Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsartikler » Rav, gudernes tårer - oprindelse, historie, forekomst
Rav, gudernes tårer - oprindelse, historie, forekomst
Rav, gudernes tårer - oprindelse, historie, forekomst

Af: Gerth Hansen

Hvem vil ikke gerne finde rav? En sommerdag ved stranden ser man ofte badegæster vandre søgende rundt i vandkanten; de bukker sig, samler noget op – og smider det fra sig. Nej, det var ikke rav, blot en lille brun sten.

Man går ikke sådan lige ud og finder rav. Her gælder det erfaring, lokalt kendskab og ikke mindst vedholdenhed.

Hvad er det egentlig for noget dette højt eftertragtede stof? Hvor kommer det fra?, Hvad består det af? Hvor finder man det?

I urtiden for mange, mange millioner siden så Nordeuropa ganske anderledes ud. Danmark eksisterede ikke. Enorme landområder var dækket af skove, blandt andet Østersøområdet, hvor der voksede en for længst uddød træart, som man kalder ravfyr. Disse træer, men også andre, har indeholdt harpiks, dette klæbrige stof, som ikke er til at få af fingrene.

Harpiks består af forskellige stoffer, blandt andet terpener og gummi, og stivner, når den kommer i kontakt med luftens ilt. Harpiks beskytter nåletræer og visse andre træ- og plantearter mod insekt- og svampeangreb.

Landet har skiftevis hævet og sænket sig. Hav og istider er kommet og gået; skove er vokset op og forsvundet; uendeligt mange træer er gået til grunde, hvorved harpiksen er blevet frigjort og størknet - helt op til vores tid, hvor Danmark og de øvrige nordeuropæiske lande ligger smukt placeret med mere eller mindre kyst.

Den størknede harpiks har ligget begravet i undergrunden. Under jordens, vandets og isens pres er den til sidst blevet til fossilt harpiks, altså rav. Det ældste, man kender, er fra juratiden, det vil sige omkring 175 millioner år gammelt

I Danmark leder vi fortrinsvis efter rav på Vesterhavets, Kattegats og Østersøens strande. De største og rigeste forekomster findes ved Østersøen i Preussen, Polen, Kaliningrad og Balticum. Her har der eksisteret rene ravminer, hvorfra magthaverne har hentet store indtægter. Menigmand skulle ikke blande sig. Man blev hårdt straffet, hvis man forsøgte sig som ravsamler.

Forøvrigt finder man også rav andre steder i verden, men næppe af samme kvalitet.

Det nordiske rav har alle dage været en eftertragtet vare. Det findes i mange farvevarianter fra næsten sort over gult og hvidt til smukt gennemskinneligt rødbrunt – et fremragende og let forarbejdeligt materiale til prydgenstande og ikke mindst smykker til kvinder og mænd. Mængder af værdifulde varer, blandt andet bronze, har fundet vej til Norden i bytte for det kostelige rav. Rav kom vidt omkring, også til Grækenland. Her kaldte man det elektron, fordi det kunne tiltrække hår og lignende, når man gned på det. Deraf navnet elektricitet.

Facinationen af rav var måske på sit højeste i 1600-1700-tallet. Ikke mindst i Preussen, hvor de største udvindinger af rav fandt sted. Monarken Friedrich Wilhelm 1. byttede udsmykningen af et halvtfærdigt ravværelse, et ravkammer, med zar Peter den Store af Rusland til gengæld for et kompagni særligt barske soldater. Zar Peter lod ravkammeret indrette i det enorme og overdådige Katarinapalads i Tsarskoje Selo cirka 25 km vest for Skt Petersborg. Her kan turisten se det. Resultatet er mageløst – uden lige. Alt er beklædt med tilskåret og fint poleret, funklende rav fra store ravklumper. Nogle kalder det for verdens ottende vidunder.

Det er dog en kopi, man står i. Tyskernes stjal alt under 2. verdenskrig og genindrettede ravkammeret på Königsberg Slot i Kaliningrad. Herfra blev materialerne fjernet i de sidste kaotiske krigsdage og forsvandt. Hvorhen? Man søger overalt. Måske ligger skatten på bunden af Østersøen.

