Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Trips
Trips
Trips (Thysanoptera) er meget små, kun ca. 2 mm lange oftest mørke insekter. Af og til benævnes de blærefødder eller frynsevinger. Forklaringen på disse navne er, at deres ben ender i en hæfteblære, og at deres smalle vinger er kantet af en hårfrynse. De er også blevet kaldt kolerafluer, fordi de optrådte i meget stor antal i København i koleraåret 1853, og man fejl-agtigt satte dem i forbindelse med sygdommen. Et andet populært navn er "tordenfluer", det skyldes at de ofte går på vingerne på varme dage, hvor der er optræk til torden. Her i landet findes mere end 100 forskellige arter af trips, og de er ofte svære at kende fra hinanden.


Biologi og skade

De fleste tripsarter er knyttet til planter, hvor de lever af at suge saft. De angrebne blade og blomster får ofte et særpræget sølvglinsende udseende, fordi der trænger luft ind i de tømte celler. Nogle arter kan optræde som ret alvorlige skadedyr, især på prydplanter og ikke mindst i væksthuse. På den anden side har en del trips betydning for forskellige vilde planters bestøvning.

Æggene udvikles normalt uden befrugtning, idet trips-hanner meget sjældent optræder. Æggene anbringes ved hjælp af en savtandet læggebrod inde i plantevævet, hvor larverne udvikles.

Trips er ikke specielt gode flyvere. De går normalt kun på vingerne på stille, varme dage. På sådanne dage kan de til gengæld optræde i uhyre mængder. De er irrite-rende, når man får dem på sig på grund af den kriblen-de fornemmelse, som de kan give på huden.

Trips er som omtalt plantesugere, men de kan finde på at bore munddelene ind i huden på folk. Dette kan hos nogle giver hudirritationer med rødme og kløe. Trips kan foretage spring ved at slå bagkroppen mod under-laget, og det leder tanken hen på lopper. Som det frem-går af ovennævnte, har de intet med lopper at gøre.

Deres tendens til at krybe ind i snævre hulrum gør, at man ofte finder dem indendørs bag tapet, bag glasset på billeder og lignende steder.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det er nærmest umuligt at holde tripsene ude af bebo-elsen. Almindeligt fluenet går de igennem; men holder man vinduer og døre lukket på de dage, hvor de sværmer, kan det mildne plagen. Trips, der er kommet ind udefra, dør normalt af sig selv i løbet af kort tid. Et generende stort antal trips i huset kan bekæmpes ved at sprøjte med et middel mod flyvende insekter.
Udvalgte artikler
Jordtemperatur
Har man en let jord, som hurtigt bliver lun, og bor man på et lunt strøg, der sædvanligvis ikke hjemsøges af sen frost, kan man nok så de første grøntsager i påsken.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Troldnød
Lad det være usagt, om der virkelig er trolddom og hekseri med i spillet, når troldnød, Hamamelis x intermedia mod enhver fornuft giver sig til at blomstre, mens vinteren er på sit højeste. Det sker hvert eneste år, så miraklet er nok blot et udslag af naturens luner. Men uanset årsagen, er der al mulig grund til at glæde sig over resultatet.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sommerblomster og blomsterløg.
Dette er nok den form for blomster hvor man virkelig kan udnytte sine kreative evner i sammensætning af blomster, farver og former.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
LED-pærer
LED-pærer kaldes også for diodepærer og er den mest strømbesparende teknik til belysning i dag. LED står for"Light Emitting Diode" eller på dansk: En diode, som udsender lys.
Artikel kategori: Nyttig viden