Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Havedammen » En havedam får haven til at boble af liv
En havedam får haven til at boble af liv
Mange mennesker elsker at ligge i hængekøjen i deres have og høre vinden suse i træerne, mens de læser en god bog. Andre slapper bedre af ved at beskære deres roser eller fjerne ukrudt. Men uanset hvad man foretrækker, er haven et fristed, som skal tilpasses ens behov.

En havedam kan bidrage til at gøre haven til en hel lille oase. Der er mange måder at indrette den på, både hvad angår facon, størrelse og “beboere”. Det er en god ide at orientere sig på nettet først eller læse en bog. Der er et hav af muligheder, når man skal anlægge en havedam.

Planlægningen kan godt tage tid, men det er bedre end at skulle ærgre sig bagefter over at have gravet et hul forgæves og ødelagt en del af idyllen, før man overhovedet er kommet i gang. Desuden skal man også tage stilling til, om der skal indkøbes et støbt bassin, hvor formen er givet, eller om man hellere vil være kreativ og lægge folie, så man kan forme havedammen efter sit eget hoved! For at undgå, at havedammen bliver fyldt med nedfaldende blade, skal den anbringes så langt væk fra havens træer som muligt.

Skal havedammen kun indeholde planter, eller skal der svømme smukke guldfisk i den? Det er alt sammen vigtigt at tage stilling til på forhånd. Nu er der jo ikke så mange storke i Danmark, som kan finde på at lægge vejen forbi og snuppe sig en gedigen frokost. Men til gengæld kan fiskehejren sagtens blive tiltrukket af de smukke fisk.

En havedam kan også tiltrække frøer, som på den måde får tilbudt et ekstra opholdssted, ligesom også de smukke guldsmede holder af at komme her. Jo mere varieret dyrelivet er, jo større glæde får man af sin havedam.
Udvalgte artikler
Alpeplanter
Der er noget ganske særligt ved alpeplanter og ikke blot, fordi de har mange interessante, botaniske fællestræk.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Squash
Squash kommer fra sydamerika, og er en forholdsvis ny grønsag herhjemme, som kun har været dyrket erhvervsmæssigt i ca. 30 år.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Alverdens krydderier og krydderurter
Bogen giver en fyldig gennemgang af mere end 150 krydderier, krydderurter og blandinger med forskellige bud på deres gastronomiske anvendelse. Den fortæller også om krydderiernes helbredende virkninger, og om troen på deres magiske mulighed for at stimulere menneskets virilitet og lyst.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Lidt om beskæring
I gamle dage sagde man, at beskæringen i haven skulle være overstået sidst på vinteren eller først på foråret, inden safterne begyndte at stige i planterne. Men denne opfattelse bunder nok nærmere i anlægsgartnernes håb om beskæftigelse året rundt, end i en reel hensyntagen til selve planterne.
Artikel kategori: Beskæring