Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Bladpletsyge
Bladpletsyge
Bladpletsyge kan skyldes angreb af svampe, bakterier og virus eller fysiologiske forhold som mangelsygdomme, temperaturskade og svidning.

Svampesygdomme som kartoffelskim­mel, skurv på æble og vedbend-blad­pletsyge ses ofte først som vanddrukne eller gulligt farvede zoner på bladene; senere brunfarves de, efterhånden som cellevævet dør. Sygdommen starter med, at en spore overføres, spirer og trænger ned i bladet, hvor celleindhol­det udnyttes som næring, og senere trænger svampens trådformede stæng­ler (hyfer) igen op til overfladen, hvor sporedannelsen finder sted.

Disse sygdomme spredes ofte hurtigt, da de kan danne nye sporer på mindre end en uge efter infektionen og derfor kan forårsage hele epidemier. De be­kæmpes lettest ved forebyggelse, ved at bladoverfladen dækkes med et mid­del, der hindrer sporerne i at spire, fx kobber-, svovl- eller organiske beskyttelsesmidler. Sodplet ses som mørke pletter på bladene sidst på som­meren og forårsages af mørkfarvede svampehyfer, der lever af bladluse­ekskrementer på bladoverfladen.

Bakteriesygdomme spredes ofte ved vandsprøjt, hvor bakterierne vaskes ned i spalteåbningerne. Ligesom svam­pene udskiller de enzymer og optager næring fra de opløste celler, hvorved området misfarves og dræbes. Der trænger ofte bakterieholdigt slim ud fra såret, og herfra spredes bakterierne til nye dele af planten, fx agurkens pletbakteriose.

Virus ses som en gullig marmorering eller brunlige pletter på bladene, fx hindbærmosaiksyge.

Mangelsygdomme. Mellem bladenes nerver ses til tider kantede gule til brunfarvede pletter, der kan være for­årsaget af mangel på fx nærings­stoffet magnesium; pletter ses ofte på frugttræer. Overskud af kogsalt fra optøning af veje og gader i vintertiden giver ofte tidlig høstfarve og senere pletvis nedvisnen af løvet på vejtræer.

Kulde- og varmeskade kan ligeledes give brune, visne pletter på blade, ofte i forbindelse med vandmangel. Det kendes både fra stedsegrønne planter ved vintertid og skader på planter i drivhus og vindueskarm efter en varm sommerdag.

Svidning med træbeskyttelsesmidler, kunstgødning og ukrudtsmidler eller kogsalt fra optøning af veje i vinterti­den forårsager ligeledes bladpletter el­ler visne bladrande.
Udvalgte artikler
Græsplænen

Artikel kategori: Spørgsmål og svar
Udvalgte artikler
Tulipan
Tulipan opnår (afhængigt af art og sort) en højde på mellem 10 og 70 cm. På den enlige stængel er der kun har nogle få helrandede og elliptiske blade, som sidder ved jorden.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Rosenhæk
Drømmer du om at få en smuk, duftende rosenhæk i din have, så er det fra sidst i september og frem til frosten binder jorden, er der perfekte planteforhold for barrodsroser.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Påskelilje
Som navnet antyder, hører narcisserne til narcisplanternes familie, Amaryllidanceae. Denne familie omfatter flere arter, f.eks. amaryllis, inkalilje og hagelilje. Også vintergæk og dorothealilje hører til narcisserne. Der findes så mange forskellige arter og sorter af narcisser, at de er inddelt i et overskueligt system.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser