Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Kontakt os
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Aflast kloaken
Aflast kloaken
Både fordi grundvandet går glip af den gode regn, og fordi kloaksystemer og regnvandsledninger overbelastes. Skybrud med efterfølgende oversvømmede veje og kældre hører til vores nye klima, og at ændre på det er som bekendt en langsigtet opgave.

Afløbsanlæggene kan selvfølgelig ændres til større dimensioner, men det er en stor og bekostelig opgave. Men at lade regnvandet gå i jorden, det kan alle husejere hjælpe med til.

Haveselskabet er gået til opgaven med kampagnen »Genbrug dit regnvand«. Ifølge kampagneleder Lulu Jacobsen har haveejerne stor indflydelse på, hvor meget regnvand der havner i afledningssystemerne. Mange haver har efterhånden meget store flisearealer, og det giver tilsvarende mere regnvand i afløbet.

1. Erstat fliser

Det første og nemmeste man kan gøre er derfor at erstatte flisearealer med gennemtrængelige materialer. Græs, armeret græs, stenmel, grus, perlesten og granitskærver giver stabile overflader, som er gennemtrængelige for vand. Stenbelægninger med små sten og brede fuger lader også vandet trænge ned.

Nemt er det også at lade regnvand løbe fra taget og ned i en tønde og genbruge det til vanding. Det har en af Haveselskabets aktive haveejere, Finn Eriksson, praktiseret i 30 år. Rundt om i hans parcelhushave er ikke mindre end fire vandtanke placeret. De rummer samlet 2.000 liter vand, og det har næsten altid været nok til vanding, selv i lange, tørre perioder fortæller haveejeren.

2. Vandtanke

Vandtanke er sjældent noget kønt syn, men i Finn Erikssons have skæmmer de ikke. Vandtønderne er nemlig blevet skjult bag elegante stakitter, bøgehække eller buske. En særlig detalje er, at haveejeren har udnyttet loven om de forbundne kar til at flytte en af tankene væk fra hushjørnet.

Han har ganske enkelt ladet en kraftig haveslange gå fra det øverste af nedløbsrøret, ned under jorden hen til opsamlingstanken. Derved kan tanken placeres og kamufleres, der hvor den passer bedst i haven og ikke nødvendigvis være klinet til nedløbsrøret. Den samme løsning kan man bruge til at lede tagvand til spejlbassiner, rendestene eller andre vandkunster ude i haven.

3. Grønne tage

Et grønt tag bevokset med mos eller planter fanger regnvandet, allerede inden det når nedløbsrøret. Grønne tage og taghaver får vi snart mange flere af. Københavns Kommune har vedtaget, at alle nye tage med taghældning under 30 grader skal være grønne.

Interessen for grønne tage er stigende i hele landet. En ny sammenslutning af taggartnere under danske anlægsgartnere tæller hele 37 professionelle anlægsgartnere med speciale i grønne tage. Der er altså hjælp at hente for alle med grønne tagdrømme.

I haven er et grønt tag også en god idé til bygninger som garager og haveskure, hvor taget ofte er relativt fladt. Skurene bliver oveni købet både køligere om sommeren og varmere om vinteren, da et grønt tag isolerer rigtig godt. Et grønt tag fordobler også levetiden for taget.

Grønne tage findes efterhånden i mange udgaver. De tyndeste og letteste udgaver består af en kraftig fiberdug tilsået med mos. De tungere tage er sammensat af et armeret vækstlag på et underliggende lag af porøst materiale.

Underlaget opsuger vand og afgiver det langsomt igen til tagets vækster. Et grønt tag er tungt og kræver en ret solid konstruktion, så det skal dimensioneres med omhu. Agrotech i Taastrup er ved at opbygge et testcenter for grønne livsmiljøer. Her bliver grønne tage og vægge afprøvet under danske forhold og vil snart give os ny viden på området.

Det nye, som Haveselskabet foreslår i regnvands-kampagnen, er at lade tagvandet løbe direkte ud i haven som en levende del.

»Det er dog ikke alle havejorde, der egner sig til den form for nedsivning,« siger Lulu Jacobsen, »men på sandjord og ikke alt for tung lerjord går det godt.«

En sådan nedsivningsløsning kan man se på Avedøre Spildevandscenter. Her behandles spildevand fra en stor del af omegnskommunerne vest og syd for København, og på spildevandscenteret har de gjort det til en pædagogisk opgave at vise, hvordan man begrænser spildevandet. Det er blevet til en spændende interaktiv udstilling særligt henvendt til skolebørn og til en lille demonstrationshave.