I Danmark har vi ingen ravminer. Hvis vi vil finde rav, må vi til stranden, men ikke en hvilken som helst strand. Vestkysten fra Limfjorden og ned er efter sigende bedst. Et andet godt sted, uden at der er garanti for gevinst, er Vendsyssels Kattegatstrande.

Rav kan skylle ind når som helst; men efterår og vinter, når bølgerne har pisket mod kysten og vandet atter trækker ud, er gunstige tidspunkter at søge. Nu blotlægges den inderste havbund, fjeren, og man vil her se større og mindre bunker findelt materiale aflejret.

Det er netop i dette findelte materiale, de såkaldte ravpinde, at chancerne for gevinst er størst. Hvorfor? Fordi rav og ravpinde har nogenlunde samme vægtfylde, og derfor skyller ind sammen; så kig godt efter her. Det er dog ikke hverdagskost at finde store stykker rav; men selv småstykker fryder. Det er jo gudernes tårer, Nordens guld. Måske rester af havkongens palads.

Hvordan ved man nu, om det er rav, man har fundet? Den erfarne kan straks mærke det på vægten. Rav er lettere end sten. I saltvand kan det flyde, prøv selv derhjemme. Den måske bedste måde er først at slå en lille sten, så det formodede rav, let mod tænderne. Man er ikke i tvivl. Ravet virker blødere end stenen. Eller gør som grækerne, gnid det lidt og man vil se, hvordan det tiltrækker hår og lignende.

Rav har alle dage været et eftertragtet og dyrt materiale, og sådan vil det helt sikkert fortsætte. Alene i Danmark kreeres der i dag mængder af smykker og prydgenstande af det skønne rav. Besøg blot stenmesserne rundt om i landet. Her er der syn for sagn.

Prisen og begejstringen stiger betragteligt, hvis man finder fortidens småkræ og planterester indstøbt i den gyldne masse, populært kaldet insektrav. Her har man urtiden lige for øje. Ikke mindst palæontologerne er interesseret. For nogle er det næsten lige så godt at finde en balsameret myre som en dinosaurus-forstening.

Hvordan er disse småting endt i ravet? Forklaringen er enkel. Finder man et nåletræ, gran eller fyr, som er blevet såret, så harpiksen flyder, vil man ved nærmere eftersyn se, hvordan myrer eller fluer, græshopper, edderkopper, planterester og andre småting er blevet fanget og balsameret i den klæbrige substans. En gang i en fjern fremtid bliver de måske fundet i rav og dermed som vidner om smådyrenes og planternes liv i vore dages skove.


Forfatter resurse box e:-> Gerth Hansen har skrevet og illustreret naturbøgerne Guldsmede, I nælderne, Tømmermænd og blomsterbørn, samt Dyrenes begravelse, der også foreligger under titlerne Naturens skraldemænd og Når et dyr dør. Bøgerne er oversat til flere sprog. De er gode naturvejledere. Biblioteket har dem eller skaffer dem. Gerth Hansens digitale billeder i høj kvalitet kan ses på http://www.scanpix.dk (klik på Biofoto og skriv gerth hansen i søgeboxen). Eventuelle spørgsmål til artiklen besvares gerne på email-adressen naturfotografi@elromail.dk

Article From Gratis Artikler
Udvalgte artikler
Planter mod dårligt indeklima
Planter kan ikke kun rense luften for giftstoffer. Planter kan også tilføre luften den fugtighed, vi ofte mangler inden døre i fyringssæsonen. Og nu sætter forskerne jagten ind på dokumentation for, at planter også er et godt middel mod stress.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Liljekonval
Liljekonval er ca. 25 cm høj og har en kantet stængel med indtil 12 hængende, velduftende blomster i ensidig klase.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bjergknopurt
Knopurt (Centaurea) er en slægt af stauder, som er udbredt med mere end 400 arter i Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Asien. Det er opretvoksende, tidselagtige planter med stive, furede stængler.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Krukker tilplantes
Når man skal vælge sin krukke kan man gøre det ud fra følgende hensyn, eller man kan lade være og bare vælge den krukke, man bedst kan lide!
Artikel kategori: Alt om Haven