Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
En havedam er en oase i haven
Defor vil den også hurtigt myldre af liv, ganske uden din hjælp. Heldigvis bestemmer du helt selv hvilke planter og fiskearter, du ønsker at holde i dammen. Selv om fisk i naturen godt kan transporteres fra sø til sø af vandfugle.
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Hvid Okseøje
Hvid Okseøje er flerårige, urteagtige planter med en grundstillet bladroset og en opret, forgrenet vækst. Stænglen er furet og svagt håret.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Potentil
Buskpotentil er en lille, løvfældende busk med en stift opret og tætgrenet vækstform. På grund af den lave vækst, den tætte, gule blomstring og hårdførheden bruges arten meget som pryd- og hækplante i haver og parker.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Havedammen » Foliebassin
Foliebassin
Foliebassin

Hvis du vil have et mere individuelt design benyttes folie, og så du kan i princippet selv vælge form og dybde. Men der er dog visse faktorer - f.eks. iltning af vandet og frostsprængninger af bassinet - man skal tage i betragtning. Hvis bassinets sider er for stejle og kantede, vil folien folde når den lægges i og der vil også være risiko for frostsprængning.

Bassinet skal være mindst 70- 80 cm. dybt, så man undgår, at bassinet bundfryser om vinteren og overophedes om sommeren. Denne dybde er også ideel til de fleste former for nøkkeroser. I lave bassiner – med små vandmænger og stor overflade - vil temperatursvingninger og lyspåvirkning betyde, at det vil være vanskeligt at få en naturlig balance i vandmiljøet – til skade for både dyr og planter. I bassinet skal der være steder, hvor du kan placere dine planter. Sørg for nogle plane terrasseflader på omkring 40 cm. og undgå udgreninger, hvor der kan dannes stillestående vand.

Særlig påpasselig skal man være med, at få bassinets kanter i vater og selve kanten på bassinet skal helst udføres i noget fast materiale, så man ikke, ved et uheld, kommer til at træde den ned under vandoverfladen. Vandet vil jo så løbe ud og er skaden først sket, vil det være besværligt, at rette kanten op igen.

Hullet.

Så skal der graves – og husk at jord fylder mere, når den først er gravet op. Den falder dog sammen igen - men man skal overveje, om man vil bruge jorden i haven igen eller få den fjernet. Beslutningen afhænger jo også af jordkvaliteten og hvad man forventer at bruge jorden til. Hullet skal helst graves i dybden – og så kommer man som regel også igennem nogle lerlag

Folie og underlag

Indkøb først din folie, når du har gravet. Der kan opstå ting undervejs i arbejdet, der gør, at folien ikke skal have den oprindeligt tænkte form og størrelse.

Grav hullet med bløde former og undgå lodrette kanter – ellers risikerer du, at der kommer folder i den folie der lægges i – eller at der sker frostsprængninger. Det bør undgås, at jord udefra skyller ned i bassinet og misfarver og ødelægger vandet, så derfor skal den jord, der ligger udenom ligge lavere end kanten på dammen. Problemer med en grim bassinkant findes der løsninger for i form af kantmåtter eller en særlig folie belagt med fint grus. Ligesom dækkende planter kan være en løsning.

Knokleriet med opgravningen er spildt, hvis man vælger en dårlig folie. En dårlig folie vil give efter og få en bule og misfarvning ved et punktvist, hårdt tryk. En god folie retter sig hurtigt igen og farven ændres ikke. PVC er et bedre og mere elastisk materiale til bassinfolie end PE (PolyEthylen).

Selv om man har valgt en god folie, bør man sørge for beskyttelse, ved at udlægge et fiberunderlag, der hindrer eksempelvis rødder og sten borer sig igennem. En landmand kan jo hele livet igennem samle sten op på sine marker, fordi de arbejder sig op gennem jordlagene.

Såvel folie som fiberunderlag skal være lige store og store nok til, at der også kan laves en ordentlig afslutning ved kanterne. Som hovedregel kan det siges, at bassinets dybde skal ganges med tre og tillægges såvel den maksimale bassinbredde som den maksimale bassinlængde. Fiberunderlaget, der ikke kan fås i flere bredder, skal have tillagt 15 cm de steder, hvor det overlappes.

