Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsartikler » Aspartam - den søde fare
Aspartam - den søde fare
Aspartam - den søde fare

Af: Helle J Hansen

"Det er sundt nok - det er uden sukker" ! Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Sødestofferne har gjort sit indtog, men de fleste kender ikke til de bivirkninger, de kan give.

Ifølge Mr. H.J.Roberts, MD og direktør for Palm Beach Institute for Medical Research, er aspartam en overset fare for vores helbred. Aspartam (også kaldet NutraSweet) bliver idag brugt i mange fødevarer, i læskedrikke og i slik. Det Mr. H.J.Roberts har fundet ud af, er bl.a., at indtagelse af aspartam i store mængder, giver afhængighed, der er lige så stærk eller stærkere end alkohol. I hans database findes over 1200 mennesker med reaktioner fra aspartam.

Reaktionerne er mangfoldige - lige fra vægtforøgelse, migræne, depressioner, irritabilitet, nervøsitet, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, træthed, tørst, tørre øjne, hårtab, allergier, lavt blodsukker, håbløshed, ledsmerter, søvnbesvær, øresusen, øreringen, svimmelhed og kvalme til Alzheimers og multiple sclerosis. Hos børn ses der ofte udslæt, aggressivitet og hyperaktivitet.

Nogle af de eksempler, som Mr. H.J.Roberts skriver om i "Townsend Letter for Doctors & Patients", er alarmerende:

En 28-årig kvinde, som havde drukket to liter cola sødet med aspartam dagligt, siger: "Jeg var afhængig af det og havde frygtelige muskelspasmer, svimmelhed, kvalme, depressioner etc. Jeg faldt over en artikel, der fortalte om faren ved aspartam, og blev fuldstændig forfærdet. Efter at have stoppet med aspartam i 7 dage, var de fleste symptomer væk. Jeg har indtil nu ikke haft nogle tilbagefald ."

En hospitals farmaceut med megen viden om substanser, der giver afhængighed og om stofmisbrug, skrev: "Jeg har været en kronisk bruger af light sodavand i flere år og har altid joked med, at jeg var afhængig af aspartam. For nylig besluttede jeg at stoppe med det, men jeg kan ikke, lige meget hvor meget, jeg prøver. Når jeg ikke drikker disse sodavand, kommenterer både mine kollegaer og min familie, at jeg opfører mig, som om jeg er på heroinafvænning. Jeg oplevede også mange problemer, da jeg drak dem, det mest fremherskende var ledsmerter."

At de sukkerfri produkter ikke er helt uskyldige, som mange tror, bør have vores opmærksomhed. F.eks. kan børn også bliver afhængige af tyggegummi med aspartam. I USA er problemet nu så markant, at FDA (US Food and Drug Administration) er blevet advaret gentagne gange om den potentielle katastrofale effekt af indtagelse af aspartam.


Forfatter resurse box e:-> Helle J Hansen er Marketing consultant, Coach i personlig/spirituel udvikling, Access Consciousness Facilitator. http://www.lifestyleacademy.dk

Article From Gratis Artikler
Udvalgte artikler
Græs / rullegræs
Vil man hurtigt og nemt have etableret sin græsplæne, er rullegræs løsningen. Rullegræs giver mange fleksible muligheder på både store og små arealer, og den bare jord forvandles hurtigt til et frodigt, grønt græstæppe.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Vårfloks
Phlox divaricata, er en staude til stenbedet. Den trives i tørveblandet muld og gerne i let skygge. Den bliver op til 40 cm og blomstrer i maj/juni.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Generelle beskæringstip
Nogle buske, f.eks. havehortensia, skal beskæres på en anden måde end andre. Grene, som er ældre end et år, sætter sjældent skud, så busken bør beskæres hvert forår, og kun ganske få knopper bør efterlades på sidste års skud. Dette holder busken lav og giver kraftig blomstring roser
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Viol
Man kender omkring 400 arter i viol­slægten; de er udbredt over hele ver­den, men især i Europa og Nord­amerika. Det er lave stauder med en kort stængel, undertiden i form af en lodret, underjordisk rodstok.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser