Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Øresnudebiller
Øresnudebiller
Øresnudebiller i Rhododendron

Rododendron er en af havens smukkeste buske. Den er mere hårdfør, end de fleste forestiller sig og kan blive ældre end de fleste mennesker. Den er forholdsvis sund og der er ikke så mange skadegørere, der angriber den. Med enkelte undtagelser, hvoraf snudebillen er en af de mere markante.

Snudebillen snyder

Den voksne bille giver de synlige skader, men det er mest et spørgsmål om udseende. De rigtigt alvorlige skader er snudebillens larve skyld i, og de kan være ødelæggende for planten.

Billetklip i blade – gnav af rødder

Det første varsel om snudebillen får man, når rododendronens blade begynder at blive hullede i bladranden, der ser ud som om en billetklipper har været på spil. Det er den voksne larve, som har sat sit spor. Den ses ikke, for den arbejder når det er mørkt. Klippene viser sig normalt sidst i juni og i juli, hvor billerne klækkes og æder. Derefter lægger de æg, som udvikler sig til larver, der æder smårødder indtil efterårskulden sætter ind. Det følgende forår fortsætter larverne, der bliver op til 1½ cm lange, med at gnave af rødderne, indtil de forpupper sig og nogle uger senere er blevet til biller. Larverne kan findes helt ned til en dybde af ca. 40 cm.

Det er rodgnavet, der er skadeligt, for det kan standse optagelsen af vand og næring og planterne kan få symptomer, der minder om vandmangel.

Hvad gør man?

Billerne opererer indenfor en forholdsvis lille radius, da de ikke flyver, så det gælder om at undgå at de breder sig til fx jordbær, som de også holder meget af. Billerne er aktive om natten og kan evt. fanges ved hjælp af en lygte, for de stivner i deres bevægelse når de udsættes for lys. Selv om man fanger og tilintetgør nogle af billerne, er det larverne, der især må bekæmpes. Det kan fx ske med nematoder, der udvandes i jorden, når jordtemperaturen er over 10°C. Den bedste effekt fås når jordtemperaturen er 15-25°C og når der behandles i maj/juni og august/september. Det kan være nødvendigt at behandle flere år i træk.
Nematoder til bekæmpelse af snudebiller købes/bestilles fx i en del havecentre og planteskoler
Udvalgte artikler
Nattergalen – fuglesang og nattergale har hørt sammen siden H.C.Andersens eventyr
Nattergalen blev berømt gennem H.C. Andersens eventyr Nattergalen. Det er vel fortjent, for alle, der har hørt blandet fuglesang med nattergale imellem, vil sige, at der er noget helt særligt over netop nattergalens sang.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Sneskimmel
Når græsset ikke gror, er det ofte fordi rodsystemet er for dårligt. Egentlig er græs en meget robust og vedholdende plante.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Pollen
Pollensæsonen i Danmark kan inddeles i tre perioder. Foråret, hvor løvtræerne blomster, sommeren med græspollen samt sensommeren/efteråret, hvor det er gråbynke sæson. Hver fjerde dansker lider af allergier, som påvirker øjne og luftveje. Halvdelen af disse er forårsaget af græspollen.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Fuchsia
Ægte fuchsiafanatikere samler så mange forskellige fuchsia, som de kan få fingre i, og nogle rydder hver cm i haven til deres yndlingsplanter. Der er ca. 3500 forskellige sorter af disse fascinerende planter med den lange blomstringstid. Hver sort forsynes med et navneskilt, fordi det er helt umuligt at kende forskel på dem alle.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser