Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Havedammen » Vandplanter
Vandplanter
Vandplanter.

Vandplanter kan deles op i tre 3 plantegrupper: vandplanter / flydeplanter / sumpplanter.

Vandplanter

skal have vand over rodnettet hele livet. Udtørres planterne dør de. Men der er forskel på, hvor meget vand planterne skal have over roden. F.eks. kan nogle nøkkeroser stå på 2 m. dybt vand, andre bør ikke plantes dybere end 20-30 cm. Ofter er en vandstand på 30-50 cm. nok til de fleste vandplanter. Kun nøkkeroserne har behov for dybere vand. Årsagen er planternes ofte kraftige vækst, der på for lavt vand bevirker, at bladene hæves op over vandspejlet, så de skjuler blomsterne.

Flydeplanter

deres liv foregår frit i vandmassen. Det er planter, der fordrer en vanddybde på 30-200 cm. Flydeplanterne er ofte planter med en meget hurtig vækst, og de kan derfor hurtigt fylde godt i bassinet. Med deres kraftige vækst er flydeplanterne med til at binde store mængder af næringsstoffer fra fisk m.m., som ellers ville blive udnyttet af algerne. Det er let at tynde ud i flydeplanterne, hvilket bedst gøres sidst på sommeren. Indtil da fungerer flydeplanterne som glimrende skjulesteder for fiskene.

Nogle flydeplanter kan tåle at komme over vandet.

Sumpplanter

vokser ved eller på bredden og kan tåle at have rødderne under vandet i kortere eller længere perioder, alt afhængig af, hvordan vandstanden i bassinet er.

Typisk kan de klare en vandstand på 10-30 cm. og fuldføre en hel vækstsæson. Men de tåler også at stå i den våde jord. Dog kan der være problemer med hårdførheden om vinteren. Nogle arter tåler ikke den store vekslen mellem frost og tø.

Plantning

de fleste vandplanter skal have jord at vokse i, selv om mange optager en stor del af deres næring gennem bladene i vandet.

Det skal være en lerholdig jord uden muld. Der er for meget muld i almindelig havejord. Graver man dybere end 40-50 cm. indeholder jorden kun begrænset mængde muld og kan bruges til vandplanter. Våd jord indeholder så lidt ilt at humusstofferne i almindelig havejord vil gå i forrådnelse med udskillelse af bl.a. methan, som er en plantegift. At plante vandplanter i almindelig havejord er det samme som at slå dem ihjel.

Er man i tvivl, kan man på planteskoler købe specialjord til vandplanter. Specialjorden bruges til de planter der skal vokse i potter og netkurve.

Lad være med at fylde bassinet med jord eller grus. Det vil frigive for mange næringsstoffer til vandet. Samtidig elsker fisk at rode i bundlaget efter smådyr, det plumrer vandet til. Bassinet bliver ligeledes vanskeligere at rense, uden man roder op i bundlaget.

Plant i kurve eller potter, så kan planterne altid tages op til deling. Vækstkraften hos kraftigt voksende planter er lettere at regulere, når de står frit i beholdere i bassinet.

Bag tørvekanten eller stenkanten udlægges lerholdigt humusfattigt jord, som sumpplanterne kan vokse og brede sig i.

Mange planter trives udmærket, når de plantes direkte i tørveklynen.

Er man bange for at småbørn skal falde i bassinet, er det vigtigt at have et bredt sumpbed, så børn bliver forskrækkede over at have en våd sok, inden de når frem til vandet.

Lys

alle vand- og sumpplanter trives bedst i fuld sol. Der skal megen varme og sol til, hvis de skal blomstre. Planterne er ret sene til at begynde væksten i forhold til havens øvrige planter. En våd jord er koldere end en tør og drænet jord. Derfor er det vigtigt at bassinet er placeret så solrigt som muligt.

Alger

den solrige placering betyder samtidig, at alger får gode betingelser. Først på foråret bliver mange bassiner helt lysegrønne af små svævealger. De forsvinder som regel efter nogle uger. Denne opblussen af alger skyldes forekomsten af den næring, som forårets omsætning af gamle plantedele har frigivet. Algevæksten kan reduceres, ved at man sætter daphnier ud.
Udvalgte artikler
Rød kornel
En løvfældende busk, der trods de manglende blade er en farverig oplevelse i vinterhalvåret takket være de skinnende orangefarvede grene. Det er en velformet busk på et par meter med kompakt, opret vækst. Midt i maj springer bladene ud, og næsten samtidig blomstrer busken med små skærme af cremefarvede blomster. I september-oktober udvikles blåsorte bær, som fuglene hurtigt guffer i sig.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Oldenborre
Sct. Hans-Oldenborre og Gåsebille. Larverne af de sidstnævnte lever i haverne mest af græsrødder. I det følgende beskrives den Almindelige Oldenborre.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Bladlopper
Bladlopper er som regel max. 2-3 mm lange. De kan springe og kendes rimelig let fra cikaderne. Hovedet bærer specielle udvækster, og øjnene er stærkt udstående. Nymfen ligner ikke de voksne ret meget. Den er flad og ligner små tæger med udstående ben.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Pragtsnerle
Pragtsnerle er en fantastisk klatreplante, dels fordi blomstringen holder langt ind i sensommeren, dels fordi den er let at fremspire fra frø, og dels fordi blomsterne er fantastisk store og meget smukke.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser