Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Blommehvepsen
Blommehvepsen
Blommehvepsen, Hoplocampa minuta, findes i litteraturen også beskrevet under navnet blommebladhvepsen. Hvepsen kan i hvert fald nogle steder i landet, ødelægge blommehøsten flere år i træk. I litteraturen får den flere steder de formildende ord med på vejen: at de sørger for en tiltrængt udtynding af blommerne. Det smagLiljebillersmæssigt mest værdifulde blommesorter har dog ikke udtynding behov, kun i forbindelse med dyrkning af for eksempel Victoria, Opal og måske Gul Reine Claude kan hvepsen tillægges denne usikre nytte.


Ofte værre end blommevikleren

Til trods for at blommehvepsen til tider er så altødelæggende for blommehøsten, er den ikke særligt kendt. De angrebne blommer falder af medens de endnu er små i juni måned, og haveejeren tror måske at manglende bestøvning er årsag til den manglende bæring. Som skadegører i blommer er blommevikleren - den der er skyld i "orm i blommer" - langt mere kendt og udskældt, fordi man møder larven og dens efterladenskaber i de spiseklare blommer.

Biologi og udseende

De voksne blommehvepse er ca. ½ cm. lange: Hannen har gule følehorn og hunnen brune. Hvepsene kommer op af jorden når blommetræet blomstrer. De lever af blomsterstøv og nektar til de er færdig med at parre sig og lægge æg. Hunnen borer sin læggebrod ned på ydersiden af blomsterbunden eller på bægerbladene og aflever et æg per blomst hun besøger. I alt skulle hun kunne lægge ca. 25 stykker. Larven er ca. 1cm lang, hvidlig med gule til grønlige nuancer, har brunt hoved, 3 par brystfødder og 7 par gangvorter.

Når æggene er klækket starter laven med at æde af frugtknuden hvorefter den gnaver sig ind i frugtknuden og begynder at udhule denne. Larverne udhuler ikke nødvendigvis hele frugten før de forlader den og graver sig ind i en ny. Tre til seks blommer når den igennem, inden den falder til jorden med en blomme.



Overvintrer i jorden

Når larverne er faldet til jorden med de nedfaldne frugter, borer de sig ned i jorden, hvor de spinder hver en kokon i 8 - 10 cm dybde. Larven forpupper sig inde i kokonen et par uger før den dukker op af jorden som voksen. Blommehvepsen tilhører samme slægt som Æblehvepsen og Pærehvepsen og ligner i levevis og udseende meget disse.

Reguleringsmuligheder

Ifølge "Politikens Havebog" (Politikens Forlag, 1997), skulle det være muligt at bekæmpe larverne ved at sprøjte med det biologiske bekæmpelsesmiddel "Dipel", lige efter at kronbladene er faldet af blomsterne.

Hvis man kun har mindre blommetræer i haven vil det helt sikkert have en effekt, at indsamle de angrebne blommer før de falder til jorden. Man kan forestille sig at man vil kunne begrænse hvepsens angreb ved at lægge for eksempel fiberdug under træerne, før de angrebne frugter falder til jorden, og indsamle og destruere disse.

Måske kan høns under træerne have en effekt på bestanden af blommehvepse, som de har over for pæregalmyggen. Økologiske faktorer vil under alle omstændigheder bevirke at bestanden af blommehvepse vil svinge fra år til år. Vil man forsøge at holde blommehvepsen nede, for eksempel ved indsamling af angrebne frugter, skal man være klar over at de også lever på mirabel.


Udvalgte artikler
Blå Svingel
Svingel (Festuca) er en græsslægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. Det er stauder med en tueformet vækst og smalle, indrullede blade. Blomsterne er samlet i treaksede toppe med 3-mangeblomstrede småaks.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Gul Thuja
Der er delte meninger om gule nåletræer. Nogle mener, de ser sygelig ud, mens andre synes, de gule former netop egner sig til at skabe farvekontrast til forskellige grønne toner.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Druehyld
Busken klarer sig godt under magre og tørre forhold. Den er særlig velegnet at plante i haveskel, på skråninger og i spalter mellem sten.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Squash
Squash kommer fra sydamerika, og er en forholdsvis ny grønsag herhjemme, som kun har været dyrket erhvervsmæssigt i ca. 30 år.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser