinere sammen. Pink lyser op i skyggen, men blegner i solen. Ønsker man at sætte den ind i en palet, kan man lade det pink bed begynde en sart pink, hvor det ferskenfarvede slutter, og langsomt bygge intensiteten op til ren magenta, hvor det blommefarvede bed begynder.
Fersken er forfinethed. Blander man rød og hvid, bliver det til pink, men tilsættes lidt gult, får man en douche ferskenfarve. En orange der tilsættes lidt hvidt gør den lidt skarpere i smagen. Kompleksiteten i farverne gør, at de kan sammensættes med mange farver. Det bedste resultat opnåes sammen med rød og gul og blandinger heraf. Kombinationer med de kølige lillarosa kan dog syntes mislykket. En sart cremet ferskenfarve kan ikke umiddelbart klare sig sammen med én, der består af rødt og gult tilsat kun lidt hvidt.
Hvid kaster mere lys tilbage, end den modtager. Sølvfarvet og gråt har den egenskab, at de harmonerer med alle andre farver. Et rent hvidt bed kan virke ubemærket, men tilsættes bedet bare den mindste smule farve, vil det hvide eller sølvfarvede med ét komme til at fremstå som i en vældig stråleglans. Flettes hvide blomster ind mellem andre farver, giver det et bed en optisk energitilførsel. Den hvide farve er ikke den samlende faktor, man skulle tro, men alle andre farver vinder betydeligt i sammenstilling med den.
Skrevet af Kjeld
d. March 07 2013
2792 Fremvisninger ·
Japansk løn
I april folder den japanske løn sine kønne blade ud og byder velkommen til en dejlig, ny havesæ-son. Det lille, søde træ bliver aldrig for stort og er fra naturens hånd smukt og harmonisk bygget, så det nærmest er en skam at gribe forstyrrende ind med beskæresaksen. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Beskæring af havens tidligtblomstrende prydbuske
Det er bestemt ikke nødvendigt at beskære havens prydbuske, men de bliver endnu kønnere af at blive justeret lidt, og samtidig bevares de som ”unge og smukke”. Artikel kategori:Beskæring
Udvalgte artikler
Pebermynte
Pebermynten er en flot prydplante, ikke alene når den blomstrer men også når den dækker jorden med sine blanke, grønne til rødlilla skud. Man kan dyrke tæpper af planten rundt omkring i haven, så kommer der den herligste duft op i næsen på en, når man går gennem myntebedet. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