I haven ledes tagvandet gennem en rendesten ud i såkaldte regnbede (se sidste billede i billedserien her på siden.) Det første regnbed er anlagt ovenpå en faskine. Dermed kan bedet både blive meget tørt og meget vådt. De har tilplantet faskinen med stauder og buske, der både kan tåle at stå tørt og vådt (se faktaboks).

4. Sådan virker en faskine

Faskiners opgave er at kunne rumme en masse vand, som efterhånden siver ud og ned i den omliggende jord. En klassisk faskine er blot et hul i jorden fyldt med grene eller sten. En moderne faskine er lettere at arbejde med og kan rumme mere vand end de gamle stenfaskiner.

En moderne faskine er stadig et hul i jorden, men i hullet sænker man en kassette af gitterformet robust plastic. Gitteret er pakket ind i en fiberdug, og ovenpå lægger man et lag jord. En faskine er altså et skjult, armeret hul i jorden, hvori vandet kan samles, og hvorfra det kan sive væk igen. Jorden ovenpå faskinen kan blot tilsås med græs, eller som i Avedøre med blomster og buske.

I Avedøre-modellen er der lavet et overløb fra faskine-bedet til et andet bed med planter, der kan tåle fugtig jord.

Rosalina W. Torgard fra Avedøre Spildevandscenter fortæller, at vi får stor gavn af at lade regnvandet blive i haven i de gamle boligområder, hvor regnvandet stadig går i spildevandskloakken. I nyere boligområder ledes regnvandet i separate regnledninger.

Men også regnvandsledninger overbelastes, for i mange boligkvarterer er befæstningsgraden meget stor, og det giver større vandmængder, end systemet er dimensioneret til. Man skønner, at halvdelen af det vand, der når kloaksystemet, stammer fra private haver. Alle haveejeres indsats for at begrænse eller forsinke regnvandets vej væk fra haven er derfor kærkomne.

OBS: Man skal dog altid kontakte kommunen, inden man går i gang med at lede regnvandet ud i haven. Giftgrunde, særligt tunge jordtyper og særlige terrænforhold kan nemlig betyde, at regnvandet hellere skal i afløbsrøret end i havejorden. I nogle tilfælde kan haveejeren endda få en økonomisk gulerod ved at lade regnvandet gå i havejorden i stedet for kloakken og få tilslutningsafgiften helt eller delvist refunderet.

5. Højbede

Den megen jord, som bliver til overs, når faskinen er gravet ned, kan også give haven nye elementer. Jorden er oplagt til højbede, og netop højbede er også en slags regnvandsforsikring. I et højbed vil planter altid være i sikkerhed for oversvømmelser, så her kan man dyrke de mange krydderurter, som foretrækker en tør, varm jord, f.eks. oregano, timian, salvie og rosmarin.

Den opgravede jord kunne også blive til et lille bule-landskab i haven. Hvem har sagt, at bede kun må være vandrette?

6. Rendesten og vandfald

Regnvand kan også bruges til sjove og smukke elementer i haven, f.eks. på vejen fra nedløbsrør til faskine. En rendesten er et fantastisk stykke legetøj, som ethvert barn og barnlig sjæl kan få timevis af god underholdning fra. Rendestene kan sættes af betonsten eller granit, formet som en rende, eller man kan beklæde en plasticforet rende med marksten.

Hvis haven skråner, kan man ligefrem lave et lille plaskende vandfald. En rendesten kan i nogle tilfælde være nok til at lede regnvandet ud i havejorden. Hvis huset ligger højere end haven, og jorden er sandet, er en to til fem meter lang rendesten ud i græsplænen den enkleste metode til at aflede regnvandet.

7. Spejlbassiner

Spejlbassiner er også en smuk mulighed for at udnytte regnvandet på dets vej fra tag til nedsivning i haven. En god kombination kunne være et spejlbassin med faskiner under og langs kanten. Så kan regnvandet først få lov at blive til et glimtende spejl, inden det flyder over og ned i faskinerne.
Udvalgte artikler
Bunddække sparer lugning.
Hold jorden dækket med planter - ellers gør ukrudtet det.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Pralbønne
Det danske navn hentyder til plantens iøjnefaldende højde i forhold til andre bønner og dens oftest røde, sjældnere hvide blomster. En populær slyngende bønnetype fra Mexico, der både kan dyrkes i pryd- og køkkenhaven.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Fuglenes have
I naturen er bevoksningen altid indrettet i flere etager. Bundplanter nederst, lave buske, større buske, småtræer og til sidst store træer afløser med flydende overgange hinanden.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Pollen
Pollen, stærke dufte og plantesaftkan gøre havelivet surt, hvis manhar allergi. Men med dit valg af planter til din have kan du tage hensyn til børn, gæster eller naboer med pollenallergi.
Artikel kategori: Alt om Haven