Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Kontakt os
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Rotter
Rotter
Der findes 2 slags rotter i Danmark: den sorte rotte (husrotten, på latin Rattus rattus) og den brune rotte (vandrerotten, på latin Rattus norvericus). Den sorte rotte er i dag meget sjælden.

Den brune rottes krop måler omkring 28 cm uden hale. Halen er næsten lige så lang som kroppen. En voksen brun rotte vejer mellem 200 og 400 g. Husrotten er mindre, dens hale er længere end hoved og krop tilsammen, ørene og øjnene er væsentlig større end hos den brune rotte.

Rotter har en lang, fedtet vandtæt pels, som beskytter mod kulde og fugt. Pelsfarven varierer en del. Hyppigst er oversiden mørkebrun eller gråbrun, mens undersiden kan være grålig til hvidlig. En rottes hale er lang og virker nøgen, selvom den faktisk er besat med korte stive børster, der er til stor hjælp for rotten under klatring. Den holdes lodret for at holde balancen, når rotten går på noget smalt eller svømmer. Hvor husrottens hale er ensfarvet mørk, er den brune rottes altid lysere på undersiden

Rundt om i pelsen, men især på hovedet i området omkring snuden og øjnene, er der lange følehår, der spiller en stor rolle for rottens orientering. De hjælper rotten med at finde rundt i territoriet i mørke.

Rotters bagben er lange og kraftige. Forfødderne er mindre end bagfødderne. Rotten bruger dem også til at holde på føden, når den æder.

Ligesom andre gnavere har rotter skarpe fortænder, som vokser livet igennem. Fortænderne har form som stemme-jern. De skal slides, ved at rotten gnaver i hårde ting, ellers bliver de for lange. Hver fortand vokser 2,7 mm om ugen.

Rotten har en god lugtesans, som bruges til at finde føde med. Den bruges også til at opfange dufte, der afmærker et territorium og til at genkende andre rotter.

Rotter ser godt inden for en meters afstand, men på længere afstand kan de kun opfatte bevægelser.

Rotter har en virkelig god hørelse, og hørelsen er deres vigtigste sans, når de skal opdage en fare. De kan høre højere toner end os. Som de fleste andre gnavere kan de høre såkaldt højfrekventne lyde med frekvenser helt op mod 100 kHz.

Er man i tvivl, om det er en rotteunge eller en husmus, der er gået i fælden, skulle følgende holdepunkter være til hjælp: en rotteunge, der løber rundt uden for reden, er altid væsentligt større end de musearter, der kommer ind i huse; hoved er stort i forhold til kroppen, halen er tyk og relativ kort, og bagbenene er langt tykkere og kraftigere end muse

Rotter yngler hele året. Ungerne bliver født 21-23 dage efter parringen. En gennemsnitlig hun får 4 til 7 kuld unger om året. Hunnen kan parre sig igen 18 timer efter fødslen.

Før rottehunnen føder, laver den en løs, rund rede af tørt græs og strå. Den bliver bygget i et underjordisk kammer, hvor hunnen og ungerne er i sikkerhed for rovdyr. Et kuld er gennemsnitligt på syv unger, men store hunner kan føde op til 13 unger.

De nyfødte rotteunger er lyserøde, blinde og døve. De er omkring 4 cm lange og vejer 5-7 g. Deres øjne og ører er helt lukkede, og de har ingen pels. Når de er omkring 3 dage gamle, begynder de at kravle, men ikke ret langt.

Ungerne er helt afhængige af at få føde og beskyttelse af moderen. Hun slikker dem rene og giver dem mælk flere gange om dagen og forlader kun reden for af finde føde til sig selv. Hvis ungerne bliver bange eller fryser, laver de en høj lyd for at kalde på moderen.

Rotteungerne vokser hurtigt. Når de er en uge gamle, er de dækket af en blød pels, og deres øjne har åbnet sig. Tænderne begynder at vokse, når de er omkring 10 dage gamle, og de kan høre, når de er omkring 12 dage gamle. Ungerne kan nu gå og begynder at udforske redekammeret.

Når ungerne er 2 uger gamle, begynder de at forlade reden. De følger efter moderen, når hun leder efter føde. Selv om de begynder at æde fast føde, fortsætter hunnen med at give ungerne mælk, når de er tilbage i reden.

