Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsartikler » Hvordan ser man på fugle og hvad har en fuglekikker brug for?
Hvordan ser man på fugle og hvad har en fuglekikker brug for?
Hvordan ser man på fugle og hvad har en fuglekikker brug for?

Af: Søren Breiting

At se på fugle vil jo blot sige, at man lægger mærke til de fugle, man møder i haven, på sine ture og andre steder. Men for at få rigtig glæde af at se på fugle, er der dels lidt udstyr, man skal have, og dels skal man også opsøge fugle for at få nogle spændende fuglearter at se.

Udstyr når man ser på fugle

Der er tre ting, som alle er meget nyttige, når man gerne vil have mest muligt ud af at se på fugle. Det er en egnet kikkert, en fuglebog og en notesbog. Kikkerten er nødvendig for at kunne se detaljer i fuglens udseende, fuglebogen hjælper en til at finde ud af, hvilke fugle man møder, og notesbogen hjælper en til at holde sammen på de mange iagttagelser af fugle.

Kikkerter til fugle Mange familier har kikkerter, der ligger hjemme og samler støv uden at blive brugt. Måske har du selv adgang til en egnet fuglekikkert uden at vide det? Men ellers er det ikke nødvendigvis særligt dyrt at anskaffe sin første fuglekikkert. Minikikkerter kan bruges, men de er meget lysvage og har et begrænset sysfelt.

Da du ofte vil have brug for at kunne se en fugl i dårlig belysning, vil du få mere glæde af en større kikkert, for eksempel en såkaldt 6 x 30 og opefter. Det første tal siger noget om, hvor meget længden af en fugl forstørres, det vil sige den lineare forstørrelse.

Hvis fuglens længde forstørres 6 gange i kikkerten, vil den i størrelse blive 6 x 6 gange større, det vil sige fylde 36 gange mere i areal end uden kikkerten for øjnene. Kikkerten hjælper altså gevaldigt med at få fuglen gjort større, så man bedre kan se dens detaljer.

Tallet efter x, her 30 fortæller, hvor stor diameteren af den yderste linse, objektivet, er i millimeter. Jo større diameter, des mere lys i kikkerten, og dermed des lettere at se fuglens detaljer. Desuden bliver synsfeltet bredere, så det er nemmere at finde fugle i flugten. Objektivets diameter skal ses i forhold til forstørrelsen. Jo større forstørrelse, des større diameter af objektivet er nødvendigt for at få samme lysstyrke og samme synsfelt.

Fuglekikkerter findes i priser fra få hundrede kroner op til langt over 10.000 kr for de bedste kikkerter til fuglebrug. Mærker som Swarovsky, Leica og Zeiss hører til blandt de fineste og dermed dyreste kikkerter til fuglebrug. De firmaer i øvrigt, der laver gode kameraer og gode kameralinser, laver alle også kikkerter, som findes i mange prislag. Blandt disse kan man også finde rigtigt gode fuglekikkerter, for eksempel Nikon kikkerter.

Ved test af ny kikkert, sammenlign da den kikkert, du kan overkomme at betale, med en af de fineste kikkerter med lignende specifikationer i praksis. Læg mærke til aspekter som: - Hvor langt ud mod kanten er kikkerten skarp? - Hvordan klarer kikkerten at se skråt op mod solen (altså ikke direkte i solen, da det skader øjnene). Kikkerter med mangelfuld coatning af linserne giver mælkeagtige synsindtryk i modlys. Det er et dårligt tegn, og nedsætter kikkertens værdi som fuglekikkert væsentligt. - Hvor tæt på en fugl kan kikkerten fokusere? – En god nærafstand kan være afgørende for, om du kan fokusere på en lille fugl, du er kommet tæt på. - Hvordan er kikkerten at holde i hånden, når den skal holdes i lang tid op for øjnene? Og har den en vægt, som du orker at slæbe rundt på? Hvis din kikkert er for stor og tung, så du ikke gider at tage den med ret ofte, så får du ikke megen glæde af den i det lange løb. En fuglekikkert skal man have lyst til at tage med, hver gang man har gode chancer for at se på fugle.

Mange fuglekikkere vil også hævde, at man har brug for et teleskop for at kunne trække fugle ind på stor afstand. Et fugleteleskop med ca. 30 ganges forstørrelse og et godt stativ er bestemt nyttigt til mange former for fuglekikkeri, men det vil blive behandlet i en anden fugleartikel.

Fuglebogen til at bestemme fuglene med Ingen fuglekikker kan undvære en fuglebog med hjælp til bestemmelse af de fugle, man støder på, som man ikke er fortrolig med i forvejen. Man kalder ofte bøger til bestemmelse af fugle for felthåndbøger, fordi det er afgørende, at man kan have sin bestemmelsesbog med på fugleturen.

