Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Subtropiske frugttræer
De fleste subtropiske frugttræer trives bedst ved at blive plantet ud i haven, gerne på en lidt lun plads, hvis det er muligt.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Hæg
Almindelig Hæg (Prunus padus) eller Majtræ er en stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone. Navnene har planten fået, fordi den blev brugt som hæk, og fordi den blomstrer i begyndelsen af maj.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Flaskegræskar
Flaskegræskar eller kalabas er en herlig slyngplante, som giver dekorative frugter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Planer og tegninger » Stenbedet
Stenbedet
Stenbedet

Placering

Stenbedsplanter skal generelt have masser af lys, luft og godt med dræn, så et stenbed skal placeres et sted hvor der er sol, om ikke hele dagen, så dog det meste. Det må gerne være et blæsende sted, da planterne fra naturens side er vant til barske forhold i bjergene, hvor de gror i klippespalter.

Det mest naturlige vil være at anlægge bedet som et højbed, men det kan også anlægges i niveau med den eksisterende jord.

Udformning

Når man har fundet et egnet sted at placere bedet, skal udformningen bestemmes. Det ser bedst ud, hvis bedet ikke bare laves i en rektangulær firkant, men derimod med buer og sving, og typisk vil man lave bedet aflangt, men alt afhænger jo af de givne forhold.
Brug et stykke reb eller haveslangen til at prøve dig frem med hensyn til bedets facon og størrelse, så er det nemmere at danne sig et indtryk af, hvordan bedet vil komme til at passe ind i omgivelserne.

Et eksisterende træ eller to kan udmærket indgå og blive en del af bedet.

Man skal også finde ud af, om man vil afgrænse bedet med sten, eller, for højbedets vedkommende, om det blot skal skråne ned mod terrænniveau.

Vand

Hvis man kan lide lyden af rislende vand i haven, kan man anlægge et lille vandløb i stenbedet (højbedet). Det kan f.eks. laves ved at lade vandet løbe fra det højeste punkt, ned i et bassin, hvor det så løber over og havner i en nedgravet beholder ved foden af bedet, for derefter at blive pumpet op til det højeste punkt igen.

Hvis man synes, kan der i en del af bedet, anvendes spagnum som voksemedie, og der kan plantes f.eks. lave Rhododendron.

Forarbejde

Hvis man vælger at anlægge bedet i niveau med den eksisterende have, skal man fjerne jorden i en dybde af 20 til 30 cm (nogle steder i landet er jorden af en sådan beskaffenhed, at den kan bruges som den er, og så er dette selvfølgelig unødvendigt).

Vælger man løsningen med højbed, er det tilstrækkeligt at fjerne jorden fra bedets yderkant på de steder hvor der ikke, efter påfyldning af voksemediet, vil blive 20 til 30 cm ned til den oprindelige jord.

Voksemedie

Som voksemedie har vi brugt et materiale, som man i grusgraven kalder usorteret stabilgrus. Nu skal man jo være forsigtig med at sætte navn på, for i andre dele af landet hedder det måske noget andet, men materialet består af skarpt sand og store og små sten imellem hinanden.

Hvis ikke man ønsker at bruge dette materiale, kan man anvende den jord, man har i haven, tilsat mere eller mindre skarp sand eller grus og gerne sten, både store og små. Det er lidt vanskeligt at sige hvordan blandingsforholdet skal være, da det afhænger af den jord man har i haven, men sandet skal være det dominerende, og drænet skal være så godt, at vandet synker med det samme. Lav et lille hul, put vand i, og lad det komme an på en prøve.

Stenene

Vær forberedt på, at der skal bruges mange sten, og helst så store som muligt, hvilket vil sige, så store som du kan magte.

Da vi i sin tid anlagde stenbedene i vores have, tog vi ud i grusgraven og udvalgte de sten, som vi syntes bedst om. Det var ofte en speciel form, eller måske farven vi faldt for.

Derefter kørte vi stenene hjem på en trailer. Et ret møjsommeligt arbejde, da vi ofte kun kunne køre med tre til fire sten ad gangen. Nu havde vi ikke så langt at køre, men har man det, vil det nok være en fordel, at hyre en vognmand med en lastbil.

Måske kan man få lov til at hente sten fra de stendynger, som de fleste landmænd har til at ligge, og som består af oppløjede marksten.

Når man henter sten i en nærliggende grusgrav eller hos landmanden, får man sten som er naturligt forekommende i den egn hvor man bor. Det er uensartede sten både hvad angår farve, facon, stenart, størrelse m.v. Vi synes det er en ekstra charme, og mest naturligt, men nogle foretrækker et mere ensartet materiale, og køber derfor granit eller andre stenarter.

Sørg for at have rigeligt med sten, så der er noget at vælge imellem, når stenene skal placeres.

Det er en god ide, at anskaffe sig en god robust sækkevogn. Den koster ikke alverden, og den er næsten uundværlig, når stenene skal flyttes omkring, og bakses op og ned af de dertil gravede huller.

Man kan også flytte stenen ved at trille den op på et gammelt tæppe, dynebetræk eller hvad man nu har, og så ellers trække den til bestemmelsesstedet.

Kanten

Det betyder meget for helhedsindtrykket af det færdige resultat, hvordan stenene er placeret, og det gælder, hvad enten vi snakker om en kant omkring bedet, eller placeringen i selve bedet.