Montering af foliebassin

Når hullet er gravet og alle sten, rødder og andet, der kan ødelægge folien, er fjernet, lægges fiberunderlagt først. Herefter spændes folie over hullet og der lægges tyngde på kanterne af folien. Vandslangen placeres på midten af folien og efterhånden som der fyldes vand på, vil vandtrykket presse folien ud til kanterne Idet modvægten på kanterne holder igen på folien, kan du i vid udstrækning undgå folder.

OBS: Det er en rigtig god idé, at aflæse sin vandmåler før og efter påfyldning. Dermed kender du det præcise literindhold og det tal benyttes senere ved valg af pumpestørrelse og den senere pleje - dosering af de særlige bakteriekulturer, der opretholder det rette forhold i vandet biologiske balance.

Pumpe

Stillestående vand rådner og giver en dårlig biologisk balance i bassinet. Ved hjælp af en pumpe bør al vandet filtreres mindst én gang i løbet af et par timer. Der findes mange modeller på markedet og man må evt. drøfte sit valg med en specialforhandler. Der skal nemlig også tages højde for pumpens størrelse, hvis du samtidig ønsker springvand, figurer med vand, lys, luftpumper, biologiske filtre og lignende, der vil kræve mere kraft. Yderligere skal man være opmærksom på at dimensionere sin pumpe, så der kompenseres for tryktab i slanger og fittings. Men spørg dig frem.

Vedligeholdelse

Et nyetableret bassin har ingen bakteriekultur – og det skal det have. Såfremt der ikke er en passende bakterieflora i vandet, vil det organiske affald fra fisk og planter ikke blive omdannet og der vil ske ophobning af stoffer, til skade for den biologiske balance og fisk risikerer at dø og planter gå ud. Der fås midler til opstart af bassiner.

Ved udplantning skal der gødes og som for vores stueplanter, skal der også ske en løbende tilsætning af flydende mikronæring til bassinets beplantning.

Vandets pH-værdi (surhedsgrad) – skal ligge et sted mellem 6 (der er det ideelle for planter) og 7 (der er ideelt for fisk). Midler, der justerer vandets surhedsgrad, fås logså i handelen.

Omdannelsesprocessen i vandet fordrer ilt og vandets evne til at binde ilt falder, når temperaturen stiger. Et godt råd er derfor, at have en luftpumpe i drift fra forår til efterår. Herudover findes der mange pumper og filtre til havebassinet. Det mekaniske, der alene har til formål at undgå, at pumpe og dyse tilstoppes. Det biologiske, hvor bakteriefloraen opretholdes og omdanner affaldsstoffer til næring for planterne. Det kemiske, hvor igennem vandets sammensætning ændres. Det tekniske, hvor alger og kalk bekæmpes med bl.a. ultraviolet lys – samt filtre, der kombinerer flere af de nævnte funktioner.

Placering af pumper og filtre

Der skal være plads til teknikken. Visse filtre kan let placeres i bassinet men vil jo optage plads og kræve ilt for at kunne fungere. Derfor placeres det teknisk grej ofte udenfor, men da det ikke ligefrem pynter, vil man gerne have det skjult. Der kan indrettes et rum – f.eks. en tørbrønd - lige ved siden af bassinet hvor installationerne kan placeres ligesom flere af filtrene er beregnet til nedgravning.

Planter og fisk

Nu kan der sættes planter – men husk: Det skal IKKE være almindelig havejord du benytter. Den vil alene forurene vandet og forårsage alger. Derimod skal du anvende den særlige jord til vandplanter, som fås i næsten alle havecentre.