Hvilken felthåndbog til fugle, som du selv vil blive mest glad for, kan det være svært at sige. Dit lokale bibliotek har rigtigt mange gode fuglebøger stående til hjemlån. Prøv nogle af dem i praksis, og tænk også på, at felthåndbogen skal være handy og robust i alt slags vejr.

En god felthåndbog til fugle skal både have gode illustrationer og god og dækkende tekst. Du vil blive mest glad for en fuglebog, hvor tegninger og teksten står samlet. Fuglebøger med fotos er aldrig så gode til bestemmelse af fugle i felten, som felthåndbøger med tegninger, men fuglefotos kan være gode supplerende kilder, når man er i tvivl om at bestemme en fugl.

Ind til du bliver mere fortrolig med at bestemme fugle, kan det være en fordel, at din fuglehåndbog ikke medtager alle fugle i Europa og Middelhavsområdet, så der ikke er for mange at vælge imellem.

Omvendt vil du selvfølgelig være glad for dækningen af disse områder, hvis du rejser til de pågældende lande. Som ny fuglekikker er det fantastisk spændende at komme til Middelhavsområdet i den grønne årstid og opleve mange nye og for os danskere eksotiske fugle.

En notesbog til at notere de sete fugle i Man skal ikke underkende nytten af at notere sine observationer af fugle ned. Især i begyndelsen bør man bruge ganske mange kræfter på også at notere træk i fuglens udseende og adfærd ned, når man har set ’nye fugle’.

Man vil ofte komme ud for, at man ikke straks kan bestemme en fugl, man ser. Så gør man bedst i at notere flest muligt detaljer på en simpel skitse af fuglen i notesbogen. Jo mere præcist, man kan beskrive fuglen, jo større sikkerhed er der for bestemmelsen af fuglearten, når man i fred og ro kan sammenligne fuglenotaterne med fuglebogens beskrivelser og illustrationer.

Du vil efterhånden opdage, at man kan have glæde af at have mere end én bestemmelsesbog til fugle.

Gå på jagt efter fuglene Når du har udstyret til at se på fugle i orden (og gerne før), så er du klar til at gå på jagt efter nye fugleoplevelser. Opsøg steder, som er kendt som gode fuglelokaliteter. Når du kommer til en god fuglelokalitet, så vil du ofte kunne møde ornitologer og andre, som har meget erfaring med at se på fugle.

Vær ikke bange for at fortælle, at du ikke er så rutineret som fuglekikker, og at du derfor godt vil have lidt hjælp med at bestemme de fugle, man kan se. Når du kommer lidt på bølgelængde med en erfaren ornitolog, så vil du også nemt kunne få gode råd om andre gode fuglelokaliteter i nærheden.

Generelt er skove og enge i foråret gode, ligesom søer og moser er gode at se på fugle i. Langs kyster vil der også kunne være mange gode observationer af fugle at gøre, ikke mindst i fuglenes træktider, forår og efterår. Pynter ud mod havet mod sydvest er gode om efteråret, og pynter mod nordøst er gode om foråret, generelt. Om vinteren samles mange vandfugle i særlige områder, hvor man også kan være heldig at komme tæt på dem, når isen lægger til.

Held og lykke med dine oplevelser som fuglekikker – læs mere om at se på fugle på webstedet www.Fugleliv.dk forneden.


Forfatter resurse box e:-> Find flere oplysninger om at se på fugle her på http://www.fugleliv.dk


Søren Breiting har set på fugle det meste af sit liv og har som uddannet biolog arbejdet med naturformidling i bøger, undervisning og gennem formidling på nettet. Se også http://sorens.org


Selv om artiklen "Hvordan ser man på fugle og hvad har en fuglekikker brug for?" er copyrighted artiklens forfatter Søren Breiting, er du velkommen til at gengive artiklen, blot du bevarer alt, som det er og sørger for at alle links er aktive.


Article From Gratis Artikler
Udvalgte artikler
vintervedligeholdelse
Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Pragtrøllike
Pragt-Røllike (Achillea filipendulina) er en staude med en opret vækstform. Planten bliver 1 meter høj, men kræver ingen opbinding. Den krydrede duft findes i både stængler, blade og blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
December

Artikel kategori: Havekalender
Udvalgte artikler
Blåskæg
Når havens buske og træer begynder at iklæde sig efterårsdragten, springer blåskæg ud med muntre, lavendelblå blomster, der trækker sommeren i et dejligt langdrag.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser