Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsartikler » Er køb af ødegård i Sverige sagen?
Er køb af ødegård i Sverige sagen?
Er køb af ødegård i Sverige sagen?

Af: Søren Breiting

Mange danskere, især fra Østdanmark, har købt en ødegård i Sverige. Gennem 60’erne og 70’erne kunne ødegårde fås meget billigt. Til gengæld manglede de ofte alle moderne bekvemmeligheder. I dag ligger priserne på ødegårde i et helt andet prisleje, men til gengæld er mange ødegårde til salg også blevet moderniseret. Er en ødegård i dag stadig et godt køb?

Svaret er ’Ja’, hvis man ser sig for. En ødegård kan i dag erhverves for en langt mindre sum, end et hus med en tilsvarende grund vil koste i Danmark. Samtidig får man adgang til den storslåede svenske natur og den svenske folkesjæl hos broderfolket.

Med bygning af Øresundsbroen er forbindelsen over Sundet blevet langt hurtigere, hvis man bor i Storkøbenhavn, om end ikke så meget billigere. Men i vore dage er tid ofte mere værd end penge, og især fritid værdsættes højt af de fleste i arbejde.

Fordelen ved køb af ejendom i Sverige er også, at det er muligt at erhverve et langt større stykke jord, end det vil være inden for rækkevidde for de fleste danskere at erhverve i Danmark. Jordtilliggendet omkring en svensk ødegård vil typisk være skov eller ’skogsmark’.

For mange danskere er køb af ødegård forbundet med en drøm om et ekstremt fredfyldt sted inde i en skov og med langt til naboerne. Den type ejendomme udbydes der stadigt mange af til salg især i Småland. Deres tilstand vil variere afhængigt af, om der forinden har været ejere, som har moderniseret hele ejendommen og frisket den op til nutidige standarder.

Valget af omgivelser kan være afgørende. Et hus omgivet af tæt skov, der ligger som en tornerose-bygning er ofte præget af fugt og indelukkethed. Som dansk ejer af en ødegård, er det ikke altid så let at få luftet et sådant hus ud regelmæssigt, og dermed bevare attraktionen.

Da en ødegård normalt ligger et sted, hvor det ikke længere har været muligt at leve af jorden, ligger ødegårde, der er til salg, ofte noget afsides væk fra alfarvej. Det er en del af det attraktive ved at have ødegård i Sverige, men det kan samtidig være en ulempe i transporttid.

Det er klogt at regne meget realistisk med den faktiske transporttid, det vil sige køretid kombineret med færgetid og ventetid, hvis ikke man naturligt vil tage broen over Øresund. I den forbindelse bør man kalkulere den totale pris for rejsen til ødegården, for det, der spares ved køb af ødegård, kan hurtigt blive spist op af større transportomkostninger i forhold til at købe en fritidsejendom i Danmark.

Man bør i øvrigt også undersøge det lokale klima i den region, hvor man er ved at falde for at købe en ødegård. Mængden af nedbør varierer meget i det sydlige Sverige, og det samme gælder antallet af solskinstimer. Jo tættere på Blekingekysten, jo mindre nedbør og jo flere solskinstimer kan man forvente. En meget stor del af de udbudte ødegårde til salg ligger i Småland. Andre ødegårde til salg ligger i Skåne, Halland og Blekinge.


Forfatter resurse box e:-> Læs mere om køb af ødegård i Sverige på http://www.til-salg.com/huse-til-salg/svenske-torper-til-salg.htm

Søren Breiting er ejer af en dejlig ødegård i Blekinge, som han nyder med familien til både at se på fugle, fotografere og samle svampe. Se Sørens billeder fra naturen på http://www.azFOTOS.com

Article From Gratis Artikler

Udvalgte artikler
Dyrk frugt
Det bedste tidspunkt til plantning af frugttræer er fra sidst på efteråret til først på foråret, hvor temperaturen er lav.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Såjord / Plantejord
Plantejord er fællesnavn for flere produkter med det fælles, at de alle er egnede som plantejord enten ublandet eller blandet.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Trevlet Palmelilje
Palmelilje (Yucca filamentosa) er en imponerende staude til en lun plads med veldrænet, gerne sandet jord og i fuld sol. Bl.a. sammen med pragtskær, pryd græsser og buketroser.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Kristtorn
Der er god grund til at plante kristtorn i haven. Planten er smuk hele året rundt, men det stedsegrønne løv kommer især til sin ret i vinterhalvåret, hvor de grønne glæder i haven er få. Kristtorn har altid skinende blanke blade i smukke grønne farvetoner.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser