Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsartikler » Nattergalen – fuglesang og nattergale har hørt sammen siden H.C.Andersens eventyr
Nattergalen – fuglesang og nattergale har hørt sammen siden H.C.Andersens eventyr
Nattergalen – fuglesang og nattergale har hørt sammen siden H.C.Andersens eventyr

Af: Søren Breiting

Nattergalen blev berømt gennem H.C. Andersens eventyr Nattergalen. Det er vel fortjent, for alle, der har hørt blandet fuglesang med nattergale imellem, vil sige, at der er noget helt særligt over netop nattergalens sang.

Det har noget at gøre med nogle kvaliteter i nattergalens sang.

For det første synger nattergalen meget højt. Et kor af nattergale kan synge så højt, at det bliver en plage for de nærmeste folk. De vil have svært ved at kunne sove med åbne vinduer om foråret, når nattergalesangen er på sit højeste.

Jeg husker selv som spejder et forår at have ligget i spejderlejr i en ellemose. Her var der rigtigt mange nattergale, og de sang, så det var helt utroligt. Selv om vi spejdere var trætte efter dagens fysiske aktiviteter med orienteringsløb i mosen og andre krævende ting, så kunne vi næsten ikke sove. En tynd teltdug kan intet dæmme op for nattergalens overvældende sang. Men sangen fra nattergalen er meget flot. Måske bedst, når man blot hører en enkelt nattergal synge ad gangen.

Foruden den store kraft, som nattergalesangen udføres med, så består sangen af et imponerende register af forskellige toner. Især nogle dybe klukkende lyder gør indtryk på en. Men i det hele taget foredrages sangen hos nattergalen meget intenst og klangfuldt. Den rummer også en lyd, der lyder som en gammeldags skralle.

Som hos langt de fleste fuglearter er det også sådan hos nattergalen, at det kun er hannen, der synger. Og sangen foregår i en ret kort periode. Først skal nattergalen ankomme fra sit vinterkvarter i tropisk Afrika, og den ankommer til Danmark fra begyndelsen af maj, men mange nattergale ankommer først i anden halvdel af maj. Det typiske ynglested for nattergale i Danmark er ellemoser og andre moser og fugtige områder, hvor der vokser træer, og hvor der er godt med undervegetation.

Når hannen har fundet et område, den kan sætte sig på som territorium, går den i gang med at synge. Funktionen af nattergalens sang er, at hannen dermed dels demonstrerer over for andre hanner af nattergale, at området er optaget, og dels at hannen på denne måde inviterer en hun til at slå sig ned hos ham og danne par. Hanner af nattergal kan dog også synge under trækket, når de raster. Så kan man tro, at nu er der pludselig kommet et ynglende par nattergale, men efter kort tid vil den syngende nattergal have begivet sig videre på trækket.

På nattergaletur om natten

Nattergalen er en af vore få sangere, der især synger om natten.(systematisk hører nattergalen dog ikke til ’sangere’, men til ’smådrosler’. Hvis man vil have det fulde udbytte af at opleve nattergalen synge, så er det altså med at komme ud i ellemoser og lignende steder om natten, eller sent om aftenen og tidligt om morgenen og lytte. Og så skal det vel at mærke gøres inden Sankt Hans, idet langt det meste fuglesang i Danmark stopper omkring Sankt Hans. Herefter vil de voksne nattergale koncentrere sig om at få opfodret deres kuld unger, så de kan nå at blive klar til at starte den store flyvetur fra Danmark til Afrika fra i slutningen af sommeren.

Når nattergalen ikke synger, overser man den let, da den lever en sky tilværelse, samtidig med, at dens ikke-iøjenfaldende farver gør den svær at få øje på.


Forfatter resurse box e:-> Læs mere om nattergale og andre fugle på webstedet Fugleliv.dk og specielt om nattergalen.
Søren Breiting har nydt fuglesangen siden sine tidligste år og bliver aldrig træt af at genopfriske lyden af nattergalesang om foråret. Se mere om Sørens aktiviteter på http://www.sorens.org


Article From Gratis Artikler

Udvalgte artikler
Kanna
Med deres usædvanlige løv og flotte blomster ligner de en krydsning mellem en gladiolus og en bananplante. Med disse typiske kendetegn giver kannaer et tropisk præg i enhver have. Kannaen er en juvel i bedet som en robust baggrundsplante eller som solitærplante og fokus i en minimalistisk have.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sådan planter du
Der er stor forskel på hvilke forhold forskellige planter kræver, og du opnår det bedste resultat, hvis du overholder nogle helt simple regler.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Buskroser
Har man roser i haven, er beskæringen af dem et emne, man ofte spekulerer på. Hvornår er det mest optimale tidspunkt på året? Hvor meget skal man klippe i dem?
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Bævreasp
Bævreaspen kendes på sine næsten runde blade, som rasler eller bævrer i vinden - deraf navnet. Om foråret har bævreaspen lange han- og hunrakler før bladene springer ud
Artikel kategori: Plantebeskrivelser