Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Havedammen » Vedligehold af dammen
Vedligehold af dammen
Hvorfor pleje havedammen?

Hvis du vil have en pæn dam med klart og åbent vand, er det som regel nødvendigt at vedligeholde dammen. Hvis du ikke gør det, er der stor sandsynlighed for, at dammen forvandler sig til en tilgroet algesump.
Naturlige søer og vandhuller og store havedamme på over 300 kvadratmeter kan godt passe sig selv. I så stor en dam opstår en naturlig balance mellem næringsstoffer, dyr og planter, som betyder, at dammen ikke behøver ret meget pleje. I små havedamme på under 300 kvadratmeter vil der sjældent være en naturlig økologisk balance. De fleste små havedamme vil derfor helt naturligt udvikle sig til en algesump, medmindre haveejeren griber ind. Processen kan være ganske interessant at følge, men resultatet er måske ikke lige det, du havde tænkt dig, da du anlagde dammen.

Fra havedam til stinkende algesuppe

Der vil altid være alger i en havedam. Alger bliver først et problem, når de optræder i for store mængder.
Et algeproblem kan opstå på denne måde:

For mange næringsstoffer i dammen øger væksten af mikroskopiske alger.

Algerne farver vandet helt grønt eller brunt (algesuppe) og skygger dermed for undervandsplanterne.

Algerne producerer ilt om dagen, men om natten bruger de ilten i vandet. I stille perioder kan der opstå iltmangel i dammen.

Når algerne dør, falder de til bunds, hvor de nedbrydes. Nedbrydningsprocessen kræver meget ilt.

I værste fald bruges al ilten i dammen, så fisk og andre vanddyr dør, og dammen kommer til at lugte råddent.

Nogle alger kan være giftige, så hunde og katte kan blive syge eller dø af at bade i dammen eller drikke af den.

Dammen gror til

Der vil helt naturligt ske det, at dammen gror til og efterhånden udvikler sig til en sump uden åbent vandspejl. Siv, græsser og andre planter langs dammens kanter vil brede sig meget, hvis du ikke holder dem i ave.
Planter, som vokser på bunden af dammen, f.eks. nøkkeroser/åkander, kan også brede sig voldsomt, og det samme gælder de vandplanter, som flyder frit i vandet, f.eks. vandpest og andemad.

Hvordan undgår du, at der kommer for mange alger i vandet?
For at vandet i din havedam ikke skal blive til algesuppe, skal du først og fremmest undgå, at der kommer for mange næringsstoffer i dammen.
Brug ikke gødning nær dammen
Du skal passe på, at der ikke kommer gødning ned i dammen, når du gøder andre dele af haven, f.eks. græsplænen. Du bør helt undgå at gøde den del af haven, der ligger tættest på dammen.
Næringsstofferne kan også komme ud i dammen mere indirekte, ved at de siver fra jorden og ud i den. Du bør derfor undgå, at havejorden kommer i direkte kontakt med dammen, da der så kan skylle jord og gødning ned i den. I stedet bør dammens bred bestå af grove materialer, f.eks. grus, småsten eller større sten. Tørveklyner er også meget fine at bruge til kant. Det er faste blokke af tørv, som er skåret ud af en mose og tørret.

Fisk blade op af dammen

Især om efteråret er det svært at undgå, at der ender en del blade fra buske og træer i dammen. Dem bør du fiske op, da de ellers vil falde til bunds og gå i forrådnelse. Du kan f.eks. bruge et fiskenet el.lign. til at fiske bladene op med.
Du bør så vidt muligt undgå at anlægge havedammen under store løvfældende træer. Men hvis der alligevel ender mange blade i dammen om efteråret, kan du lægge en ristover den. Så lander bladene på risten, hvor de er lette at fjerne.
Du kan også installere en såkaldt fladeskimmer. Det er en teknisk installation til havedamme, som renser skidt og blade fra vandoverfladen.

Undgå at overfodre fiskene i dammen

Du bør undgå at fodre fiskene i dammen for meget. For meget foder betyder, at der tilføres næringsstoffer til dammen, så det bliver svær at holde den fri for alger. Fisk skal ikke have ret meget foder, og når det er koldt, skal du slet ikke fodre.

Sæt vandplanter ud i dammen

Det er en god idé at have vandplanter i havedammen. Især fritflydende vandplanter som vandpest og hornblad bruger meget af næringen i vandet, så der ikke kommer så mange små alger.

Installér et filter

Du kan også forebygge problemer med for mange alger i vandet ved at installere et biologisk filter, som filtrerer døde alger og andre urenheder fra vandet, og på den måde holder det rent.

Hvad gør du, hvis der er for mange alger i vandet?

Hvis der er mange alger i vandet, kan løsningen være dafnier, et halmnet eller et biologisk filter.

Dafnier

Dafnier er små krebsdyr, der spiser alger. Så du kan begrænse mængden af alger i vandet ved at sætte dafnier eller andre små krebsdyr (zooplankton) ud i dammen. Smådyrene kan du hente i et vandhul i naturen.

Net med halm

Halm, som nedbrydes, udskiller stoffer, der hæmmer alger. Fyld små net, f.eks. fra klementiner, med halmog læg dem ned i dammen. Brug evt. en tennisbold til at holde halmnettet flydende lige under vandoverfladen, så det er usynligt.
Det er dog lidt af en balancegang. Du bør nemlig ikke bruge for meget halm. Halmen frigør humussyrer, og vandets surhedsgrad (pH-værdi) kan blive så lav, at fiskene og planterne dør. Det sker, hvis pH-værdien kommer under 5,5. Derfor er det en god idé jævnligt at måle pH-værdien i vandet og fiske halmen op, hvis pH-værdien kommer under 7. Humussyren kan også gøre vandet brunt.

Undgå algemidler

Du bør undgå at bruge kemiske algemidler i dammen. De virker godt nok hurtigt, men efter kort tid er algerne tilbage igen, og så står du med samme problem som før.
Du kan endda risikere, at algeproblemet bliver værre. Nogle algemidler slår ikke blot algerne ihjel, men også dafnier og andre små krebsdyr, som spiser alger. Når disse dyr er væk, får algerne endnu bedre levevilkår end før. Algerne er desuden hurtigere til at komme sig oven på den kemiske behandling end smådyrene.

Skift vandet

Hvis det er gået helt galt med miljøet i havedammen, kan det i værste fald være nødvendigt at skifte vandet ud med rent vand. Du bør dog helst undgå at tømme havedammen helt for vand, da det går hårdt ud over dyrelivet i det. Udskift højst to tredjedele af vandet på en gang.
Når du fylder vand i dammen igen, er det en god idé at bruge opsamlet regnvand i stedet for vand fra vandhanen. Regnvandet indeholder færre næringsstoffer og er mere surt (har lav pH-værdi). Begge forhold er med til at hæmme væksten af alger.

Hvad gør du, hvis bunden af dammen er fyldt med slam?

Hvis dammen ikke er blevet vedligeholdt gennem længere tid, kan der efterhånden have ophobet sig et tykt lag slam bestående af døde alger, visne blade og andet skidt.
Dette slamlag bør du fjerne. Det kan tilføre næringsstoffer til vandet, efterhånden som slammet nedbrydes, og fisk og andre dyr kan hvirvle slammet op, så vandet bliver helt mudret og uklart.
Det er lettest at fjerne slammet ved at pumpe det op med en pumpe af den type, som man også bruger til at pumpe vand op fra kældre. Du sætter en slange på pumpen, stikker slangen ned i mudderet og bruger pumpen som en støvsuger til at suge slammet op. En pumpe koster ca. 200-300 kr. (inkl. moms, marts 2009).Det er vigtigt, at du ikke går for grundigt til værks, da slamsugningen forstyrrer dyrelivet på bunden meget. Derfor bør du kun rense cirka en tredjedel af bunden for slam hver sæson. Det slam, du suger op, er fint at lægge i jordbærbedet eller på kompostbunken.
Det er vigtigt, at du ikke lægger slammet på dammens kant, da næringsstofferne i slammet så vil ende i dammen igen.
Du kan også få installeret et bunddræn i bunden af dammen, når du anlægger den. Bunddrænet fjerner bundslammet ved at lede det over i en sivebrønd.

