Hvad skal du tænke på, når du anlægger en køkkenhave?
Køkkenhaven skal være et element i haven, som du synes er sjovt og spændende, og som du kan overskue hele sæsonen. Start derfor med at anlægge en køkkenhave, der ikke er for stor og kompliceret. Det første års køkkenhave kan være udgangspunkt for ændringer og udvidelse.
Størrelse
Selv en mindre køkkenhave på 40 kvadratmeter, f.eks. 5 gange 8 meter, kan give et betydeligt bidrag af meget billige grøntsager og krydderurter til husholdningen. En stor køkkenhave på 100-200 kvadratmeter er et noget mere ambitiøst projekt, men kan forsyne en familie med frugt og grøntsager det meste af året.
Tid
Det tager meget tid at holde en stor køkkenhave. Desuden skal du medregne tid til at høste, koge, sylte og fryse frugt og grøntsager, så de kan holde sig hele vinteren. Nogle grøntsager som løg, grønkål, pastinak og porrer kan dog sagtens tåle at overvintre i jorden ude i køkkenhaven.
Placering
Find et stykke jord, der får godt med sol og ligger i læ. Sørg også helst for, at køkkenhaven ligger i et område af haven, hvor jorden er god og fri for alt for mange rødder.
Planlægning
Brug tid på at planlægge, hvad du vil plante, inden du står og river frøposer ned af stativerne. Vælg det, du holder af - både at spise og kigge på. Skal børn eller børnebørn være med, kan de også være med til at vælge, hvad der skal dyrkes i køkkenhaven.
Husk også at tænke på, om du skal holde lang sommerferie væk fra køkkenhaven. Hvis du skal det, bør du vælge afgrøder efter det, for det er ærgerligt og spild af kræfter ikke at kunne nyde salaten eller bønnerne, når de er allerbedst.
Forbered dig også på, at ikke alt lykkes, selv ikke for den mest drevne køkkenhaveejer. Æblerne kan have lidt mørke pletter, og gulerødderne vil være lidt mere deforme og have flere huller end dem i supermarkedet. Men smagen af helt friske frugter og grøntsager er fantastisk og opvejer alle skønhedsfejl.
Hvordan kan du indrette en køkkenhave?
Prydhaven bliver ofte anset som den del af haven, hvor du opholder dig, mens køkkenhaven er den del, hvor du arbejder. Så skarpt behøver det jo ikke at være opdelt, slet ikke hvis du vælger at indrette med lidt fantasi og kreativitet.
Havemøbler
Indret gerne din køkkenhave med f.eks. en bænk eller borde og stole, så køkkenhaven også er rar at opholde sig i, når du ikke graver kartofler eller plukker jordbær.
Bede i forskellige former
Grøntsager og bær behøver ikke vokse i lange snorlige baner med en række salat, radiser og jordbær. Du kan lave runde og aflange bede og bede i andre geometriske former. Højbede og frugthegn kan også være en smuk variation i køkkenhaven. Grøntsager og krydderurter har smukke farver og er derfor oplagt at placere fantasifuldt og æstetisk med hensyn til former og farver
Højbede
Højbede er bede, der er bygget ca. 50 cm op over jordniveau. Højbedets kanter kan bygges op af sten, pileflet eller træ. Du bør undgå trykimprægneret træ, især udenlandsk trykimprægneret træ, fordi det indeholder for mange giftige stoffer. Et højbed er rigtig godt til at danne afgrænsninger i køkkenhaven eller mellem køkkenhaven og den øvrige have. Derudover har du en meget bedre arbejdsstilling, når du luger i et højbed.
Højbede har også den fordel, at de hurtigere bliver varme og tørre efter vinterens fugt og kulde, så du derfor kan så lidt tidligere i dem end i almindelige bede.
Hegn og espalier
Hegn og espalier med hindbær, brombær, ærter bønner eller frugttræer er velegnede til at skabe rum og oplevelser i haven. Brug f.eks. hegn og espalier på en måde, så det ikke er muligt at overskue hele haven på en gang, og du derfor bliver overrasket af noget nyt, når du bevæger dig rundt i haven.
Blomster
Plant gerne mange blomster i din køkkenhave og gerne nogle, der blomstrer smukt i de perioder, hvor du tilbringer meget tid i køkkenhaven. Det kan f.eks. være løgplanter som krokus, påskeliljer og tulipaner om foråret, når du forbereder jorden og sår. Sommerblomster, kornblomster og latyrus i højsommeren, og solsikker og georginer i sensommeren, hvor grøntsager og frugt høstes.
Hvilke afgrøder skal du vælge?