Når ungerne er omkring 3 uger gamle, er de helt afvænnet og æder kun fast føde. De vokser så hurtigt, at deres krop ikke får de rigtige proportioner. Unge rotter har et stort hoved og store fødder sammenlignet med resten af kroppen.

Når de unge rotter er 3 måneder gamle, får de voksenpels og er helt udvoksede. De kan blive sammen med andre voksne, eller også vandrer de væk til nye områder uden rotter og grundlægger nye familiegrupper.

Hunnerne er de klar til at parre sig, når de er cirka 11 uger gamle, men hannerne udvikler sig lidt langsommere, når der en dominerende han i nærheden. Hunnerne parrer sig kun med flokkens dominerende han. I hver brunstperiode, der varer 6-10 timer, kan en hunrotte nå at parre sig 200-400 gange, og hver parring varer kun 2-3 sekunder. Hunrotten kan parre sig med hannen hver fjerde eller femte dag, indtil hun bliver drægtig.

Husmusen er altædende, den foretrækker frø, især korn og kornprodukter, men er der mangel på den slags føde, kan den forgribe sig på de særeste ting, f.eks. sæbe, stearin og kit. En voksen mus æder ca. 3 g fast føde om dagen og ødelægger meget mere, men den største skade består i, at musene forurener varerne med urin og ekskrementer, og at de ødelægger sække og anden form for emballage ved at gnave dem itu.

Rotten er lige som musen altædende, den tager lige gerne plantekost og dyrisk føde, og kan optræde som et egentligt rovdyr, der f.eks. tager ællinger og kyllinger. Rotteurinen og ekskrementerne indeholder ofte sygdomskim, der kan indebære risiko for menneskers og husdyrs helbred.

Salmonella-bakterien forekommer hyppigt i rotte- og museekskrementer, og da disse anbringes overalt, hvor dyrene færdes, er der stor risiko for infektion. En mere alvorlig sygdom er Wiel's syge, som forårsages af en Leptospira-bakterie, der lever i rotternes nyrer, og som overføres via rotternes urin. Weil's syge rammer især menneskers nyrer og kan være dødelig. Borreliose, som giver led- og nervesygdomme, overføres fra musene til mennesket gennem blodsugende skovflåter.

Mus og rotter kan også gøre skade på mange andre ting ved at gnave i dem, f.eks. træværk, isolationsmaterialer, papir og tekstiler

De kan ret alvorligt tage fat i tekstiler, hvis de får kig på dem til redemateriale. I tomme sommerhuse, som mus søger ind om vinteren, vil det være en god ide, inden man lukker af for vinteren, at anbringe madrasser og tøj, så musene ikke har adgang til det.

Mus og rotter trives udmærket i både sten- og glasuld, de graver gange og indretter deres boer direkte i materialet, og det går selvfølgelig ud over isoleringens effektivitet.

Generelt kan alle former for kunststoffer angribes af mus og rotter, men jo hårdere og glattere materialet er, jo mindre risiko for angreb. Gnavernes arbejde kan kendes på tandmærkerne. Det kan nærmest forveksles med huller, som er flået af en kat eller en mår, men her vil man normalt kunne se spor efter kløerne.

Mus og rotter kan give anledning til strømafbrydelser, når de gnaver i elektriske ledninger. De kan også gnave sig ind til føde i dåser af letmetal.
Udvalgte artikler
Kleopatras Nål
Kleopatras nål har hundredvis af blomster fra top til bund. Dens skønhed er forbundet med den smukke og historiske Cleopatra!
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Høst-tidløs / nøgne jomfruer
Om efteråret kan blomsterne forveksles med efterårskrokus. I foråret ligner bladene ramsløg - og da ramsløg bruges i køkkenet kan forvekslingen blive fatal.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Løvplanter
Smukke løvplanter giver haven form og farve hele året. De er uundværlige i alle bede. Som i en buket danner løvet det grønne grundlag, som blomsternes farver kontrasterer smukt med
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Slyngplanter
Lad klatreplanterne krybe og slyngplanterne væve sig ind mellem buske og træer. Resultatet bliver let og yndefuldt, når man efterligner naturen og lader de klatrende og slyngende vækster finde deres egne veje i havens beplantning.
Artikel kategori: Alt om Haven