Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsartikler » Gode billeder fra billedbureauer og andre fotoarkiver
Gode billeder fra billedbureauer og andre fotoarkiver
Gode billeder fra billedbureauer og andre fotoarkiver

Af: Søren Breiting

Hvis man står og skal bruge et billede til en publikation eller et websted, har man ofte en forestilling om, hvordan billedet nogenlunde skal se ud. Man behøver ikke at være professionel billedredaktør for at gøre sig sine tanker og visualiseringer. Vi er nemlig alle i dag stopfodrede med billedindtryk, og ikke mindst de unge er formidabelt hurtige billedlæsere.

For få år siden foregik al billedsøgning ved at bladre billeder igennem i et billedarkiv. Billedarkivet kunne være en enkelt fotografs billedarkiv, eller det kunne være et fælles arkiv for i hundredvis af fotografer. I så fald var deres mange tusinde fotos samlet i et professionelt billedbureau (måske kaldet et pressebureau, hvis det især var døgnaktuelle billeder).

Hermed skulle kunden, der var på jagt efter billeder, ikke selv søge, men fik hjælp fra billedredaktører i billedarkivet. Kunden betalte en pris for den konkrete brug, som billedet skulle anvendes til. Et billede, der skulle bruges som forside til et magasin eller en bog kostede for eksempel meget mere, end at bruge billedet inde i magasinet som ¼ side.

I dag er meget af billedsøgningen flyttet over til kunden med online adgang til billedarkivet hos billedbureauet. Samtidig er landegrænserne næsten opløst. Det spiller ingen rolle, hvis man har brug for et flot farvebillede af en han-elefant med udslåede ører, om man finder billedet i København eller i Nairobi eller i New York.

Kunden betaler med sit kreditkort og downloader i alle tilfælde billedet direkte til sin computer. Der er nu ingen brug for den tidskrævende og dyre scanning af et dias, som det var før i tiden. Nu kan det downloadede billede bruges umiddelbart, fordi det allerede er digitaliseret. Det skal blot have størrelsen tilpasset den konkrete anvendelse.

Desuden kan det være nødvendigt at lave billedjusteringer i Photoshop eller i andre billedbehandlingsprogrammer for at få lige netop det udtryk frem i publikationen, som tilrettelæggeren (layouteren) havde tænkt sig.

Men alt i alt får man meget mere for pengene ved at hente billeder i et moderne online billedbureau, end man fik i et traditionelt analogt billedarkiv for blot en årrække siden. De digitale billeder fra sådanne online digitale fotoarkiver omtales nogen gange som stokbilleder, en fordanskning af det engelske ’stock photos’.

De millioner af billeder, der findes tilgængelige online uden for billedbureauerne kan man også ofte få lov at bruge, enten mod betaling, eller måske bare ved at nævne fotografens navn. Masser af amatører er lykkelige for blot at se deres billede anvendt i en seriøs sammenhæng. Fotografering er en udbredt hobby og aktivitet i hele verden, så det myldrer med billeder af stort set alt ting på nettet.

Webstedet http://www.OnlinePhotoSharing.net viser hen til nogle af de bedste steder at lægge billeder ud online.

Den lette adgang til digitale kameraer, der tager fra hæderlige billeder til digitale billeder af meget høj teknisk kvalitet, gør det nemt for alle amatørfotografer at gøre billeder klar til at blive lagt synlige på nettet.

Der er ligeledes et utal af familiefotografer, der lægger private billeder ud på nettet. Udbredelsen af mobiltelefoner med kamera (camera phones) gør også, at mange mennesker altid vil være i stand til at tage et billede.

Er motivet tilstrækkeligt spændende og unikt, kan det måske bruges som avisbilleder, selv om det slet ikke har de tekniske eller kunstneriske kvaliteter, som normalt leveres af pressefotografer med professionelt stort og dyrt fotoudstyr.

For den seriøse billedbruger forbliver gode professionelle billedbureauer dog det naturlige valg for en effektiv billedsøgning med garanti for at finde de ønskede billede af professionel kvalitet og med en billedtekst, man kan stole på.

Billedbureauerne kan enten være generelle billedbureauer som http://www.scanpix.dk/, eller specialiserede billedarkiver som Biofoto http://www.biofoto.dk med naturbilleder, og billeder af danske og udenlandske miljøer og steder.


Forfatter resurse box e:-> Du finder de danske billedbureauer på http://www.danskebilledbureauer.dk . Søren Breiting har arbejdet med fotografering og arkivbilleder i mange år. Du finder en del af hans billeder på http://www.azFOTOS.com , ligesom hans gratis nyhedsbrev om stock photography kan være værd at kikke nærmere på, se http://www.StockPhotoNews.com

Article From Gratis Artikler

Udvalgte artikler
Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
Herved bekendtgøres lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. maj 2008, med de ændringer, der følger af § 133 i lov nr. 1336 af 19. december 2008.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Prydpeber
Prydpeber er en anderledes og særdeles dekorativ plante. Med sine iøjefaldende små peberfrugter i skrappe farver passer den godt til efterårets gyldne høstfarver. Modsat hvad mange tror, så kan den fint bruges i de udendørs efterårskrukker.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Insektallergi
Har du haft en kraftig reaktion efter et insektstik, bør du undersøges for allergi. Undersøgelsen vil vise, om du er allergisk forbi- og/eller hvepsegift, og hvilken behandling, du bør have.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Rent vand i havebassinet
Vand i haven er dejligt, afstressende og smukt at kigge på og en lise for sjælen. Jo mere klart, det ser ud – jo friskere virker det. Men selv det mest omhyggelige anlægsarbejde forhindrer ikke, at vandet efter en periode bliver uklart, grønt og grumset, og det er helt naturligt
Artikel kategori: Havedammen