Hvordan sørger du for ilt og cirkulation i havedammen?

Cirkulation skaber bevægelse og ilter vandet, så det holder sig friskt og rent. Mange fisk og andre vanddyr har brug for ilt i vandet, hvis de skal trives. Ilt er også nødvendig, hvis der skal ske en hurtig og lugtløs omsætning af blade og alger m.m. Hvis der mangler ilt i vandet, foregår omsætningen uden ilt, og det giver en ubehagelige rådden og svovlagtig lugt.
Du kan ilte vandet ved at installere en pumpe eller et springvand. En anden mulighed er at anlægge et lille vandfald eller en bæk, hvor vandet risler hen over nogle sten, så det iltes.

Hvordan undgår du, at dammen gror til i planter?

Det er fint at have planter langs bredden af dammen, som pynter og giver gode skjulesteder til dammens dyreliv. Men nogle planter vokser så kraftigt, at det er nødvendigt at holde dem under kontrol, så dammen ikke gror helt til.
Nogle siv og græsser kan blive meget høje, op til 2 meter, og hurtigt brede sig langs hele dammens bred. Dermed tager de udsigten til vandet, og det kan blive lidt kedeligt at kigge på.
For at undgå at planterne breder sig hæmningsløst, kan du plante dem i kurve. Du kan også lægge ukrudtsdug langs kanten af dammen, og derefter klippe huller i dugen, som du planter planterne i. Bagefter kan du skjule ukrudtsdugen ved at lægge grus rundt om planterne.
Hvis nogle af planterne alligevel breder sig, bør du tynde dem ud. Det gælder især kraftigt voksende planter som tagrør, dunhammer og gul åkande.
Det er bedst at tynde ud om foråret, da nogle af dammens dyr bruger planterne langs bredden som vinterhi.
Planter, som vokser på bunden af dammen, kan brede sig voldsomt. Det gælder både nøkkeroser og fritflydende vandplanter som andemad.

Vandplanter

Planter, som vokser i bunden af dammen, f.eks. nøkkeroser/åkander, kan også brede sig voldsomt, så dem bør du også plante i kurve eller jævnligt tynde ud i.
Det samme gælder fritflydende vandplanter som f.eks. havepest. De er nemme at fjerne med en rive eller et fiskenet. På den måde fjerner du også næringsstoffer fra vandet. Du bør dog ikke lade de opfiskede vandplanter ligge på damkanten, for så ender næringsstofferne i dammen igen, når planterne bliver nedbrudt.
Udvalgte artikler
Hæg
Almindelig Hæg (Prunus padus) eller Majtræ er en stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone. Navnene har planten fået, fordi den blev brugt som hæk, og fordi den blomstrer i begyndelsen af maj.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Ejerskifteforsikring og Husforsikring i samme selskab - Derfor!
Et rigtigt godt råd til dig, som skal ud og købe hus og derfor tegne både en ejerskifteforsikring og en husforsikring, er at tegne disse to ved det samme selskab.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Primula
Primula, som tilhører Primulaceae, er en af de største og mest udbredte planteslægter, og det er da nok også de færreste haver hvor man ikke kan finde mindst een og ofte flere forskellige arter eller sorter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Nattergalen – fuglesang og nattergale har hørt sammen siden H.C.Andersens eventyr
Nattergalen blev berømt gennem H.C. Andersens eventyr Nattergalen. Det er vel fortjent, for alle, der har hørt blandet fuglesang med nattergale imellem, vil sige, at der er noget helt særligt over netop nattergalens sang.
Artikel kategori: Nyhedsartikler