Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsartikler » Hvad er NLP?
Hvad er NLP?
Hvad er NLP?

Af: Helle J Hansen

NLP er nok den hurtigst voksende terapiform der nogensinde er set herhjemme. NLP, der står for Neuro Lingvistisk Programmering, betyder at nervesystemet har et sprog i form af indre følelser, lyde, ord og billeder, som det bearbejder alle oplevelser med. Det er på denne måde vi laver vores egen opfattelse af virkeligheden på - og denne opfattelse har betydning for, hvordan vi fungerer i vores hverdag. Man kan kommunikere med nervesystemet via underbevidstheden og således ændre vores opfattelse af virkeligheden.

Angst, mindreværd, skyldfølelse og fobier etc. - hvad gør man? Vi bruger alle NLP hele tiden - hver gang en af vore sanser bliver aktiveret, det være sig som indre billeder, følelser, indre lyde eller dialoger, som kommentere alt, hvad vi oplever, registreres dette i underbevidstheden.

Nogle gange vil disse sanser være positive, andre gange vil de være negative. Da vi som mennesker er meget forskellige, har vi også hver især vores egen måde at bruge og registrere vore sanser på - nogle mennesker bruger f.eks. mest deres følesans, andre mest deres visuelle sans eller en kombination af begge.

Hvilken situation, vi befinder os i, kan også have betydning for, hvilken sans der er den fremherskende. Med NLP kan man kortlægge den måde, vi har arkiveret vores oplevelser på, - denne kortlægning hjælper os til, at omprogrammere de ubehagelige og utrygge oplevelser og ændre dem til behagelige og trygge oplevelser, samt hente de indre ressourcer frem, vi har behov for

Sindet er et arkiv Tager vi f.eks. en person, der har oplevet noget traumatisk, vil denne oplevelse være arkiveret i underbevidstheden. Mange gange kan sådanne oplevelser være fortrængt, så personen ikke husker, hvad der er sket, og den vil nu ligge på en af hylderne i sindets arkiv.

For at finde lige netop denne traumatiske oplevelse kan personen guides tilbage via underbevidstheden - gå ind på hylden og nu have valget at skifte den arkiverede traumatiske oplevelse ud med en positiv. Nu skal det ikke forstås sådan, at man laver om på virkeligheden - det der sker er, at måden, vi arkiverer på, kan være gjort på flere forskellige måder - og vi vælger simpelthen en ny - en bedre.

Vi får et valg Når to forskellige personer har været på den samme ferie og kommer hjem og fortæller, hvordan deres ferie har været, fortæller den ene måske om alle de genvordigheder, vedkommende har været igennem og har dermed fokuseret på de negative begivenheder.

Den anden kommer glædestrålende hjem og fortæller om alle de vidunderlige oplevelser, vedkommende har haft. Med NLP får vi netop valget, om vi helst vil have den negative eller den positive følelse i vores sinds arkiv - hvilket selvfølgelig er bestemmende for vores livskvalitet.

Hvad med kroppen ? Får den ene negative tanke/følelse efter den anden lov til at ligge i arkivet, kan der til sidst opstå sygdom i kroppen - derfor er NLP også utrolig effektiv mod fysiske sygdomme. Det at bevæge sig fra at være et "offer" (ikke at have valgmulighed) til at få mulighed for at kunne tage ansvar for vores eget liv, giver en enorm styrke. Og det er bl.a. hvad NLP går ud på - at finde sin egen indre styrke.

Målsætning Nu er det ikke kun fortiden, NLP beskæftiger sig med - fremtiden er jo nok endnu mere spændende at arbejde med. For at opnå det, vi ønsker i vort liv, er vi nødt til at have et mål, og målsætninger hører ikke kun hjemme angående vores erhverv.

At lave målsætning for vores fritid, bolig, helbred, familie, penge og parforhold er nok ikke noget, de fleste tænker over - men processen giver en stor selvindsigt, og når først vi er på det rene med, hvor vi kunne tænke os at styre hen imod, er det endnu nemmere at opnå de mål, vi sætter os i livet.


Forfatter resurse box e:-> Helle J Hansen er Marketing consultant,Coach i personlig/spirituel udvikling, Access Consciousness Facilitator. http://www.lifestyleacademy.dk

Article From Gratis Artikler
Udvalgte artikler
Trevlet Palmelilje
Palmelilje (Yucca filamentosa) er en imponerende staude til en lun plads med veldrænet, gerne sandet jord og i fuld sol. Bl.a. sammen med pragtskær, pryd græsser og buketroser.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Drueagurker
Generelt er agurker ikke kræsne med jorden, dog skal du sørge for at din jord er godt drænet og har pH på omkring 6,5.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
LED-pærer
LED-pærer kaldes også for diodepærer og er den mest strømbesparende teknik til belysning i dag. LED står for"Light Emitting Diode" eller på dansk: En diode, som udsender lys.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Abrikos
Såvel abrikoser som ferskner er stenfrugter. Begge frugter ligner hinanden meget i den måde, de vokser og blomstrer på.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser