Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Spørgsmål og svar » Frugt og bær
Frugt og bær
Frugt og bær

Mine pæretræer er angrebet af et eller andet. Bladene har rødgule pletter på oversiden og fortykkelser på undersiden. Hvad er det, og hvad kan man gøre ?

Svar: Jeg mener at det er en svampesygdom, pæregitterrust. Den har vækstskifte med diverse arter af enebær. Ved henvendelse til forskellige plantepatologer oplyses der at denne sygdom ikke har haft nogen stor betydning i mange år. Så derfor behøver du ikke at gøre noget.

Hjælp mig mine hindbær løber fra mig !!

Svar: Beskæring af hindbær: hindbær afviger meget fra alle andre frugtbuske, idet skuddene kun er to-årige, de vokser op det ene år, giver bær det næste år og tørrer derefter ind. Tidligst muligt efter høst klippes alle gamle, afbårne skud derfor af helt nede ved jorden. Jo tidligere det bliver gjort. jo længere tid får de nye skud gavn af bedre lys og pladsforhold. Samtidig udtyndes de nye skud til 10-15 pr. løbende meter. De kraftigste bevares og bindes solidt til en tråd. Hvis de er lange og ranglede, kan der klippes noget af toppen. Jo længere de klippes ned, jo mere solidt står de. Skud der kommer fra roden, uden for rækkerne må graves op.

Er der en måde hvorpå jeg bedst passer mine stikkelsbær, så de ikke bliver alt for store?

Svar: Udtynding af stikkelsbær: efter 3-4 års forløb skal du begynde en svag udtynding af de ældste. sortgrå grene på stikkelsbær. Busken skal beskæres mere forsigtigt end solbær og ribs, da en for kraftig beskæring kan give mange nye skud fra bunden, det vil gøre busken meget tæt og modtagelig for stikkelsbærdræber. Beskæringens hovedformål er at gøre den besværlige plukning af bær lettere. Det er i reglen nok hvert år at fjerne en enkelt stor gren helt nede ved jorden, eller lige over en god sidegren, der ønskes bevaret. P.g.a stikkelsbærs tidlige løvspring bør beskæringen ske i perioden september til februar, senere beskæring kan give stærk blødning.

Hvornår begynder mit frugttræ at bære frugt



Det er faktisk bedst hvis der går et par år fra du har plantet træet til det bærer frugt, så træet skal helst være mere end 5 år gammelt. De første par år skal træet bruge til at etablere sig, som man kalder det. Det vil sige få udviklet et godt og stærkt rodnet, få nye grene og forstærke stammen og de eksisterende grene. Det vil ofte være et tegn på at træet mistrives hvis det begynder at bære med det samme, da træet vil forsøge at sikre fremtiden ved at sætte frugt inden det selv dør, hvis du forstår hvad jeg mener. Det er selvfølgelig vigtigt at du passer det godt i den første tid efter du har plantet det – det vil sige vand, vand, vand og lidt gødning. Indtil rodnettet er rigtigt etableret er træet afhængigt af dig og din vandkande. Der må heller ikke gro græs tæt på træet, så hvis du har plantet det midt i plænen, som mange gør, så husk at sørge for at der er en cirkel uden græs rundt om stammen i mindst ½ meters omkreds. Du kan med fordel dække denne cirkel med barkflis for at holde på fugtigheden i jorden.

Hvad er pære-gitterrust



Pæregitterrust er en svampesygdom, som viser sig ved fortykkede rustfarvede pletter på pæretræets blade. Den har den kedelige egenskab, at den overvintrer og udvikles på enebærbuske (i din egen eller naboens have), så det hjælper ikke synderligt at behandle pæretræet. Du kan dog hvis du griber tidligt ind, begrænse angrebet ved at fjerne de angrebne blade fra træet og smide dem i skraldespanden. Det eneste effektive middel er at fjerne alle enebærbuske i omegnen, men det er sjældent at det er en reel mulighed. Du skal dog vide at for pæretræet er det fortrinsvis et kosmetisk problem, det er ikke noget der truer pæretræets liv. Der findes ingen sprøjtemidler mod pære-gitterrust.

Findes der jordbær, som remonterer



Ja der findes en enkelt sort – ’Ostara’ – som remonterer, altså giver bær flere gange over sæsonen. Smagsmæssigt er den dog ikke helt så god som almindelige jordbær.
Udvalgte artikler
Stewartia - Japansk stewartia
Japansk stewartia, Stewartia pseudocamellia er en mellemhøj til stor busk, den blomstrer i juli - august med 6 - 9 cm store hvide blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Anemoner
Anemoner kaldes også vindblomster, fordi de bevæger sig ved den mindste brise. Det er smukke, sarte blomster, der er fantastisk dekorative, når de plantes i stort antal. Den mest almindeligt solgte anemone tilhører ranunkelfamilien og stammer fra Sydeuropa og Lilleasien.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Frugt og vin
Skal frugttræer beskæres ?
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Bødetakster cykel
Bødetaksterne er gældende fra den 1, januar 2012
Artikel kategori: Nyttig viden