For det første skal stenene graves noget ned. Det skal se ud, som om stenen kommer op af jorden, og ikke som om den er blevet lagt. Man må ikke, på noget sted, kunne se ind under stenen. Japanerne udtrykker det på en meget poetisk måde, når de siger, at hvis der er luft under stenen, så kan stenens ånd slippe ud.
Af og til må man grave halvdelen, eller måske endda mere, af stenen ned, før det ser korrekt og naturligt ud.

Når man lægger sten til afgrænsning af bedet, er det en god ide, at lade dem variere i højde. Det skal forstås på den måde, at man lægger et par ret flade sten, for derefter at lægge nogle sten der er lidt højere, og måske lidt højere igen, for derefter at gå gradvist nedad igen. Kanten skal helst bølge op og ned, og sno sig lidt ud og ind, det giver det pæneste resultat.

Opfyldning af voksemedie

Når man har fået placeret kantstenene til afgrænsning af bedet tilfredsstillende, fyldes bedet op med det før nævnte voksemedie. Hvis der er tale om et højbed, fyldes op til ca. 50 eller måske 75 centimeter i højden. Enkelte steder kan man lave det højere, hvis man synes, men jo højere bedet er, jo sværere er det at holde perlegruset (se efterfølgende) på plads.

Stenene i selve bedet

Så er det tid til at placere stenene i selve bedet. Et godt råd er at bruge mange sten. Måske synes du, at det kommer til at ligne den grusgrav, hvor du hentede stenene. Vær ikke bekymret, det ændrer sig, når du får planter i bedet, og det lige får lov til at gro lidt til.

Stenene i bedet tjener flere formål. For det første er de med til at holde på voksemediet, så det ikke skyller ned når det regner. For det andet vil mange af planterne gerne vokse i skyggen fra en sten, og rødderne elsker det dejlige kølige og fugtige mikroklima, der findes under stenen.

Sten opvarmes og afkøles som bekendt langsomt, og en dag med bagende sol, afgiver den kølighed til planternes rødder, mens den afgiver varme om natten, når lufttemperaturen falder. Det bevirker, at rødderne ikke udsættes for så store temperaturudsving, hvilket er gavnligt for planten.

Også stenene i selve bedet skal, som før beskrevet "komme op" af jorden.

Det er en god ide, og det ser for øvrigt også godt ud, at anbringe nogle få sten, måske et par stykker eller tre, tæt sammen i f.eks. to "etager", så der dannes, hvad man vel nærmest kan kalde en repos eller afsats. Det holder godt på voksemediet, og giver en god vokseplads til planterne.

Færdiggørelse

Når så stenene i bedet er placeret tilfredsstillende, fordeles et lag støbesand oven på stabilgruset. Det gøres for at få en jævn overflade. Sandet klappes med en skovl eller lignende, og til sidst dækkes med et ca. 2 cm tykt lag grus. Det kan være perlegrus eller skærver. Vi bruger selv størrelse 2 mm, men nogle foretrækker en grovere grus, så det er et spørgsmål om smag og behag.

Så er bedet færdiganlagt og klar til beplantning. Man kan evt. vente med at lægge perlegrus/skærver på til efter, at man har tilplantet bedet.

Pasning af bedet

Stenbedsplanter skal have meget lidt gødning eller måske slet intet. Hvis du vælger at give dem lidt gødning er det noget med 3 korn pr. plante.
Hvis de får for meget bliver de åbne og løse i væksten.
Stenbedet er et bed, som man, hvis man ser bort fra perioden lige efter nyplantning, næsten aldrig behøver at vande. Rødderne stikker dybt i jorden, og finder selv den vand de skal bruge. Det skal virkelig være tørke for at de begynder at hænge med næbbet. Derimod kan for meget vand give disse planter problemer. Det gælder især om vinteren, hvor de kan have svært ved at tåle den meget regn, som vi for det meste har her i landet. Hvis man har en plante eller to, som man er særlig øm over, kan man lægge en glasplade eller lignende hen over den til beskyttelse.

Med hensyn til renholdelse af bedet, så kræves der ikke meget. Jorden er jo som bekendt meget næringsfattig, og det er stærkt begrænset hvor meget ukrudt der kommer i bedet. Den smule der kommer luges op, eller graves evt. op med en lille håndgreb.
Udvalgte artikler
Børns udtalelser om religion.
Drenge ligner ikke engle. Ikke engang når de smiler
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Gulerod
Gulerod, Daucus Carota, har været nævnt i danske skrevne kilder flere hundrede år tilbage i tiden. Gulerod har været almindeligt dyrket i Danmark i over 100 år. Den dyrkede gulerod stammer oprindeligt fra Nordindien.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Japansk løn
I april folder den japanske løn sine kønne blade ud og byder velkommen til en dejlig, ny havesæ-son. Det lille, søde træ bliver aldrig for stort og er fra naturens hånd smukt og harmonisk bygget, så det nærmest er en skam at gribe forstyrrende ind med beskæresaksen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Abrikos
Når først man har smagt en frisk abrikos, vi man aldrig være i stand til at modstå dem igen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Uldpil
Uld-Pil (Salix lanata) er en lille, løvfældende busk med en lav og nedliggende vækstform. Grenene er udspærrede og tykke. De grå, brede blade er gode kendetegn på Uld-Pil.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Weigela - Klokkebusk
Weigela er en fortryllende busk med sundt og kønt, græsgrønt løv. Skuddene er rødbrune og marvfyldte.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
November

Artikel kategori: Havekalender