Fisk skal udsættes varsomt i det nye miljø og især beskyttes mod klorindhold i vandet, der ellers vil ødelægge deres slimhinder. Herudover er det væsentligt, at antallet af fisk (max. 1 cm fisk for hver 10 l vand) og planter er afpasset i forhold til bassinstørrelsen på en sådan måde, at planterne kan nå at optage de næringsstoffer, der er i vandet

Og nu til den første af de vanskeligste opgaver: Der skal vælges og vrages i det store udvalg af planter! Lige fra de smukke flydeplanter, nøkkeroser og åkander over sumpplanter til de nyttige, vandrensende undervandsplanter. Ligesom med pumpen er det godt at spørge sig frem hos en fagmand.

Den næste ”besværlighed” dukker op, når man skal begrænse sig i udvalget af fisk, hvor der bl.a. findes: De smukke og farvestrålende Koi’er (Karper), slørhaler, guldfisk, suder og i et væld af afarter indenfor de enkelte grupper. Er myg et problem i haven, kan Guldemden - der dog er en stimefisk - vælges. Selv en mindre flok vil kunne holde bestanden af myggelarver i bassinet nede.

Fisk skal fodres og plejes mod sygdomme – og hertil fås naturligvis de nødvendige varer hos forhandleren. Men fisk kan jo i sig selv være foder – ikke mindst for fiskehejren. Som sikring mod at dine fine koi’er ender i fiskehejrens vom, kan du anskaffe et net, til at sætte over bassinet. Eller måske vil en større plastikfisk, forankret til bassinet være nok til at skræmme fisketyven bort. Opsættelsen af en hejre i plast, der til forveksling ligner en artsfælle, kan også få den territoriale udfordrer til at forsvinde.

Overvintring

Nettet, der forhindrer hejren i at tage for sig af fiskeretterne, kan også benyttes som bladfang om efteråret. Kommer de visne blade i bassinet, starter forrådnelsesprocessen og balancen i vandet ødelægges – med risiko for algedannelse til følge. Efter løvfald kan nettet fjernes og bassinet renses – evt. ved støvsugning.

En tredjedel af vandet bør udskiftes og endelig må man sørge for, at der holdes en våge åben, der tillader ilt at komme ned og affaldsgasser at komme ud.

Udvalgte artikler
12 forskellige stjernetegn
Der findes 12 forskellige stjernetegn i astrologien. Hvert stjernetegn er associeret med et bestemt dyr, hvilket er grunden til at stjernetegnene samlet kaldes for dyrekredsen.
Artikel kategori: Stjernetegn
Udvalgte artikler
Frøformering af stauder
Det er meget nemmere med sommerblomster, de skal bare i jorden om foråret, og er der intet sket efter en måned, vil der sjældent ske noget. For mange stauder forholder det sig ofte lige omvendt. Stauderfrø kan nemlig hvile, og denne frøhvile skal brydes før der sker noget.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Græsplæne problemer
Slidt og gul plæne En gul græsplæne kan godt skyldes, at jorden mangler det basale næringsstof – jern. Problemet forekommer hyppigst på lette jorde, og når der er rigeligt kalk i jorden. Et meget typisk problem under danske forhold.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Hækroser
Skal din rosenhæk plantes ved en mark eller på en naturgrund, er det en god idé at lægge en ukrudtsdug ud i bedet, før du planter roserne. Dugen er billig i anskaffelse, og den sparer dig for mange timers lugearbejde.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Rhododendron/surbundsbedet.
Rhododendron og andre som vi betegner surbundsplanter kræver et specielt bed. De får nemlig ikke de rette udviklingsbetingelser i vor almindelige havejord, fordi den naturlige sammensætning gør det umuligt for surbundsplanterne at optage næringsstofferne.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Slankekure for mænd
Kniber det med at lukke dine gamle bukser, og er maven ikke så flad, som den har været? Er 3 måneders smalkost som slankekur ikke lige dit temperament, men du synes på den anden side, at det er for tidligt at være ’fyrre, fed og færdig’- så læs videre. En indsats på et par dage kan nemt få sat gang i slankningen mod en bedre figur.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Sortgran
Denne nordamerikanske gran ligner mest Hvid- gran men den er spinklere i sin vækstform og danner et for slægten forholdsvis lille træ, sjældent mere end 10 m højt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser