Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Mus
Mus
I Danmark lever der 17 arter af mus, rotter og spidsmus og det er ikke altid nemt at kende forskel på dem.

De mus som man oftest møder indendørs er husmus. Husmusene gnaver og griser i køkkener, og i modsætning til andre musearter lugter de meget ubehageligt. Andre musearter kan også trænge ind i boligerne. Det sker især i landejendomme og i sommerhuse. De fleste besøg sker omkring høst og tidligt på vinteren, og de mest almindelige gæster er nok halsbåndmus og skovmus.

Husmusens krop er cirka 9-10 cm lang uden halen, og halen er næsten lige så lang som kroppen. En voksen husmus vejer omkring 30 g. I Danmark findes 2 racer af husmus. En af dem er jævnt grå over hele kroppen, men den anden er klart lysere på bugen.

Skovmusen har halen lidt kortere end kroppen, rygfarven er mørkebrun, bugen gråhvid med en uskarp grænse til ryggen.

Halsbåndsmusen er den største af de 3 arter, med kroplængden op til 13 cm og vægten op til 55 g. De fuldvoksne dyr kendes på den mørkebrune-orangebrune ryg skarpt afsat mod en næsten hvid bug, samt på et karakteristisk guldbrunt halsbånd foran forbenene. Ungerne er mere grålige, og halsbåndet kan være ret utydeligt. Halsbåndmus også kendes fra husmus på de større øjne og ører.

Musens skelet består af bittesmå knogler. Det betyder, at den kan klemme sig gennem huller, der ikke er større end 1 cm. Hvis musens hoved kan komme igennem hullet, så kan resten af kroppen også. Musens hale er næsten hårløs. Musen bruger den som balancestang, især når den står på bagbenene. Mus har olieret pels, der holder dem varme. De har små potter med kløer, og de er gode til at løbe og klatre med. Som alle andre gnavere har mus mejselformede skarpe tænder, der bliver ved med at vokse hele musens levetid. Tænderne slibes, ved at musen gnaver i hårde ting, så de ikke bliver for lange.

Mus ser ikke så godt, og de kan ikke se i farve. Da de ofte bevæger sig omkring i mørke, stoler musen mere på sine knurhår, når den skal finde rundt. Knurhår vokser frem fra følsomme områder på musens snude. De hjælper musen med at finde vej på dens territorium eller gennem snævre gange i mørke.

Musen har en god lugtesans og snuser sig frem til maden. Den kan genkende andre mus på deres lugt. Musen har store ører og hører rigtig godt.

Husmusen menes at stamme fra den sydvestlige del af Asien, og derfra er den, især ved menneskets hjælp, blevet spredt over hele kloden. Den har en stor tilpasningsevne, og i dag forekommer den så godt som overalt, hvor der findes mennesker.

Her i landet er husmusen ganske overvejende knyttet til bygninger. Om sommeren holder mange husmus til på markerne, men de søger næsten alle til huse om efteråret. Inde i bygninger kan musene indrette sig overalt, hvor de kan finde føde og noget at bygge rede af. De holder navnlig til på løfter, under gulve og i hulmure, og derfra gnaver de sig igennem træværket ind til spisekamrene og andre steder, hvor der er føde.

En enkelt mus æder kun nogle få gram føde om dagen. De fleste fødevarer bliver blot nippet til og derefter afvist. Det betyder, at meget mad bliver ødelagt, men det er ikke så meget, der bliver spist.

Husmus er natdyr, hvilket betyder af de er mest aktive om natten. Men man kan dog høre dem smutte omkring inde i væggen om dagen. Mus bruger de samme stier rundt på deres territorium hver nat. De lærer alle kendetegn på vejen godt at kende og finder vej gennem mørket, ved at deres knurhår rører ved disse ting.

Musen lever i små grupper med flere hunner og en dominerende han. Hver gruppe har sit eget lille territorium. Musene i hver enkelt gruppe afmærker deres territorium med urin, så andre mus kan lugte, at territoriet tilhører dem. Den dominerende han beskytter området mod fremmede. Mus på landet vogter mere over deres territorium end bymus.

Mus bruger megen tid at holde sig rene. De reder deres pels med tænderne og klør sig med bagbenene. De pudser sig i hovedet med forpoterne. Mus plejer også hinandens pels med tænderne som en tegn på venskab.

En mus kan springe 30 cm op i luften og klatre op ad en murstensmur.

Man hører ofte mus udstøde pibende lyde, men de har mange flere kald, som vi ikke kan høre, fordi de ligger uden for vores høreområde. Disse beskeder er til mus i nærheden eller til en forsvunden unge. Lydene kan ikke høres særlig langt væk, hvilket forhindrer rovdyr i at opfange dem.

Mus kan leve op til 3 år i naturen. Det er dog færreste mus, der bliver over et år, og det er kun en til 2 unger fra hver kuld, der lever så længe, at de bliver kønsmodne

På landet bliver de fleste mus født i perioden mellem marts og oktober, hvor det er mest føde. Husmus, der lever i byerne kan få unger året rundt.

Mus bygger deres rede på stede, hvor der er mørkt og varmt, og hvor der er sikkerhed for rovdyr. Hunnen laver strimler af forskellige materiale med fortænderne og væver dem til en rede ved hjælp af forpoterne. Musereder er nærmest runde og omkring 10 cm i diameter.

Bymus kan finde på at bruge papir, poser, stof, isolering, snor eller andre bløde materialer, når de bygger rede. Musene holder som regel til i papirkasser, skuffer, under køkkenskabe eller i fuldet i møblerne. Pø landet bliver reden lavet af mere naturlige materialer, for eksempel tørt græs, blade eller strå. De findes ofte i stalde eller lader, høballer eller i levende hegn. Sommetider laver husmusen sig et tunnelsystem eller bygger sin rede i et andet dyrs bo.

Når reden først er bygget, vil musen bruge den til mange kuld unger. Hunner kan godt finde på at dele rede og hjælpe hinanden med at passe ungerne.

Museungerne er lyserøde, blinde og fuldkommen hjælpeløse, når de bliver født. De er helt nøgne med undtagelse af bittesmå knurhår, og deres øjne og ører er lukket til. De nyfødte unger er afhængige af, at deres mor fodrer og beskytter dem. Hun holder dem rene og giver dem mælk flere gange om dagen og forlader kun reden, når hun skal finde føde.

Museunger vokser hurtigt. Når de er 10 dage gamle, er de dækket af pels. Deres øjne og ører åbnes først, når de er 14 dage gamle. Når ungerne er mellem 2 og 3 uger gamle, begynder de at udforske deres omgivelser på små, korte ture væk fra reden. De lærer at finde føde, de lærer at være hurtige og undgå farer. Når ungerne er 3 til 4 uger gamle er de vænnet fra og forlader reden. På det tidspunkt venter deres mor allerede et nyt kuld.

Når hunnerne er 5 uger gamle, er de parat til at parre sig. Hannerne venter som regel, til de er 10 uger gamle, fordi de skal opbygge deres eget territorium først. Hunnen vil nemlig kun parre sig med den dominerende han i gruppen. Efter parringen forlader hannen hunnen og tager ikke del i opfostring af ungerne.

Ungerne fødes omkring 20 dage efter parringen. Dette samt med den unge alder, musene bliver kønsmodne i, er grunden til husmusenes store udbredelse. En hun kan føde et nyt kuld unger hver 3-4 uge og kan få op til 10 kuld om året.

Husmusen er altædende, den foretrækker frø, især korn og kornprodukter, men er der mangel på den slags føde, kan den forgribe sig på de særeste ting, f.eks. sæbe, stearin og kit. En voksen mus æder ca. 3 g fast føde om dagen og ødelægger meget mere, men den største skade består i, at musene forurener varerne med urin og ekskrementer, og at de ødelægger sække og anden form for emballage ved at gnave dem itu.

Rotten er lige som musen altædende, den tager lige gerne plantekost og dyrisk føde, og kan optræde som et egentligt rovdyr, der f.eks. tager ællinger og kyllinger. Rotteurinen og ekskrementerne indeholder ofte sygdomskim, der kan indebære risiko for menneskers og husdyrs helbred.

Salmonella-bakterien forekommer hyppigt i rotte- og museekskrementer, og da disse anbringes overalt, hvor dyrene færdes, er der stor risiko for infektion. En mere alvorlig sygdom er Wiel's syge, som forårsages af en Leptospira-bakterie, der lever i rotternes nyrer, og som overføres via rotternes urin. Weil's syge rammer især menneskers nyrer og kan være dødelig. Borreliose, som giver led- og nervesygdomme, overføres fra musene til mennesket gennem blodsugende skovflåter.

Mus og rotter kan også gøre skade på mange andre ting ved at gnave i dem, f.eks. træværk, isolationsmaterialer, papir og tekstiler.

De kan ret alvorligt tage fat i tekstiler, hvis de får kig på dem til redemateriale. I tomme sommerhuse, som mus søger ind om vinteren, vil det være en god ide, inden man lukker af for vinteren, at anbringe madrasser og tøj, så musene ikke har adgang til det.

Mus og rotter trives udmærket i både sten- og glasuld, de graver gange og indretter deres boer direkte i materialet, og det går selvfølgelig ud over isoleringens effektivitet.

Generelt kan alle former for kunststoffer angribes af mus og rotter, men jo hårdere og glattere materialet er, jo mindre risiko for angreb. Gnavernes arbejde kan kendes på tandmærkerne. Det kan nærmest forveksles med huller, som er flået af en kat eller en mår, men her vil man normalt kunne se spor efter kløerne.

Mus og rotter kan give anledning til strømafbrydelser, når de gnaver i elektriske ledninger. De kan også gnave sig ind til føde i dåser af letmetal.
Udvalgte artikler
Rav, gudernes tårer - oprindelse, historie, forekomst
Hvem vil ikke gerne finde rav? En sommerdag ved stranden ser man ofte badegæster vandre søgende rundt i vandkanten; de bukker sig, samler noget op – og smider det fra sig. Nej, det var ikke rav, blot en lille brun sten.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Aspartam - den søde fare
"Det er sundt nok - det er uden sukker" ! Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Sødestofferne har gjort sit indtog, men de fleste kender ikke til de bivirkninger, de kan give.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Drejeblomst
Drejeblomsten er en meget nem plante at have i haven, den skal placeres, hvor der er sol og en fugtighedsbevarende jord, dvs. enten en lerholdig jord eller en skovbundsagtig jord.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Plantning af klatreroser
Roser og romantik hænger unægtelig sammen og klatreroser understreger i særdeleshed denne romantik. Synet af klatreroser i fuldt flor i et gammelt æbletræ, op ad en pergola eller henover havebænken vækker virkelig det romantiske i enhver haveejer.
Artikel kategori: Alt om Haven