Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Skadedyr / sygdomme
Skadedyr / sygdomme
Bladlus/ferskenbladlus

Bladlus er 1 til 4 millimeter, dråbeformede oftest uden vinger og de er grønne, gule, rødlige til sorte. Kendetegnes ved 2 rygrør på bagkroppen. For at få proteiner nok af plantesaften suger de mere end de kan bruge, derfor udskillelse af sukker fra rygrørene. Om efteråret skifter de til træagtige planter og starter en kønnet formering og æggene udklækkes det følgende forår og da vil den ukønnede formering foregå hele sommeren. 7 dage efter jomfrufødsel kan ungerne selv formere sig og spreder virussygdomme med deres munddele. Vingede bladlus er fundet i op til 2000 meters højde og føres tit hertil sydfra.

Blodlus

Eriosoma lanigerum elsker æbletræer og er brunrød og dækket blålighvid voksmasse. Den stammer fra Nordamerika og når den trykkes ihjel bliver man rød på fingrene.

Mellus

Trialeurodes spp. Lusen er 2 millimeter og har 2 par vinger, er dækket af et tyndt hvidt vokslag. De flyver som sommerfugle og breder sig med sine vinger og danner honningdug som er grobund for sodskimmel. Også dens larver suger plantesaft og er ofte placeret på de lidt ældre blade, da de ikke bevæger sig. Mellusens udvikling fra æg til voksen er ved 15 grader 11 uger og ved samme temperatur lever den voksne i 50 dage ,

Frugttræsspindemider og andre spindemider

Tetranychidae , den kan forøges med over 20 % om dagen under gunstige forhold og breder sig med vinden med en tråd,

Snegle

Spiser ofte vores såplanter og bladene på stiklinger. De er med eller uden hus fra 1 til 8 centimeter, lysegrå, brune eller sorte. De ynder fugtighed og skygge og gemmer sig om dagen under blade, dødt plantemateriale eller oppe under trælægter. I mistbænke med stiklinger kan forsøges med en tudse eller to.

Trips

De er 1 til 1,5 millimeter lange og slanke, mørke eller sorte. Primært suger de plantesaft men rasper også bladvævet. Symptomerne er sølvglinsende skær eller lysegrå pletter i de yderste celler, (gerne i kronbladene og de har sort afføring.

Minèrfluer

Fluerne er 2-3 millimeter sorte eller gullige og har kønnet formering. Æggene stikkes ind i bladcellerne og larverne laver gange der ses på oversiden af bladene som lysegrå uens slyngende miner. Larvestadiet varer 3 uger nogle forpupper sig i bladet andre i jorden. Ses minerede gange bør disse blade kasseres med det samme.

Sørgemyg

Størrelsen er 3 til 4 millimeter og de er gråsorte og holder til på alger, mos og henrådnende plantedele. Æggene lægges fugtige steder. Larverne er glasklare med kulsort hoved, kan være et problem i stiklinger da de spiser rødderne.

Meldug

Svampen ses som hvide kolonier på blade og stængler i hele vækstperioden. I juni og juli dannes kleistothecier, der er resultatet af svampens kønnede cyklus. Meldug angriber først de nederst områder, men de foretrækker ungt plantevæv og kun levende plantemateriale. Overvintre i dødt materiale og spredes over store afstande med vinden, op til 800 kilometer ! Svampen trives under vekslende vejrbetingelser, ved 20-25 grader. Sporeproduktionen fremmes af fugtighed, mens sporespredning bedst sker i tørt og blæsende vejr. Inkubationstiden ( fra smitte til symptomer ) er ved 20 grader 5-6 dage og ved 5 grader 14 dage. Kraftigt nedbør beskadiger myceliet og fjerner sporer fra luften. Høje kvælstofniveauer fremmer angreb og fjern dødt plantemateriale om vinteren.

Sodskimmel

Dannes på grobund af den sukkerholdige honningdug og kan i værste tilfælde skygge planterne væk ved grove belægninger på bladene

Gråskimmel

Botrytis cinerea som blandt andet angriber Paeonia er en skimmelsvamp der ynder fugtigt miljø

Svampe

Det er en kæmpe stor gruppe og der findes både nyttige, men også skadelige svampe. Der er rundt regnet 8000 svampe der angriber planter og det siger noget om problemet.

Sommerfuglelarver

Disse er store planteædere og kan gøre stor skade.

Gammauglelarver

Disse grålige eller brunlige sommerfugle er flyver ofte om natten og larven har forrest 3 par ben og bagerst 3 par gangvorter. Forenden er tyndere end bagenden, på ryggen har den 6 fine hvidgule længdelinier og en gul linie langs hver side. Den kan ikke overvintre herhjemme, så den overvintre sydpå. Larven spiser grønne blade og frugter og kan bekæmpes med bakterie- og virussygdomme som ikke fås i Danmark endnu.

Hare

De er planteædere og foretrækker friske grønne blade og om vinteren gnaver de i barken på træer, buske og stedsegrønne stauder.

Mus

Om vinteren spiser de planterødder og gnaver i stængler

Løbebiller

Vi må anse dem som skadedyr da de spiser vores orme og bestøvende insekter og som nyttedyr da de spiser snegle

Rådyr

Laver gnav på barken i træer og buske og gnider også deres hoveder mod stammerne.

Jordkrebsen

Er 35-50 millimeter stor, mørkebrun græshoppe. Den graver fingertykke gange og spiser rødder, knolde, insekter, larver og regnorme.

Havetæger

Angriber ofte korsblomstrende planter, især planter der er nær læhegn. Dens munddele er udformet til at suge og stikke med. De er ofte ret ildelugtende.

Matsort ådselsbille

De er 10 millimeter lange og angriber ofte planter af bedefamilien. Både bille og larve har en ødelæggende effekt på planterne.

Ollenborren

Billen er 25 til 30 millimeter og larven som har et 4-årigt forløb i jorden, spiser rodfrugter og rødder og billen spiser blade på løvtræer.

Glimmerbøssen

Det er ikke Carsten, jeg tænker på) ( Billen er 20-25 millimeter og æder specielt gule blomster på, især i korsblomstrende planter. Æggene lægges i blomsterne,forpupningen sker i jorden, en generation om året.

Konvalæder

Hepialus lupulina. Larverne æder underjordiske plantedele. Æggene lægges i maj og larverne er om efteråret 3 centimeter lange, gullighvide og har brunt hoved. De overvintre nede i jorden og forpupper sig om foråret

Knoporm

Agrotis segetum. De er larver af sommerfuglen Agerugle, og de små starter med gnav I bladene og som de bliver store går de ned og gnaver I rodhalsområdet. I skumringen kommer de frem og spiser blade. Angrbene kan minimeres ved optimal vanding fra slutningen af juni og i juli måned.


Udvalgte artikler
24 brandgode juleråd
De mange ekstra brandudrykninger skyldes først og fremmest uheld og uforsigtighed i forbindelse med levende lys. Årsagen til den forøgede risiko er dels, at vi har mange flere lys tændt i december måned, dels at vi kombinerer de levende lys med gran og julepynt. Og næsten hvert år koster julelys menneskeliv.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Anlæg og pasning af stenbed
Stenpartiet mister hurtigt charmen, hvis man ikke passer det med ukrudtsrensning, påfyldning af ny jord og eftersyn af planterne.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Russisk Løn
Tatarisk Løn eller Russisk Løn kan om sommeren være et smukt syn, når solen skinner ned gennem kronen og rammer lønnens vingede røde frugter
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Squash og græskar
Ønsker man at tage frø fra sin egne squash eller spisegræskar er det ikke altid at anbefale, da mange af sorterne indenfor samme art meget let krydses med hinanden.
Artikel kategori: Køkkenhaven