Du kan selv dyrke et meget stort udvalg af grøntsager og krydderurter i køkkenhaven. Der findes et utal af sorter, og flere kommer til. Det kan være sjovt både at dyrke det, du kender og holder af, og supplere med nye lidt fremmede afgrøder. Der er faktisk mange nemme grøntsager og urter at dyrke, hvor du vil blive forundret over, at så små frø helt af sig selv forvandler sig til store spiselige afgrøder.
Suppler også køkkenhaven med forskellige typer løg, kål, krydderurter, nødder og rodfrugter. Det giver både en smuk variation at se på og en god smagsoplevelse.
Frugt
Frugt kræver mere plads end grøntsager. Visse frugttræer er lidt mere kræsne med placeringen i haven, fordi de normalt vokser under varmere himmelstrøg med varme, læ og masser af sol. Vinranker, abrikos- og ferskentræer giver den bedste høst, hvis de er placeret op ad en sydvendt mur.
Æble-, pære- og kirsebærtræer er smukke fra tidligt forår, når træerne står i blomst, til frugterne kan høstes i sensommeren og efteråret.
Bær
Et anderledes indslag i køkkenhaven kan være at plante tranebær, blåbær eller tyttebær i et surbundsbed.
Skriv erfaringer ned
Det kan være hyggeligt og gavnligt at notere både gode og dårlige erfaringer fra år til år. Skriv f.eks. ned, hvor meget du såede af de forskellige slags grøntsager. Måske ærgrede du dig over, at du havde alt for få rødbeder, eller at du slet ikke fik spist alle bønnerne. De erfaringer er altid gode at tage med til næste år.
Hvad skal du forberede, inden du går i gang?
Jorden
En god jord er en forudsætning for en god høst. Jorden kan både være for leret eller for sandet, så det kan være nødvendigt at tilføre kompost eller spagnum.
Du kan begynde at så, når både luft- og jordtemperaturen er varm nok til det. Der må ikke være for meget nattefrost for de første afgrøder som f.eks. radiser, rødbeder og flere kåltyper. Jordtemperaturen skal være mindst 6 grader, og det vil den typisk være i april måned. Gulerødder, bønner og salat kan først sås, når jordens temperatur er mindst 10 grader, dvs. oftest i maj og juni.
Andre afgrøder kræver, at du forkultiverer dem, inden du planter dem ud i køkkenhaven. Det vil sige, at du sår og får planterne til at spire, f.eks. indendørs i en vindueskarm. Du kan også købe de forkultiverede planter, f.eks. porrer og selleri, på planteskolen og dermed springe det noget tidskrævende og omstændelige led over.
Ukrudt
For at undgå så meget ukrudt som muligt skal jorden forberedes, dvs. løsnes og kultiveres, inden du begynder at så. Det er vigtigst at luge i begyndelsen af sæsonen, hvor afgrøder og ukrudt slås om pladsen, solen og næringen. I løbet af sommeren kan lugningen foregå lidt mere moderat, men det er dog altid en fordel at holde ukrudtet nede, da det letter efterfølgende sæsoners arbejde.
Skadedyr
Det er naturligvis irriterende at se høsten mere eller mindre gå tabt på grund af skadedyr som snegle, fluer og larver. Du kan klare dig langt hen ad vejen uden at skulle bruge kemikalier, f.eks. ved hjælp af insektnet.
Du kan komme en del af plagen til livs ved at variere og veksle mellem forskellige typer afgrøder og ved at vælge afgrøder, som ikke i så høj grad angribes af skadedyr, f.eks. asparges, løg salat og majs.
Skrevet af Kjeld
d. March 07 2013
3682 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Vandmelon
I vort klima kan vandmelon kun dyrkes i drivhus eller mistbænk. Planten har ikke alene et forholdsvis stort varmebehov, men også en lang udviklingstid. Fra såning til plantning går der mere end 3 måneder. Man så indendørs i april eller i opvarmet drivhus. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sølvtråd
Planten passer godt ind i den minimalistiske havestil. Vækstformen og ikke mindst farven giver et elegant og stilfuldt udtryk. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Helleborus
Helleborus er en af de tidligste vinterblomstrende stauder vi har her i Danmark. De fleste Helleborus kommer fra de kalkrige bjerge i det sydlige Europa bl.a. fra det forhenværende Jugoslavien hvor der gror mange arter. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hvidtjørn
Den almindelige hvidtjørn findes i Mellem- og Sydeuropa og har sin nordgrænse i Sydøstengland, over Danmark og Sydsverige til Balticum. I Danmark er hvidtjørnen udbredt over det meste af landet med undtagelse af Vestjylland. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
